Sandsynligvis 1823

Afsender

P.O. Brøndsted

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Udskrift: Sig. Cav. Thorvaldsen.

Dateringsbegrundelse

I brevet nævnes operaen “Eufemio”. Der er formentlig tale om Michele Enrico Francesco Vincenzo Aloisio Paolo Carafa de Colobranos (1787-1872) Eufemio di Messina, som uropførtes 26.12.1822 på Teatro ArgentinaI. Brevet må derfor være skrevet efter uropførelsen, men mens operaen endnu gik, det er derfor sandsynligt, at brevet er skrevet i 1823. Se desuden den generelle kommentar.

Resumé

Invitation fra Brøndsted til Thorvaldsen.

Dokument

[Bed] ste Ven, Hr CorsiII beder mig meget om ikke at forsømme hos ham i Aften,
[da] en engelsk DameIII gjerne vilde deeltage i Udførelsen af et par Psalmer af MarcelloIV.
[De] rsom Du derfor Intet har derimod, saa vilde jeg foreslaae at vi i Aften gaae
[til?] sammen hen til Corsi’s og paa Mandag Aften i ArgentinaV at høre EufemioVI.
[Si] g til min Tjener om Du kommer hen til mig inden Kl. 7.

[papiret mangler] dag Formiddag Din Brøndsted

Generel kommentar

Brevet måler ca. 4×20 cm og har har været foldet til en smal billet, der, som det fremgår af brevet, er blevet overbragt af Brøndsteds tjener. Brevet har tidligere været dateret til 1810, muligvis fordi man mente, at det dokumenterede en af de første lejligheder, hvorved Brøndsted og Thorvaldsen mødte hinanden, idet de netop traf hinanden i Rom omkring 1810. Denne datering kan imidlertid ikke belægges udfra brevet, hvis indhold tværtimod peger på tiden ved årsskiftet 1822-23, idet den i brevet nævnte opera, som Brøndsted foreslår, at de besøger, uropførtes 26.12.1822 på det nævnte Teatro Argentina.

En del af papirets venstre margin er gået tabt, formentlig ved åbningen af brevet, men dog ikke mere, end det er muligt at rekonstruere hovedparten af brevets indhold.

Arkivplacering

m2 1810, nr. 49

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Kommentarer

  1. Det berømte romerske teater Argentina beliggende ved Largo di Torre Argentina. Her uropførtes blandt andet Gioacchino Rossinis (1792-1868) opera Barberen i Sevillia i 1816.

  2. Denne hr. Corsi, som har lagt hus til opførelsen af musikstykker, er endnu uidentificeret.

  3. Denne engelske dame, der ville deltage i sangudførelsen, er endnu uidentificeret.

  4. Den venetianske komponist Benedetto Marcello (1686-1739), der komponererede en del kirkemusik.

  5. Det berømte romerske teater Argentina beliggende ved Largo di Torre Argentina. Her uropførtes blandt andet Gioacchino Rossinis (1792-1868) opera Barberen i Sevillia i 1816.

  6. Der er formentlig tale om Michele Enrico Francesco Vincenzo Aloisio Paolo Carafa de Colobranos (1787-1872) Eufemio di Messina, som uropførtes 26.12.1822 på Teatro Argentina.

Sidst opdateret 08.03.2015