Herman Schubart
Montenero
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af brevet.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Montenero den 26de May 1809
Disse faae Ord min bedste Thorwaldsen ere bestemte til at tale noget om Laura og hendes Giftermaal som jeg virkelig ønsker at maatte paaskyndes. Jeg erfarer med Fornøyelse at De har den Plan at holde Sammenkomst med de to Forlovede i Baronesse Humboldts Huus og om mueligt at afgjøre Sagen i Nærværelse af Directeuren for det franske Akademie. Det kommer an paa at denne vil tillade Giftermaalet, og skjøndt jeg paatvivler det, om Tingen er imod de Franske Love, saa dog troer jeg om Laura boer for sig og LetheirsI vedbliver at have sin Vaaning paa Akademiet, saa kan Directeuren see igjennem Fingre dermed, eftersom Loven ventelig blot forbyder Ægteskab blant de unge Kunstnere for Sædeligheds Skyld – Hvad Lauras dote angaaer saa bestaaer den af Følgende:
1º Den fjerde Deel af de Contanter som staae hos Schultheis, og som strax kan udredes, dog med Forbeholdet man saa meget som muelig vaager over disse Penges Brug for at Laura ikke siden forfalder i Armod, naar den første Kjerligheds Glød er udslukket. 2de Den fjerde Deel af circa 900 Danske Rixdalere som staae paa Renter hos Farbroderen; men som det ville være daarligt at lade komme i dette Øyeblik hvor man taber 50 a 60 a Cent paa Coursen. 3e Den fjerde Deel af det lidet som af Zoegas Pension staaer tilbage. Her gjælder det samme fordi disse Penge betales i Dansk Courant.
4de Den Vinding som kan have Sted ved Udgaven af Zoegas efterladte Værker. Denne beroer paa Omstændighederne. Man har allerede fra Paris af, gjort mig nogle Tilbud i denne Anledning; men jeg kan ikke indtræde i noget førend at jeg faaer at vide hvad vore Lærde i Danmark meener om denne Ting. Jeg har tilskrevet dem, og venter Svar.
5de Den fjerde Deel af Fordeelen som det Coptiske Værk kan indbringe. Jeg har tilskrevet Cardinal Paccà i denne Anledning, og haaber ved hans Mægling at rive dette Værk ud af Propagandas Hænder, især da vi besidde Fortalen Dedicacen, Registret og Corigenda, saa at Værket dog ville være ufuldstændig. Naar nu hertil kommer det ikke ugrundede Haab at Hoffet tilstaaer Laura en liden Pensions, saa kan man sige at Laura er et temmelig godt Partie. Jeg vil inderlig glædes ved at høre at hendes Bryllups Dag er fastsadt.
Nu min gode Thorwaldsen giv mig Haab om at De i Sommer kommer med Høyer i vor nydelige Land Boelig. De vil finde den meget forskjønnet, da min Kone har gjort mange Forandringer. De vil finde indsluttet et lidet Brev til den gode Høyer som jeg beder Dem om at levere ham. Mathæi reiser af med den lille Federigo henved Midden af tilkommende Maaned. Kunne De følge med, ville De gjøre os overmaade lykkelig. De kunne modelere her saa meget som De vilde; thi vi have i det andet Huus en skjøn Sal, hvor der er Rum nok, og tillige skjøn Lysning. Formodentlig kan De kuns komme sildigere, og hvis saa er, beder jeg Dem indstændig om at Matthæi maatte medtage den kydske Vestale, hvis hellige Ild aldrig skal slukkes hos mig.
Jeg omfavner Dem hjertelig, og min Kone hilser flittigst, saavelsom Olinto. Alle længes efter vor kjere Thorwaldsen. I Journal de l’Empire*) som udgives i Paris stoed der for nys en smuk Artikel om Deres Arbejder.
| Lev vel, og glem ikke | B[aron] Schubart |
*) redigeret af Malthe Conrad Brun.
Sidst opdateret 21.02.2012
Sic! Schubart må mene Laitié, dvs. den franske billedhugger Charles René Laitié, der var forlovet med Laura Zoëga.
Schubart blander øjensynlig Laitié sammen med den daværende direktør for det franske akademi i Rom, Guillaume Lethière, som han jo også omtaler uden dog at nævne hans navn.