Kommentar til 20.6.1825
I sin beskrivelse af det beskadigede maleri refererer Oppenheim indirekte til fortællingen om Susanna i badet fra den apokryfe del af Daniels Bog, hvor to ældre mænd begærer den unge, gifte Susanna, belurer hende, mens hun bader og kræver samleje med hende, idet de truer hende med at melde hende for utroskab, hvis hun siger noget. Susanna nægter, mændene anklager hende for utroskab for at hævne sig, og hun dømmes til døden. Imidlertid får profeten Daniel et syn, der overbeviser ham om Susannas uskyld, mændene bliver forhørt, og da deres forklaringer ikke stemmer overens, bliver hun frikendt. Når Oppenheim skriver, at hans Susanna var blevet stenet og kradset op (“ganz gesteinigt und verkratzt”), som hvis de to gamle mænd havde fået deres vilje, henviser han altså til handlingen i fortællingen.
Sidst opdateret 03.09.2015