Camillo Buti
Rom
C.F.F. Stanley, Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår ikke af regnskabet, men da det er skrevet på bagsiden af et brevudkast stilet til Herman Schubart fra medio september 1805, må regnskabet antages at stamme fra samme periode.
Regning fra Camillo Buti til Thorvaldsen og C.F.F. Stanley.
| In tutto Resta Resta |
1.56 – 4.21½ 97 – 86 – 61 – 71 – 61 – 52II – 15 – 13 – 05 – 15 – 04 – 09 – S 10.66½III 6 – –– 4.66½ 31 – 4.35½ |
Dette regnskab findes på et stykke papir, der er revet over, så kun tallene ses.
Regnskabet mangler en underskrift, men er uden tvivl skrevet af samme hånd, som har udfærdiget to andre husholdningsregnskaber til Thorvaldsen fra antagelig februar 1804 og 22.11.1804, hvor billedhuggeren var flyttet ind i Casa Buti. Regningens ophavsmand må derfor være Camillo Buti, Thorvaldsens romerske husvært.
Regnskabet synes stilet til de nævnte Alberto og Carlo, der foruden Thorvaldsen må referere til C.F.F. Stanley, som blev kaldt Signor Carlo, og som også lejede et logi i pensionatet, Casa Buti.
Det er uvist, hvad regningen præcis dækker over, men da papiret er revet over, kunne de enkelte beløbsposter have været forklarede på det manglende stykke papir. De to danske venner og kunstnere har tilsyneladende delt nogle udgifter i forbindelse med deres bolig.
Beløbene må være i de italienske møntenheder scudi og baiocchi.
Regnskabet er skrevet på bagsiden af et halvt stykke papir, der rummer et brevudkast af medio september 1805 til Herman Schubart og en liste, der har at gøre med Theodor von der Ropps bestilling af marmorkopier af antikke buster fra omtrent samme tidspunkt.
Sidst opdateret 28.09.2018
Alberto var Thorvaldsens italienske kaldenavn for Bertel, og sikkert det navn, han var kendt under i Casa Buti, se i øvrigt referenceartiklen Alberto eller Bertel?
Carlo må højst sandsynlig hentyde til Thorvaldsens gode ven og bofælle i Casa Buti, C.F.F. Stanley, der blev kaldt Signor Carlo, se fx brev af 30.8.1805 og et andet brev fra samme dag.
Tallet er utydeligt pga. en blækklat, men en sammentælling af regnskabet viser, at tallet skal være 52.
Dette beløb må forstås som 10 scudi og 66½ baiocchi, se evt. referenceartiklen om italienske møntenheder.
Beløbet fremkommer ved addition af tallene oven over. Som det fremgår, har de to skyldnere herefter betalt af over to omgange, så regningen er blevet nedbragt til 4 scudi og 35½ baiocchi.