C.W. Eckersberg
København
Rester af rødt laksegl.
Bertel Thorvaldsen
København
Udskrift: S.T.I / Herr ConferentsraadII Thorwaldsen.
Dateringen fremgår ikke af brevet, men det er formentlig skrevet umiddelbart før, Thorvaldsen modtog kvitteringen af 9.9.1839 for betalingen af det omtalte portræt af Frederik 6., B216. Eckersberg påbegyndte sin replik af maleriet fra 1820 den 8.4.1839 og var færdig allerede 25.4., dvs. 17 dage senere, jf. Villadsen, op. cit., p. 821 og 822. Brevet kan derfor tidligst stamme fra den 25.4.1839.
Eckersberg meddeler Thorvaldsen, at han kan købe maleriet Portræt af Frederik 6., B216, for 40 specier.
Høistærede Herr ConferentsraadIII Thorwaldsen! hvis De skulde ønske at beholde Kongens PortraitIV, da er Prisen derpaa 40 SpeciesV.
Deres hengivne
W Eckersberg
Dear Mr Thorvaldsen, Councillor of State! if you should wish to possess the portrait of the King, the price of it is 40 Species.
Yours faithfully,
W Eckersberg
[Translated by Karen Husum]
Thorvaldsen købte maleriet Portræt af Frederik 6., B216, 9.9.1839, jf. kvitteringen af 9.9.1839 og Eckersbergs dagbog, op. cit. Det findes endnu i Thorvaldsens malerisamling.
Eckersberg påbegyndte maleriet den 8.4.1839 og var færdig 25.4., dvs. 17 dage senere, jf. Villadsen, op. cit., bd. 2, p. 821 og 822. Maleriet er en replik af Eckersbergs maleri Portræt af Kong Frederik VI fra 1819 (olie på lærred, oval, 48×37 cm; privateje). Egentligt var der tale om et forstudie til det store kongefamilieportræt Frederik 6. og familie, 1821, i dag på Rosenborg, jf. Villadsen, op. cit., bd. 1, p. 158.
Portræt af Frederik 6., 1839, inv.nr. B216 |
Sidst opdateret 29.09.2016
Dvs. salvo titulo, der er latin for “med forbehold for titlen”. Udtrykket bruges i tilskrifter på breve, når man vil angive, at man ikke kender titlen, eller at denne formalitet ikke er nødvendig.
Thorvaldsen blev udnævnt til konferensråd den 10.9.1838, jf. også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Thorvaldsen blev udnævnt til konferensråd den 10.9.1838, jf. også referenceartiklen Thorvaldsens udnævnelser.
Dvs. maleriet Portræt af Frederik 6., B216, som Thorvaldsen faktisk erhvervede til sin malerisamling, jf. kvitteringen af 9.9.1839 og Eckersbergs dagbog, op. cit., bd. 2, p. 840.
I den endelige kvittering af 9.9.1839 og Eckersbergs dagbog, op. cit., bd. 2, p. 840, angives beløbet som 80 rigsbankdaler. Dermed må Eckersberg i nærværende brev have opgivet prisen i specier efter den gamle møntenhed (dvs. før møntkollapset i 1813) og mene Rigsdaler Specie, jf. referenceartiklen Møntenheder. Sølvindholdet var netop halveret i de nye rigsbankdaler ift. de ældre rigsdaler specier.