B.S. Ingemann
Sorø
Just Mathias Thiele
København
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Sorø d 22 Septbr 1851.
Kjære Justitsraad Thiele!
Havde jeg truffet Dem ved Helbred, da jeg sidst var ved Deres Dør, havde jeg maaskee ved en Samtale kunnet meddele Dem Et og Andet som Bidrag til Thorwaldsens Biographie, som nu vanskeligere vil falde i Pennen. Jeg var rigtignok i Rom i 1818-19, og omgikkes da meget med Thorwaldsen; men jeg var ikke med ham paa hans Reise fra Albano til Neapel, og hans Forhold til Miss Mackenzie saae jeg Intet til; Jeg hørte derom kun hvad Landsmændene troede at vide, men aldrig noget Ord af ham selv. Om hans Forhold til den nye gammeltydske Konstskole og til Canova har jeg derimod hørt ganske mærkelige Yttringer af ham. Den Opposition han følte sig i saavel mod de saakaldte Nazarener som mod Canova fremkaldte ikke sjælden skarpe Bemærkninger mod dem og et naivt Selvforsvar mod den Kritik, han fra disse Sider havde mødt. I den nye Udgave af min Reiselyre (Samlede Skrifter IV Afdeling 5te Bind p. 13-14) vil De finde en Anmærkning herom saavelsom en Hentydning til Thorwaldsens Anskuelse af den christelige Konstners Forhold til Christendommen selv, som alene grundet paa Skjønhedsideen uden Hensyn paa den religiøse Bevidsthed. Det var sjældent han yttrede sig om Sligt; men engang, da jeg sad hos ham i flere Timer, medens han lagde sidste Haand paa den Portraitbüste af mig, Freund havde modelleret – Den findesI nu som De maaskee veed i Bissens Attelier – sagde han blandt Andet de mærkelige Ord: ”Jeg troer jo ikke paa de græske Guder – men jeg kan dog gjøre dem” og dette overførte han paa sin christelige Konstnervirksomhed, som man paa Grund af hans Vantro havde negtet Sandhed og Inderlighed. – Kun naar man saaledes var længe alene med ham, kunde der undertiden undslippe ham Yttringer af Selvbeskuelse – ellers syntes han, som De veed, kun at see ud ad i den elskværdigste naiveste Umiddelbarhed med den friske Genialitets næsten barnlige Ubevidsthed. Jeg var ofte sammen med ham om Aftenen paa Osterierne, hvor han i muntert Laug ofte erindrede om den lystige kjøbenhavnske Dreng fra Nyboder med sin jævne lune Matroshumor. Jeg var ogsaa med ham i La Storta med det overstadig vilde Afskedsgilde for Hertugen og Prindsen af Augustenborg, som jeg har omtalt i min Reiselyre (Saml. Skrifter IV Afd. 5te Bind p. 194-197[)], og som det maaskee kunde interessere Dem at sammenholde med en Situation i min Fortælling ”De sidste Herrer af Gervansborg” (Saml. Skrifter IV Afdeling 7de Bind p: 22-25[)].
Og nu Farvel for denne Gang! Naar jeg til Foraaret kommer til Kjøbenhavn, haaber jeg at træffe Dem uden Gigt eller noget Onde, som kunde indskrænke Besøget til et Kort
Deres venligst hengivne
B: S. Ingemann
Jeg har i den senere Tid bedet Reitzel tilstille Dem et Mæcenat-Exemplar af ethvert nyt Bind af mine Samlede Skrifter til Kongens Privatbibliothek. Da jeg ikke veed, om vor nuværende Konge ynder slig Læsning, har jeg ikke bedet Dem fremlægge dem for ham paa nogen extraordinair Maade; men jeg har anseet det for en skyldig Opmærksomhed at supplere Værket i hans Bogsamling.
Sidst opdateret 10.05.2011
Denne bemærkning om bustens opholdssted er føjet til i margen af brevet.