Caroline von Humboldt
Rom
Wilhelm von Humboldt
Dateringen fremgår af den bog, hvori brevene er trykt.
Caroline von Humboldt har fundet stort behag i at læse et meget smukt og personligt brev til sin mand fra datteren Gabrielle, der for øjeblikket er adskilt fra sin tilkommende, og hun bemærker datterens inderlighed og længsel. Hun nævner, at hun på et tidspunkt har givet Wilhelm von Schadow en lille påtale for, at han har afbildet datteren med blikket ufokuseret svævende over to duer, hun sidder med, men både Schadow og Thorvaldsen gav som modsvar, at denne måde at vise hendes blik på netop er meget vigtig for portrættet.
[...]
Du schreibst von GabriellesI BriefII an Dich, ich habe ihn gelesen, und er hat mir ungemein gefallen. Er war auch wirklich sie selbst. Sie hat eine tiefe Innerlichkeit, und die frühe LiebeIII müβte unter diesem Verhältnis der Trennung und Sehnsucht viel in ihr entwickeln. Menschen, die durchaus nichts wissen und nichts wissen können, sehen Gabriellen die Liebe und die stille Sehnsucht an. Auf ihrem BildIV *)V sitzt sie doch, wie ich schon geschreiben zu haben glaube, und läβt eine Turteltaube in einem Gefäβ von Giallo anticoVI trinken, auf dessen Rand die zweite Taube sitzt. Ihr Blick schweift darüber weg. Ich sagte es einmal SchadowVII als einem kleinem Tadel, daβ sie die Taube nicht ansähe. “Nein”, antwortete er mir, “es ist dieser Blick charakteristisch in Fräulein Gabrielle, ihr Blick schweift immer so über die Gegenstände und sucht etwas, was sie wohl nur in sich siehtVIII. Thorwaldsen ist auch der Meinung gewesen, daβ ich dem Bilde sehr schaden würde, wenn ich den Blick auf die Taube fixierte, und hat es so empfunden wie ich.”
[...]
Uddraget er afskrevet efter Wilhelm og Caroline von Humboldts breve, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
Sidst opdateret 24.10.2018
Gabrielle von Humboldt (1802-1887), gift von Bülow, var datter af Wilhelm og Caroline.
Det pågældende brev fra Gabrielle von Humboldt til sin far, Wilhelm von Humboldt, er p.t. ikke kendt af Arkivet.
Gabrielle von Humboldts tilkommende var den preussiske diplomat og senere udenrigsminister Heinrich (Freiherr) von Bülow (1792-1846), dengang hendes fars sekretær, som hun var blevet forlovet med i 1816. Parret blev gift i Berlin i 1820.
Wilhelm von Schadows renæssance-inspirerede portrætmaleri Gabrielle von Humboldt als Braut (1817), hvor den unge kvinde, på en gang sensuel og behersket – i kjole med åben hals og en halskæde med kors – ses siddende i en vinduesåbning med et italiensk landskab bag sig, befandt sig på Schloss Tegel, men gik ifølge Ernst Osterkamp tabt under Anden Verdenskrig. Se Ernst Osterkamp 2017, p. 69.
[Forfatterens note til teksten:]
Porträt von Schadow siehe Gabriele v. Bülow, ein Lebensbild.
Giallo antico er en gul marmortype, udbredt i antikken.
Den tyske maler Wilhelm von Schadow.
Meningsudvekslingen med Wilhelm von Schadow ang. Gabrielle von Humboldts blikretning på Schadows portræt af hende er værd at bemærke. Her bliver det nemlig tydeligt, at det ikke blot efter Schadows egen, men også efter Thorvaldsens mening var det helt rette valg at fremstille Gabrielle med blikket svævende over duerne, ikke rettet direkte mod dem. Schadows begrundelse er, at det er sådan, netop Gabrielle er i verden – at hun med sit blik på verden faktisk søger noget i sit indre. Hans opfattelse af den bestemte unge kvindes blik er dog nok sigende for en mere grundlæggende idé hos både ham og Thorvaldsen mht. at lægge vægt på introspektion i deres portrætter.