Caroline von Humboldt
Rom
Wilhelm von Humboldt
Dateringen fremgår af den bog, hvori brevene er trykt.
Caroline von Humboldt er vendt hjem til Rom til en buste, der med hendes øjne stadig er ufærdig. Hendes børn er rasende, og hun selv er lidet flatteret over bustens “mandeansigt med kvindelokker”.
[…]
Meine BüsteI von Thorwaldsen ist vor meiner Reise nach NoceraII nicht fertig geworden. Thorwaldsen ward krankIII, er ward bettlägerig, und ich reiste ab. Jetzt fand ich sie unfertig wie sie ist, er hat etwa vier Stunden in allem daran gearbeidet, geformt und sie in seinem kleinen HausatelierIV aufgestellt. Die KinderV sind wütend darüber, ich glaube auch, daβ ich schwerlich so aussehen kann, denn es ist ein altes männliches Gesicht mit weiblichen Locken. Was daraus werden sollVI, weiβ ich nicht, denn Thorwaldsen reist dieser Tage nach Toscana, er ist wirklich sehr krank gewesen und muβ eine Reise machen. Aber ein eigenes Schicksal ist es mit meiner Büste, das ist gewiβ. Die HoffnungVII ist in Marmor angefangen und es soll ein sehr schönes Stück Marmor dazu genommen sein.
[…]
Uddraget er afskrevet efter Wilhelm og Caroline von Humboldts breve, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47 |
Sidst opdateret 24.10.2018
Der er tale om Thorvaldsens andet forsøg på at portrættere Caroline von Humboldt. Den første buste, som han havde udført i 1805, var hun ikke tilfreds med. Efter hendes eget udsagn, jf. hendes brev til sin mand af 20.6.1818, var Thorvaldsen også selv misfornøjet med den og betragtede den som en plet på hans ry som kunstner.
Caroline havde opholdt sig i badebyen Nocera i Appeninerne fra omkring primo juli pga. helbredsproblemer. Se hertil Dagmar von Gersdorff 2011, p. 200-201.
Thorvaldsen var syg i sommeren 1818 og rejste på rekreationsophold i Albano.
Dvs. Thorvaldsens lille arbejdsværksted i hans lejlighed i pensionatet Casa Buti.
Dvs. Humboldt’ernes tre døtre, som var rejst med deres mor til Rom, Caroline, Gabrielle og Adelheid.
Hvad der kom ud af arbejdet står også uklart i dag. En marmorhugning af busten blev tilsyneladende sat i værk i tidsrummet juni til december 1821, men det lader ikke til, at den blev fuldført, og hverken model eller marmorhugning kendes i dag. Det er muligt, at familien Humboldt selv afbrød processen, den udtalt negative modtagelse i nærværende brev taget i betragtning.
Bertel Thorvaldsen: Håbets gudinde (1817), jf. gipsmodellen A47.