Johann Heinrich Maurer (de) Constant
Schaffhausen
Bertel Thorvaldsen
Eftersendt, sandsynligvis til Luzern
Dateringen fremgår af digtet.
Thorvaldsen opfordres i et digt til at udføre en statue for forfatteren Johannes Müller.
An
den edele Meister
Thorvaldsen.
Mit Flammenzügen, fest, in Erz gegraben,
Steht unentweglich unsers Dichters Wort:
“Johannes Müller bracht’ es von Schaffhausen!”I
Daß wir den Dichter wieder lebend haben,
Wir danken es des Bildners reichem [H]ort!II
Noch ruht im Staub, das Nahme widerhallet,
Wo Freiheit siegend ihr Panier erhebt,
Das Geist und Kraft nach Süd’ und Norden wallet,
Das Ruhm in jedes freien Seele lebt.
Du gabst des Dichters Asche neues Leben,
Du stelltest sinnend ihr in seine StadtIII;
O, möchtest du dasselbe Jenem geben,
Den Schiller preisend Dir begeistert hat!
Sprich nur ein Wort, so wird er neu erstehen,
Johannes Müller wird er ganz erst seyn
Wenn wir [erweckt] [xxxxx] deine Hand ihr sehen
Du, edler Meister, kannst diesIV, du allein!
Schaffhausen d. 26 Julii 1841.
Maurer v. Constant
Dette digt er en opfordring til Thorvaldsen om at hylde Schaffhausens berømte søn, forfatteren og statsmanden Johannes Müller (1752-1809) ved at udføre en statue af ham ligesom billedhuggerens statue af Friedrich Schiller, jf. A770.
Digtet skrev Maurer v. Constant foranlediget af Thorvaldsens gennemrejse i den schweiziske by Schaffhausen 26.7.1841. Han nåede ikke at overrække det personligt og eftersendte det derfor til billedhuggeren, som det fremgår af Maurer v. Constants følgebrev af samme dato.
Friedrich Schiller, Senest 9. september 1836, inv.nr. A770 |
Sidst opdateret 21.02.2020
Dette er et citat fra Friedrich Schillers teaterstykke Wilhelm Tell, som omtaler og hylder den schweiziske forfatter og politiker Johannes von Müller (1752-1809) – født i Schaffhausen.
Müller var en oplysningsfortaler og kendte stort set hver mand i den tyske intelligentsia omkring 1800.
Dvs. billedhuggerens “skat”, nemlig statuen af Friedrich Schiller, jf. 770, i Stuttgart.
Thorvaldsens værk har altså genoplivet Schiller og hans frihedsidealer – hævder digtet.
Dvs. Schillers fødeby Stuttgart, som Thorvaldsen lige havde besøgt fra 6.7.1841, og dér set sin portrætstatue opstillet.
De sidste linjer må læses som Maurer v. Constants opfordring til Thorvaldsen om at udføre en statue af Schaffhausens berømte bysbarn, Johannes Müller. Altså at Thorvaldsen skulle genoplive Müller, som han havde gjort med Schiller.
Der blev aldrig noget af denne tanke.