Kommentar til 10.4.1804

Stanley blev behandlet for sin gigtsygdom af en læge Mayer fra Wien.
Mayer er p.t. ikke nærmere identificeret. Han optræder ikke hos Friedrich Noack: Das Deutschtum in Rom (hverken under Mayer, Meyer eller Meier).
Der findes et brev af 11.9.1804 fra Mayer til Stanley i Håndskriftafdelingen, Det Kongelige Bibliotek, NKS 1976, 2º.

Stanleys sygdom var så alvorlig, at den siden slutningen af 1802 havde forhindret ham i at rejse videre fra Napoli-området til hans rejsemål Rom.

Sidst opdateret 08.08.2013