NN
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Ingen udskrift.
Dateringen fremgår af regnskabet.
Værkstedsregnskab for 3. uge i oktober 1816.
VergèI avuti CastelaniII MontiIII CastelliIV MogliaV Lorenzo mogliaVI ScarpelinoVII g[i]orn.te 3 ½ Ore di vergèVIII Feraro ferri e un mazzoloIX per lavorare lo ScarpellinoX Spese di polvere perni chiodo e carboneXI CompassoXII comprato |
2 torna 2 torna 2 torna 2 torna 4 torna –––– 12 –––– |
1:60 1:60 1:60 :40 2 3:30 1:92+ :90 1:10 :30 :40 –––– 15:12+ |
[skrevet med Thorvaldsens egen hånd:]
19 ottobre 1816
Værkstedsregnskabet for Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter til primært løn, men også til f.eks. materialer, redskaber og opvarmning. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1816.
Sidst opdateret 06.01.2017
Dvs. Thorvaldsens assistent, Vergè, muligvis identisk med Lorenzo Vergè.
Dvs. Thorvaldsens assistent, Castelani, muligvis identisk med Domenico Castellani.
Dvs. Thorvaldsens assistent Claudio Monti.
Formentlig identisk med den allerede i 1805 nævnte stenhugger Castelli, jf. brev af 30.8.1805. Navnet dækker dog over en vidtforgrenet kunstnerslægt, jf. Tesan, op. cit. p. 175.
Det vides pt. ikke med sikkerhed, hvem denne Moglia er. Lorenzo Moglia nævnes andet steds i regnskabet, og der er derfor formentlig ikke tale om den samme. Der kan være tale om billedhuggeren Antonio Moglia, der kendes fra en kvittering fra 15.9.1811, eller evt. om Luigi Moglia, der var søn af ovennævnte Lorenzo Moglia. Tesan, op. cit. p. 207, hævder dog, at Luigi Moglia først optræder i regnskaberne fra og med 1819, men dette kan ikke hverken af- eller bekræftes sikkert p.t.
Dvs. billedhuggeren Lorenzo Moglia.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Formentlig ovennævnte Vergè.
Der skal formentlig stå: “mazzuolo”, dvs. en hammer.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Der var tilsyneladende ingen kakkel- eller brændeovne i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini. Til gengæld havde hver arbejder, om nødvendigt, et bækken med kul til at holde varmen ved, jf. Louise Seidler (og Hermann Uhde, edit.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 225.
Det vides p.t. ikke, hvilket formål indkøbet af dette kompas tjente, eller om betegnelsen på Thorvaldsens tid kunne have en anden mere værkstedsnær betydning.