Nicolai Holten, Adam Wilhelm Moltke
København
Bertel Thorvaldsen
København
Ingen udskrift.
Tilskrift: Højvelbaaren / Herr Etatsraad og Professor Thorvaldsen / Ridder af Dannebrogen &:
Dateringen fremgår af brevet.
Moltke meddeler, at der er indsamlet 4000 specier til hugning i marmor af de to basrelieffer, som Thorvaldsen har udført i gips til Vor Frue Kirke under sit ophold i Danmark. Han håber, at Thorvaldsen vil give positivt tilsagn og peger på, at hans værker har dobbelt værd i en dansk sammenhæng.
P.M.I
I Foreening med adskillige af Statens anseete MændII, der med os deelte den Attraae at bevare for vort Fødeland de Konstværker, som Herr Etatsraaden ved Deres Ophold herIII frembragte for Frue Kirke, i en saadan Materie, som var Vorherre værdigIV og bedre skikket til at overantvorde dem til Efterslægten, end den saare forgjængelige, hvori de nu ere dannede, have vi sammenbragt en Sum af 4000 Specier, som vi haabe vil kunne dække Bekostningen ved Udførelsen i Marmor af de nu i Gibs formede tvende BasrelieferV, som til Frue Kirke ere bestemte. Idet vi tage os den Frihed herom at underrette Herr Etatsraaden, nære vi det Haab at De vil glæde os ved Tilsagnet om at ville see disse Kunstværker saaledes udførte og derved unde os den Tilfredsstillelse at have virket til at pryde Danmarks HovedkirkeVI med tvende Værker, hvis Værd, stor for hver Konstens Ven, er det dobbelt for hver DanskVII, der med glad Stolthed kalder Dem sin Broder, og saae disse Værker blive til i sit FædrenelandVIII.
I Henseende til den ovennævnte Sums RemitteringIX forbeholde vi os nærmere med Herr Etatsraaden at træffe Aftale og forblive med sand og udmærket Høyagtelse
Herr Etatsraadens ærbødigste
Kiøbenhavn d 4 April 1820
A. Moltke
Holten
|
|
Kristi dåb, januar 1820, inv.nr. A557 |
|
|
Den hellige nadver indstiftes, Tidligst 1820, inv.nr. A558 |
Sidst opdateret 01.11.2018
Dvs. Pro Memoria, “til (at støtte) hukommelsen”, en i datiden almindelig indledning på et formelt brev.
De “adskillige (...) anseete Mænd”, som Moltke omtaler, er p.t. ikke identificeret, men omtales hos Thiele som “en Forening af velhavende Mænd i København”. (Der er ikke tale om de fire medlemmer af Kirkebygningskommissionen, arkitekt C.F. Hansen, gehejmestatsminister og historiker Ove Malling, justitsråd C.F. Lassen og teologiprofessor C.F. Hornemann). Moltke og Holten stod i spidsen for en forening af formuende mænd, der på privat initiativ ville bekoste hugningen i marmor af de to relieffer, fordi man anså den gældende plan om at opsætte dem i gips som opgaven og kunstneren uværdig. Thiele III, p. 43-44.
Af denne formulering fremgår det, at Thorvaldsen fremstillede gipsversionerne af reliefferne, mens han var i København.
Dvs. marmor. Det fremgår indirekte, at man ikke opfattede gips som et materiale, der var den kirkelige sammenhæng (endsige Gud) værdigt.
De to basrelieffer er hhv. Kristi Dåb, A557, og Den hellige nadver indstiftes, A558. Ifølge Thiele modellerede Thorvaldsen dem i januar 1820. De blev opsat i kirkens to skriftestole i 1844. Rummene var oprindelig tænkt som hhv. dåbskapel og konfirmandstue, deraf motiverne. Thiele III, p. 43-44.
Dvs. Vor Frue Kirke.
Moltke peger på, at værkerne ikke alene har kunstnerisk værdi, men dobbelt værdi, fordi de også indgyder beskueren stolthed over at dele nationalitet med Thorvaldsen.
Af denne formulering fremgår det, at Thorvaldsen fremstillede gipsversionerne af reliefferne, mens han var i København.
Dvs. overførsel eller videresendelse af, se remittere i Ordbog over det danske Sprog.