6.6.1843

Afsender

Johan Christian Theodor Bayer

Afsendersted

København

Afsenderinfo

Rødt laksegl med utydeligt præg.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København, antagelig videresendt til Nysø

Modtagerinfo

Udskrift: Høivelbaarne! / Herr Conferentsraad Thorvaldsen! St: af D: og D:M: / samt Ridder af flere udenlandske Ordner, / Directeur ved Kunstacademiet / i / Kjøbenhavn.
Tilskrift: Høivelbaarne / Herr Conferentsraad Thorvaldsen, St: af D: og D:M: etc.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Bayer beder Thorvaldsen om at købe en tegning, han har udført, for det beløb, som billedhuggeren måtte finde passende. Han tør ikke drømme om, at tegningen bliver indlemmet i Thorvaldsens berømte malerisamling.

Dokument

Kjøbenhavn den 6te Juni 1843

Det er med Tillid til Herr Conferentsraadens almeen bekjendte GodgjørenhedI imod unge Kunstnere, at Undertegnede, Søn og Elev af Blomstermaler BayerII, herved underdanigst vover at tilstillee Deres Høivelbaarenhed den hermed følgende TegningIII, med Bøn om, naadigst at ville afkjøbe mig samme.

Da det ikke er Haabet om, at see mit Arbeide optaget i Herr Conferentsraadens verdensberømte Maleri=SamlingIV, der ligger til Grund for denne min Dristighed, men alene Ønsket om, at opnaae en liden Erstatning for den paa Stykket anvendte Tid og Flid, saa henstiller jeg lige underdanigst – saafremt Tegningen maatte finde høigunstigst Antagelse – Honorarets Størrelse til Deres Høivelbaarenheds naadigste Bestemmelse.–

Med Høiagtelse
underdanigst
Theod: Bayer!

Generel kommentar

Det vides ikke, om Thorvaldsen købte tegningen af Bayer, da den ikke er identificeret hverken i hans maleri- eller tegningssamling. Imidlertid var billedhuggeren kendt for at hjælpe kunstnere i pengenød ved at købe værker af dem. Se evt. hertil referenceartiklerne Thorvaldsens malerisamling – en samling med en særlig udeladelse og Thorvaldsens in Italien gesammelte Gemälde, samt emneordet Thorvaldsens Malerisamling.

Arkivplacering

m25 1843, nr. 25

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Kommentarer

  1. Se evt. hertil emnordet Thorvaldsen som mentor for andre kunstnere.

  2. Den danske maler og kobberstikker Johan Theodorus Bayer (1782-1873).

  3. Denne tegning er p.t. ikke identificeret.

  4. Se hertil bl.a. referenceartiklerne Thorvaldsens malerisamling – en samling med en særlig udeladelse og Thorvaldsens in Italien gesammelte Gemälde, samt emneordet Thorvaldsens Malerisamling.

Sidst opdateret 26.03.2020