Efter 7.12.1817

Afsender

John Cam Hobhouse

Afsendersted

London

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Hobhouse var på brevskrivningstidspunktet tilbage i England efter at have rejst på kontinentet, herunder i Italien. 7.12.1817 skrev han til Byrons forlægger John Murray fra Venedig og var altså på dette tidspunkt endnu ikke vendt tilbage til England. En mere præcis datering forestår.

Resumé

Hobhouse har bedt bankiererne Schultheiss sende en kasse med indhold til Livorno. De har fået at vide, at de får den i løbet af tre måneder. Han har besluttet, at indskriften på Byron-busten skal være LORD BYRON samt Thorvaldsens navn. Såfremt Byron afbildes med laurbærkrans, skal det stå klart, at dette ikke er udtryk for forfængelighed, men om en æresbevisning. Hobhouse beder Thorvaldsen lade høre fra sig.

Dokument

John Hobhouse Esqre
Sir Benjamin Hobhouse Bart. MP
Whitton Park
Hounslow
London

Monsieur

Depuis que je’ai eu l’honneur de vous parler j ai fait des arrangemens avec Messs ScultheisI lesquels auront la bonté d’expedier la caisse et son contenuII a LivorneIII. Je leur ai dit que ladite caisse leur seroit probablement presentée dans le courant de trois mois. J’ai be[au]coup pensé sur l’inscriptionIV et a la fin je me suis persuadé que les noms du sculpteur et du poete mettront l’ouvrage et le portrait audessus de tout eloge. voila pourquoi je vous prie de vouloir bien faire mettre tout simplement LORD BYRON, avec votre nom dans la en charactères bien prononcés sur la base de la tête.
La guirhlande de laurierV ne seroit pas mal placée sur une telle tête mais on a trop prodigué cet ornament de nos jours et surtout a ces malheureux qu’on appelle Princes et conquerans – aussi dans le cas y seroi que les feuilles poetiques y seroient mises il nous faudroit quelques mots pour faire savoir au monde que ce n’est pas la vanité personnelle mais l’amitie et la merite reconnue que les ont fait poser.
Que le ciel vielleVI sur la preservation des talens et du charactere aimable qui vous font si cher a tout le monde. L’art et la vertu y sont egalemens interessées. Je ne prendroi pas la liberté de vous parler d’une telle façon si ma voix fût autre que l’écho des sentimens de tous ceux qui ont le bonheur de vous connaître.
Agréez l’expression de la parfaite estime et la haute consideration avec lesquelles je me soussigne

votre serviteur très devoué
John C. Hobhouse

Je vous donne la haut mon addresse en Angleterre – puis je me flatter de l’esperance de recevoir de vos cheres nouvelles.

Arkivplacering

m7 1821, nr. 85

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Værker

A717 George Gordon Byron, Tidligst 20.5.1817, inv.nr. A717
A256 George Gordon Byron, Antagelig 1824, inv.nr. A256
A257 George Gordon Byron, 29.4.1817 - 20.5.1817, inv.nr. A257

Kommentarer

  1. De omtalte herrer Schultheiss er sandsynligvis bankiererne Mariano og Saverio Schultheiss. Mariano Schultheiss var søn af bankieren Xaver Schultheiss, mens Saverio Schultheiss’ præcise familierelation til Xaver og Mariano p.t. ikke er opklaret.

  2. Med “kassen og dens indhold”, som Hobhouse havde bedt bankiererne/ speditørerne Schultheiss fragte til Livorno, mente han efter alt at dømme en kasse indeholdende den buste af Byron, som han havde bestilt, jf. hans brev til Thorvaldsen fra april eller maj 1817.

  3. Havnebyen Livorno i Toscana nordvest for Rom blev ofte brugt til forsendelser ad søvejen.

  4. Den endelige portrætbuste, som Thorvaldsen fremstillede til Hobhouse i 1817 i form af en herme (i dag i Royal Collections, Windsor), har på soklen og soklens sider tydeligt markerede felter til indskrifter. Dog tillader de fotografiske gengivelser af dette eksemplar af busten, som Arkivet har til rådighed p.t., ikke en tydning af disse indskrifter. (Til sammenligning har marmorversionen af busten på Thorvaldsens Museum, hvor Byron er fremstillet med bryst og antikt draperi, A256, ikke nogen indskrift; og det samme gælder gipsmodellen, A257. På en afstøbning af busten uden brystparti ses den enkle indskrift BYRON, A717). Det er muligt (men p.t. ikke afgørligt), at den kladde til en længere indskrift om Byron med vers fra Vergil og Sannazaro (udateret og uden afsender og modtager), der findes i Arkivet, er et udslag af Hobhouses indledende overvejelser mht. indskrift.

  5. Thorvaldsen endte med at afbilde Byron uden laurbær. Som det fremgår, var Hobhouses argument for at undgå dem, at de blev brugt i for vid udstrækning til at ophøje “prinser og erobrere”. Hans bekymring for, at laurbær ville blive set som udtryk for forfængelighed, kunne desuden læses som afledt af en generel bekymring for Byrons omdømme. (Byron var ikke bange for at iscenesætte sig som dandy eller klædt fx i albansk eller græsk nationaldragt). Hobhouse var imidlertid talerør for Byrons egen holdning. I et brev af 7.12.1817 til Byrons forlægger, John Murray, skriver Hobhouse: “I would have had a wreath round the brows, but the poet was afraid of being mistaken for a king or a conqueror, and his pride or modesty made him forbid the band.” Mens Hobhouse havde tilskyndet til denne hovedprydning, havde Byron altså selv frabedt sig den. Hobhouse viderebringer Byrons ønske i nærværende brev til Thorvaldsen, men skriver i sit brev til Murray, at han selv vil pryde busten med en gylden laurbærkrans, når han får den i hænde: “(...) when the marble comes to England I shall place a golden laurel round it in the ancient style (...)”. Han ville desuden supplere busten med et digt netop om laurbærkransning, der skulle mane alle tanker om forfængelighed i jorden. Se hertil brevet i sin helhed på sitet Lord Byron and his Times.

  6. Hobhouse har skrevet vielle, men mente efter alt at dømme veille. “Que le ciel veille sur …”, dvs. “Må Gud våge over …” (eller “Gud bevare …”) var tidligere et fast udtryk på fransk.

Sidst opdateret 01.02.2016