Jens Baggesen
Antagelig København
Bertel Thorvaldsen
Antagelig København
Ingen udskrift.
Arket er to steder med blyant påtegnet “1819” med andre hænder end Baggesens.
Baggesen jævnfører i denne strofe sin egen digtning med Thorvaldsens skulptur; begges kunst er “Steendigtning”. Strofen er herefter gendigtet på fransk, dog med en let forskudt betydning.
Til Thorvaldsen
(Med et Par af mine SteenmalerierI.)
Steen-DigtenII blev vor Lyst, og Lysten driver Værket;
Med Din og min Plastik Hensigten er kun een;
Den Forskiæl har jeg dog i vor SteendigtningIII mærket:
Ved Dig blir Steenen Digt, ved mig blir Digtet
SteenIV.
Traduction françoise.
Poetes tous les deux, notre art est bien le mème,
Mais la manière, hélas! (soit dit sans fard)
Diffère plus que Canaille [&] canard:V
Ta pierre par dessein devient poème,
Et mon poème pierre par hazard.
Baggesen.
Sidst opdateret 04.06.2018
Med “et Par af mine Steenmalerier” må Baggesen mene sine to følgende digte (dansk digt og fransk oversættelse). Når han bruger neologismen “Steenmalerier”, lader han ikke blot skulpturen, men også maleriet virke betegnende for sin skrevne kunst. Den jævnførelse mellem (Thorvaldsens) skulptur og (Baggesens) digtning, der er det grundlæggende greb i strofen i øvrigt, kan således ses som udtryk for et kunstsyn, hvor kunstarterne opfattes som ligestillede.
“Steen-Digten” eller “Steendigtning” gøres til betegnelse både for Baggesens poesi og Thorvaldsens billedhuggerkunst, og Baggesen peger på, at denne kunst hos begge har samme drivkraft og mål, men ytrer sig med modsat fortegn (“Ved Dig blir Steenen Digt, ved mig blir Digtet Steen”). Baggesens syn på digtning og skulptur som ens mht. impuls og mål kan ses som et bidrag til den løbende debat i æstetikken om, hvilken kunstart der foranlediger den største, mest livagtige eller på anden måde bedste kunst – herunder den navnkundige Paragone-strid i renæssancens Italien og senere debatten mellem tyske J.J. Winckelmann og G.E. Lessing (1729-1781).
“Steen-Digten” eller “Steendigtning” gøres til betegnelse både for Baggesens poesi og Thorvaldsens billedhuggerkunst, og Baggesen peger på, at denne kunst hos begge har samme drivkraft og mål, men ytrer sig med modsat fortegn (“Ved Dig blir Steenen Digt, ved mig blir Digtet Steen”). Baggesens syn på digtning og skulptur som ens mht. impuls og mål kan ses som et bidrag til den løbende debat i æstetikken om, hvilken kunstart der foranlediger den største, mest livagtige eller på anden måde bedste kunst – herunder den navnkundige Paragone-strid i renæssancens Italien og senere debatten mellem tyske J.J. Winckelmann og G.E. Lessing (1729-1781).
Baggesen foretager jævnførelsen af sin og Thorvaldsens kunst via en kiasme – en stilfigur, hvor sætningsdele “krydser” hinanden og bytter plads: Her altså “Ved dig blir Steenen Digt, ved mig blir Digtet Steen” (kursiveringer red.).
I den franske oversættelse af strofen lægger Baggesen en anden vægt på forskellen i fremgangsmåde mellem de to kunstarter end i den danske version. Fremgangsmåden er, hedder det (frit oversat) “mere forskellig end kanalje og kanarie” (bogstaveligt: “kanalje og and”). Herefter indskyder Baggesen endnu en forskel, idet Thorvaldsen fremstilles som den, der intentionelt (“par dessein”) gør sin sten til digt, men Baggesens eget digt kun ved et tilfælde (“par hazard”) bliver sten. Den indirekte ros til Thorvaldsen og den ydmyge selvfremstilling er ikke en del af strofen på dansk.