Francesco Tantini
Pisa
Rester af lakstempel med initialer, muligvis F.T.
Brevet er underskrevet “I Conjugi Tantini” (dvs. ægtefællerne Tantini), men er tydeligvis skrevet med en anden hånd end det egenhændige brev (1.12.1822) fra Cecilia Tantini, der blev vedlagt som bilag, derfor må det antages, at skribenten er Francesco Tantini.
Bertel Thorvaldsen
Rom
Udskrift: All’ Egregio / Sig Cavaliere Alb:to Thorwaldsen /a / Roma.
Dateringen fremgår af brevet.
Ægteparret Tantini beder for gammelt venskabs skyld Thorvaldsen om at lade portrætbusten af deres fælles ven, grev Conrad Rantzau, jf. A211, afstøbe til dem, selvom de er fuldt bevidste om de mange bestillinger, han for tiden må varetage.
De mindes de gode og med Thorvaldsen fælles dage i Rom og venskabet med Rantzau. Med brevet følger også et brev fra Cecilia Tantini indeholdende en hilsen og en anmodning fra Rantzau til Thorvaldsen.
Pregiatissimo Signore.
L’antica relazione che fra noi è passata ci fa sperare che conserverà tuttora memoria di noi, e che non Le riescirà discara la presente letteraI.
La mia buona CillaII ed io non abbiamo cessato mai di rammentarci col più intimo piacere i bei giorni goduti in RomaIII, e le ore passate nella gradita di Lei compagnia, nè mai cessammo di prendere il più vivo interesse ai luminosi Suoi progressi, a Suoi viaggiIV, ed alle onorevoli distinzioniV di cui è stato ovunque ricolmato.
La presente lettera ha un doppio oggetto, quello, cioè, di esprimerle gli esposti nostri sentimenti, e quello di pregarlo del seguente favore. Due anni faVI godemmo per varj mesi la compagnia d’uno degli uomini più rispettabili che io conosca, cioè, del Conte Corrado de Rantzau BreitenburgVII: egli ci disse, che nel di Lei StudioVIII si conserva il suo BustoIX fatto da Lei, e ci permise di pregarla a compiacersi di farne per noi una copia in gessoX: lo stesso ci ripetè tempo fa in una sua lettera, come potrà rilevore dal paragrafo a ciò relativo, di cui Le accludo la copiaXI.
Possiamo noi pertanto pregorla, di occuparsi di tal lovoro, in mezzo alle moltissime sue occupazioneXII, per adempire il desiderio di tre suoi antichi Amici? – L’accerto che facendolo vi procurerà una vera consolozione, doppia per noi, possedendo, cioè, noi in tal’caso l’effigie di un’Homo che tanto ci è caro, ed il lavoro di un artista che da tanti anni, e si altamente apprezziamo. – Degno e caro Sige: ThornwaldsenXIII ci faccia questo piacere, aderisca al nostro desiderio, e si assicuri, che la nostra gratitudine eguaglierà allora la profonda e meritata stima, con cui cordialmente ci sottoscriviamo
Pregiatissimo Signore
Pisa 1 Decembre 1822
Obbligo Dev: Serve ed Amico
I Conjugi Tantini.
|
|
Conrad Rantzau, 1805, inv.nr. A211 |
Sidst opdateret 26.04.2015
Ægteparret Tantini kendte åbenbart Thorvaldsen temmelig godt, da de vidste besked om faren for, at Thorvaldsen kunne komme til at forlægge nærværende brev, og samtidigt kunne tillade sig at hentyde dertil. “Discara” er en gammel form af det nutidige “scaricare” eller “discaricare”, der betyder “at smide væk”.
Hustruen Cecilia Tantini.
Det vides ikke, hvornår Thorvaldsen kunne have mødt ægteparret Tantini i Rom. Ud fra brevets indledning af dømme, hvor der tales om deres “antica relazione”, må deres bekendtskab gå længere tilbage.
Omend rejserne omtales i flertal, hentyder Tantini antageligt til Thorvaldsens store Danmarksrejse fra juli 1819 til december 1820, der førte ham gennem Schweiz, Tyskland, Polen, Tjekkiet og Østrig.
Thorvaldsen modtog mange udnævnelser i disse år; bl.a. kan det nævnes, at han blev udnævnt til virkelig etatsråd (se brevet fra Frederik 6. til Thorvaldsen af 12.11.1819). En oversigt over Thorvaldsens udnævnelser kan findes i referenceartiklen af samme navn.
Francesco Tantini og Conrad Rantzau lærte antageligt hinanden at kende i forbindelse med Rantzaus hjemrejse efter besøget i Rom i 1819. Muligvis mødte de hinanden under Rantzaus ophold i Firenze fra 16.17.1819, efter han havde fulgt Thorvaldsen dertil på dennes Danmarksrejse, til december samme år (Otto Neumann (afskrift): Uddrag af Conrad Rantzau-Breitenburgs rejsedagbog 1819, Schleswig 1969 (maskinskrevet manuskript i museets besiddelse), p. 8). Det kan dog ikke udelukkes, at Rantzau ligeledes skulle have opholdt sig i Pisa et par måneder efter opholdet i Firenze – i givet fald i begyndelsen af 1820. Således er det sandsynligvis mere end to år siden, at Rantzau og Tantini lærte hinanden at kende.
Thorvaldsens ven, den danske greve Conrad Rantzau.
I 1820 havde Thorvaldsen taget det “store Studio” ved Piazza Barberini i brug (jf. Thiele II, 1832, p. 131), se hertil referenceartiklen om Thorvaldsens værksteder.
Thorvaldsens portrætbuste af Conrad Rantzau (originalmodel A211), der blev modelleret i Rom i højsommeren 1805 (se C.F.F. Stanleys brev til Thorvaldsen af 16.8.1805). Marmoreksemplaret af busten, der i dag findes på Breitenburg i Holstein, kom først til Danmark med hjemsendelse af Thorvaldsens kunst 1825.
Det lader til, at Thorvaldsen tog imod ægteparret Tantinis bestilling, hvilket fremgår af en rykker – på Tantinis vegne – fra Friedrich Bluhme af 17.4.1823 på en bestilling af buster. Det vides dog ikke, om, og ifald hvornår, ordren blev leveret.
Conrad Rantzaus forespørgsel til Thorvaldsen indgik i et længere brev til ægteparret Tantini, som ikke er kendt. Den relevante passage blev dog afskrevet i brevet fra Cecilia Tantini af 1.12.1822, der var vedlagt nærværende brev.
I disse år arbejdede Thorvaldsen på mange store projekter, der blev bestilt under rejsen til Danmark i 1819-1820, som førte ham gennem hele Europa. Heriblandt kan nævnes udsmykningen af Vor Frue Kirke, København og monumentet Nicolaus Copernicus (originalmodel A113), se hertil kronologien for årene 1821 og 1822.
For andre fantasifulde måder, hvorpå man kan stave til Thorvaldsen, se gerne referenceartiklen Alberto eller Bertel?.