Henrik Stampe, Holger Stampe-Charisius
København
Fire poststempler: KJØBENHAVN 21/6 1842 / DANEMARCK PAR HAMBOURG / T.T. HAMBURG 24. [J]uni. 42. / LAUSANNE 30/[x]
Christine Stampe
Lausanne
Udskrift: À Madame la baronne de Stampe / poste restante. fr. fr. / À Lausanne
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Hendriks og Holgers Kammer i Kjøbenhavn d: 20de Juni 1842
Kjære Christine!
Længe har jeg lidt meget af Længsel efter DigI i de sidste 8-10 eller 12-14 Dage saa det ene Suk uvilkaarligt er brudt frem efter det andet og da Dit Brev fra 27de Mai i Forgaars kom, hvori Du mener, at komme til Lausanne syntes mig det passede godt med det jeg har skrevet til Dig d: 14de denne Maaned, om at møde Dig i Bern, der ligger saa nær ved Lausanne og reiste derfor herind for at reise videre med Dampskib og Diligence, men jeg er nu stoppet og sidder her i Sort fra øverst til nederst, dog er dette kun udvendig, thi indvendig er jeg meget trøstet af vore to kjærlige Drenge, ved deres Omhu for mig, saa jeg altid maa holde mere ad dem, men dog alligevel har de langtfra kunnet bryde min Længsel efter Dig (hvori blander sig mangen Samvittigheds-Skruppel over at jeg ikke stod Din Hæftighed stærkt nok imod og blev i Rom), over tvært, da jeg sommetider tænker der mueligt kunde tilstøde en Ulykke paa Reisen herhjemad, og der maaskee, dog om endog kun tilfældigt, kunde være blevet afvendt naar jeg havde været med. Schouws, Sysettes og Hendriks og Holgers Mening om at jeg burde bie med at reise til Dit næste Brev med Routen kom for ikke at forfeile Dig, har, (som det klogeste,) afbrudt min Reise, og jeg vender nu igjen tilbage ikke for at sukke, men for taalmodig at vente og see til at benytte Tiden til Dit næste Brev kommer, og da naar jeg troer, at kunne have Rimelighed for temmelig sikkert, at kunne træffe Dig, reiser jeg om Gud vil, Dig strax imøde, men ad hvad Vei vil jo komme an paa hvad Sted i Routen jeg mener at bedst at kunne haabe at samles med Dig; maaskee tillan over Hamborg, Frankfurth og Basel, maaskee der med Dampskib herfra til Havre, og derfra over Paris og Genf, maaskee blot til Bern eller Lausanne, maaskee lige til Livorno eller Rom eller maaskee kun til Paris. Dette Brev sender jeg nu til Lausanne poste restante, og Hoved-Indholdet tillige til Livorno for om Du skulde komme senere dertil eller fra derfra end Du i Dit sidste Brev har bestemt. Imidlertid er og bliver jeg meget tung om Hjertet indtil jeg samles med Dig. Indtil den Tid lever Du for mig i begge Drengene som næst Dig er mig de kjæreste, tilligemed Elise og Jeanine for hvem fire lige stærke Stemmer synge i mit Indre, og Sangen kunde godt blive femstemmig naar Christian bare vilde være artig; men hvordan det end er hermed bliver Du dog altid Grund-Tonen hvoraf de fem Stemmer ere udsprungne. Hils nu Børnene og alle de andre fra Din
H. Stampe.
E.S. Tak Elise for hendes lille Brev, siig Jeanine at jeg længes efter hende, og Christian at jeg haaber han vil blive artig og flittig naar han kommer hjem; og derved vil han intet tabe, thi Danmark er dog alle Dage lige saa godt et Land for en artig og flittig Dreng som Italien for en uartig og doven. Fra Hendrik fra Veile, som er her med Dorothea og Datter skal jeg hilse Dig han har i de sidste Aar været raskere, og seer raskere ud end da han sidst var paa Nysøe. Major Henningsen er død i denne Tid i sit 87de Aar, mens Dorothea var hos ham. Vidste jeg for vist, at Din Eders Hjemreise vilde gaae godt reiste jeg Dig maaskee ikke imøde, især hvis jeg kunde have Haab om engang i Tiden, at giøre en Reise til Berner-Oberland med Dig og et eller to af de større Børn som Elise og Hendrik eller Holger, og om deri og i Schweizes øvrige deilige Dele; men for det første er det som Gud vil alt gaaer godt, baade Børnenes og mit Ønske, at I maae komme lykkelig og godt hjem og at Du ret vil slaae Dig til Ro hos dem og mig paa Nysøe, uden derfor at glemme den gamle Dagens Hugger og Nattens Skaber.
Kjære Moder! I Søndags aftes overraskede Fader os herinde; men kom for at reise videre til Eder; Onkel Schouw og Tante Sysette har nu raadet ham derfra, saa han bliver, til han faaer nærmere at vide, hvor I sikkert kan træffes, eller maaskee han bliver til I kommer, dersom det skeer snart. Jeg vilde nu ønske, at Du kjære Moder! snart vilde glæde os med, at I vare nære ved Hjemmet, eller ogsaa skrive bestemt til Fader, hvor han kan træffe Eder, han vil derved blive meget glad og vil have godt af Reisen, naar han blot ikke vil ile for meget; nu er han slet ikke fornøiet, igaar da han læste sit Brev for mig kom han til at græde; dog haaber jeg, han skal blive lidt opmuntret, naar vi nu ret snart komme ud til ham i Sommerferien. Ellers ere Alle vel her; Onkel Schouw reiser den 8 Juli til Mødet i Stokholm; men da Kongen har tilbudt Naturforskerne sit Dampskib til at gaae derover med og det saaledes vilde blive for bekosteligt at gjøre Reisen for sig selv, saa tager nok Tante Sysette og Georgia og Titus ikke med. Vore sidste Breve haaber jeg, Lille Moder, at Du har brendt og endnu ikke svaret paa, da Fader [xxxxx]II fortalte os han havde faaet Forvalter Beck og Hansen forligte, som glædede os. Onkel Carl har det godt saa og Wulffs; men Du maa undskylde denne Skrift, da jeg kun har lidt Tid! Aa Farvel Du Kjære Moder jeg længes somme Tider saa meget efter at omfavne Eder. Din Holger.
Sidst opdateret 17.07.2020
Henrik Stampe havde i løbet af foråret 1842 forladt sin kone og tre børn i Rom – sandsynligvis som følge af det ægteskabelige opgør, som der refereres til nedenfor.
Som det fremgår her, fortryder han sin beslutning, eller vil i det mindste gerne forsones med sin kone.
Papiret mangler her, selvom man ser et ord i faksimile-gengivelsen, men det er ordet kunde fra brevets første side, der kan ses gennem papirhullet på nærværende side.