15.1.1818

Afsender

Wilhelm von Humboldt

Modtager

Caroline von Humboldt

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af den bog, hvori brevene er trykt.

Resumé

Wilhelm von Humboldt synes bestemt, at Caroline skal have Håbets gudinde i marmor. Han sammenligner Thorvaldsen med parrets afdøde ven, dramatikeren Friedrich Schiller: Modsat andre, der bekvemt gentager den samme form for skønhed, legede han med både stof og form og skabte hver gang noget nyt.

Dokument

[…]

Die kleine weibliche Figur^I von Thorwaldsen solltest Du wohl, teures Herz, um in das volle Licht zurückzukehren, in Marmor haben^II. Es ist sehr schön in Thorwaldsen, daβ das wirklich Neue im Schönen auch in ihm etwas Neues entstehen läβt. Andere bringen so immer, selbst die besseren, unzählige Male dieselbe Form des Schönen, die ihnen einmal gerät und genehm ist, hervor. In Schiller^III war es gerade wie bei Thorwaldsen. Er spielte, im edelsten Sinne des Worts, nicht bloβ mit dem Stoff, sondern auch mit den Formen. Fast in jeder seiner letzten Tragödien^IV versuchte er sich an einer neuen. Er hat mir selbst einmal gerade darüber geschrieben, und ich muβ nur nachsehen, ob dieser Brief^V unter den aus der Plünderung*)^VI geretteten ist.

[...]

Generel kommentar

Uddraget er afskrevet efter Wilhelm og Caroline von Humboldts breve, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.

Thiele

Andre referencer

• Wilhelm und Caroline von Humboldt in ihren Briefen, red. Anna von Sydow, “Im Kampf mit Hardenberg 1817-1819”, bd. VI, Berlin 1913, p. 102.

Emneord

• Karakteristikker af Thorvaldsens person
• Kritik af Thorvaldsens værker, positiv

Personer

• Friedrich Schiller
• Bertel Thorvaldsen

Værker

Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47

Kommentarer

1. Håbets gudinde, jf. originalmodellen på Thorvaldsens Museum A47.

2. Se hertil Caroline von Humboldts brev til Wilhelm af 23.12.1817, hvor hun ytrer ønske om at eje Håbets gudinde i marmor.

3. Den tyske forfatter og filosof Friedrich Schiller.

4. Blandt Schillers sidste tragedier er bl.a. Die Jungfrau von Orleans (1801) og Die Braut von Messina (1803); sidstnævnte tager tydeligt antikke elementer op.

5. Det omtalte brev fra Schiller er ikke kendt af Arkivet; det vides ikke, om det er bevaret. Som det fremgår, vidste Humboldt end ikke på brevskrivningstidspunktet, om det fortsat befandt sig på Schloss Tegel efter plyndringen af slottet i 1807.

6. [Forfatterens note til teksten:]
   Von Tegel 1807. Vgl. Bd. III, S. 434.

Sidst opdateret 27.02.2019