Kommentar til Antagelig marts 1797

Den korte italienske tekst er sandsynligvis skrevet med Thorvaldsens hånd. Hans italienskkundskaber gør det imidlertid uklart, hvordan den sidste sætning skal forstås, Thorvaldsen har muligvis misforstået præpositionen “a”, men en læsning kunne være: “…Ecco, me a te, [ma] dentro no”, hvorved en oversættelse kunne lyde:

Du spiller den skælmske
se – mig på dig, men indeni nej


Bøjningen af furbanella fastlægger, at disse linjer er tiltænkt en kvinde, og der er næppe tvivl om, at indholdet har erotisk karakter. Det seksuelle spil mellem afsender og modtager synes endda ganske sofistikeret: Kvinden er ikke skælmsk, men lader kun som om. De kan lege sammen, men tilsyneladende kun til en vis grænse (“…indeni nej…”).
Har Thorvaldsen skrevet disse linjer ned for at kunne have ordlyden klar ved passende lejlighed?
Det vides ikke, hvem der var genstand for billedhuggerens kurtisering, men det kunne muligvis have været Anna Maria Uhden allerede på dette tidlige tidspunkt i Thorvaldsens tid i Rom, se kommentaren til tekstfelt 1.

Sidst opdateret 24.08.2017