13.3.1819

Afsender

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af regningen.

Resumé

Værkstedsregnskab for anden uge af marts 1819.

Dokument

Adi 13 Marso^I 1819

Moglia^II [tegn for scudi]
Michelangelo^III [tegn for scudi]
Ore 6 [tegn for scudi]
Scarpelino^IV [tegn for scudi]
Feraro^V [tegn for scudi]
un Sacho di Carbone^VI [tegn for scudi]
corde per il Violino^VII e Gesso^VIII [tegn for scudi]

Due Violini^IX Novi

5:
4:80
:60
2:80
1:90
:60
:15
–––––
15:85

Scudi 10

Generel kommentar

Værkstedsregnskabet for Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini dækker en uges udgifter, primært til løn. Regnskabet dækker dermed formentlig samme periode som regnskabet af 15.3.1819, men andre assistenters arbejde. Muligvis skyldes de to parallelle regnskaber, at assistenterne arbejdede i forskellige værksteder, jf. artiklen Thorvaldsens små værksteder ved Piazza Barberini. Det vides p.t. ikke, hvilke værker de pågældende assistenter arbejdede på. Se evt. Thorvaldsen-kronologien for en oversigt over værker i arbejde omkring 1819.

Arkivplacering

gmII, nr. 1,78

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Regnskab 1816-1819
Thorvaldsens assistenter
Thorvaldsens værksted, indkøb af materialer
Thorvaldsens værksted, indkøb af redskaber
Thorvaldsens værkstedspraksis
Værkstederne ved Piazza Barberini
Værkstedsregnskaber

Personer

Michelangelo
Lorenzo Moglia

Kommentarer

Dvs. marzo, marts.
Formentlig identisk med billedhuggeren Lorenzo Moglia.
Dvs. Thorvaldsens assistent Michelangelo.
Denne stenhugger er p.t. ikke identificeret.
Feraro er formentlig en gammel betegnelse for en smed eller jernhandler. Dette synes at være tilfældet i langt de fleste værkstedsregnskaber.
Der var tilsyneladende ingen kakkel- eller brændeovne i Thorvaldsens værksteder ved Piazza Barberini. Til gengæld havde hver arbejder, om nødvendigt, et bækken med kul til at holde varmen ved, jf. Louise Seidler (og Hermann Uhde, edit.): Erinnerungen und Leben der Malerin Louise Seidler, Berlin 1874, p. 225.
Dvs. et violinbor. Dette bor anvendtes ved udarbejdelsen af marmorværkerne til at skabe huller i f.eks. næsebor, hår m.v. Se evt. referenceartiklen om Thorvaldsens værkstedspraksis for mere herom.
Gips blev anvendt til afstøbning af lermodeller, så de mere holdbare gipsafstøbninger (originalmodellerne) kunne bevares og bruges som udgangspunkt for den egentlige marmorhugning. Se mere i referenceartiklen Thorvaldsens værkstedspraksis.
Det vides p.t. ikke, hvad der skulle afstøbes på dette tidspunkt, jf. den generelle kommentar.
Dvs. violinbor, jf. kommentaren til Violino ovenfor.

Sidst opdateret 06.01.2017