Kommentar til Attributrokering - et grundtræk hos Thorvaldsen
Der kan nævnes flere berøringspunkter mellem Thorvaldsen og Moritz. Billedhuggeren ejede fx Moritz’ berømte Götterlehre oder mythologische Dichtungen der Alten, Berlin 1791, som stadig findes i Thorvaldsens bibliotek, M462. Bogen er signeret på titelbladet B. Thorvaldsen og bærer synligt præg af brug. Herkules og Omfales historie er kort omtalt på p. 250, men helt på den traditionelle vis uden nogen attributkritisk distance. Siden overfor p. 250 har sjovt nok en flænge, der vel vidner om, at dette sted i bogen er blevet læst.
Dette filologiske flueknepperi skal dog ikke forlede læseren til at tro, at ærindet her er at bevise, at Thorvaldsen faktisk har læst Moritz. Det lader sig naturligvis aldrig fastslå med sikkerhed – uanset hvor sandsynligt det faktisk er. Hensigten her er kun at pege på, at en kunstteoretiker i Berlin og en billedhugger i København nogenlunde samtidigt formulerede det samme tidstypiske æstetikteoretiske standpunkt – hver på deres måde. Set på historisk afstand er det dette sammenfald, der er værd at hæfte sig ved, og ikke, hvem der dengang rent faktisk introducerede synspunktet først, eller hvem der – måske, måske ikke – lod sig påvirke af hvem.
Sidst opdateret 20.03.2015