3.6.1817

Afsender

Caroline von Humboldt

Afsendersted

Rom

Modtager

Wilhelm von Humboldt

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af bogen, hvori brevene er trykt.

Resumé

Humboldt kalder Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon for “det allermest fuldkomne værk, der er lavet i nyere tid”. Hun har set det i værkstedet og peger på frisens dybe kvaliteter mht. liv, bevægelse, grupperinger og modstillinger. Vurderingen falder oven på besøg i både Canovas og Thorvaldsens værksteder, og Humboldt har fået bekræftet, at sammenligningen mellem de to kunstnere falder ud til Thorvaldsens fordel.

Dokument

[…]

Nachmittags machte ich und empfing einige Besuche. Heute waren wir in Thorwaldsens^I und in Canovas Studium^II, beide überfüllt. Thorwaldsen ist sehr fleißig gewesen. Sein Fries, der Einzug des Alexander in Babylon^III *)^IV, ist meiner Empfindung und Urteil nach das Allervollkommenste, was je in neuerer Zeit ist gemacht worden. Wie noch keiner von den reichen Engländern^V ihn hat in Marmor ausführen lassen, begreife ich nicht. Thorwaldsen glaubt mit 12000 Scudi, also 20000 Talern ihn machen zu können. Reuter sind drauf wie auf den griechischen Basreliefs^VI, und ein Leben, eine Bewegung, eine so tief verstandene Gruppierung und Entgegenstellung der Figuren. Alexander^VII kommt in die Mitte eines Stücks zu stehen, die Siegesgöttin^VIII führt die schäumenden Pferde, gewaffnete Krieger folgen ihm, entgegen tritt die Göttin des Friedens mit dem Ölzweig und dem Horn des Überflusses, und beinah unter ihren Flügeln treten die ersten Kinder aus der Stadt, die ihr Vater geleitet, und die den Zug eröffnen. Nein, Schöneres in Basrelief gibt es nicht. Nächstdem hat er eine Hebe^IX einen singenden Amor^X, viel Basreliefs, mehrere Porträtstatuen, mit einem Wort sehr viel gemacht. Vier Studien stegen voll am vicolo della catena, piazza Barberini.^XI

Von Thorwaldsen aus gingen wir zu Canova^XII, es war mir lieb, die beiden gleich nacheinander zu sehen, und ich bestätigte mich in meinem früheren Urteil. Eine schöne Gruppe, die drei Grazien^XIII, hat Canova gemacht. Sie ist an Eugen Beauharnais^XIV verkauft. Er hat das Modell zu einer großen Figur, die Religion^XV vorstellend, gemacht, die er 32 Palmen hoch (größer wie die Statuen von Monte Cavallo^XVI) ausführen und dem Papst schenken will. Sie hat etwas Großes und Einfaches. Sie soll in St. Peter zu stehen kommen.

[…]

Generel kommentar

Uddraget er afskrevet efter Wilhelm og Caroline von Humboldts breve, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.

Thiele

Andre referencer

• Wilhelm und Caroline von Humboldt in ihren Briefen, red. Anna von Sydow, bd. V, Diplomatische Friedensarbeit 1815-1817, Berlin 1912, p. 320-321.

Emneord

• Alexanderfrisen, Villa Carlotta, Tremezzo
• Kritik af Thorvaldsens værker, positiv
• Relieffer, allegorier
• Relieffer, antik mytologi
• Thorvaldsen og Canova
• Thorvaldsens flid
• Thorvaldsens værksteder, besøg i
• Værkstederne ved Piazza Barberini

Personer

• Eugène de Beauharnais
• Antonio Canova
• Bertel Thorvaldsen

Værker

Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505

Kommentarer

1. Som det fremgår længere nede i uddraget, refererer Humboldt til Thorvaldsens værkstedskompleks i Vicolo della Catena ved Piazza Barberini.

2. Canovas værksted lå fra 1784 i Via San Giacomo, nu Via Antonio Canova, mellem Corsoen og Via di Ripetta i Rom.

3. Som Caroline von Humboldt gør opmærksom på i sin note (asterisken), er der tale om frisen Alexander den Stores indtog i Babylon i den version, der blev opkøbt af den italienske greve og kunstsamler Giovanni Battista Sommariva og siden opsat i hans residens Villa Carlotta ved Comosøen. Se hertil den let modificerede gipsafstøbning heraf på Thorvaldsens Museum, A505.

4. [Forfatterens note til teksten:]
   Jetzt in der Villa Carlotta am Comer See.

5. Blandt de “rige englændere”, der bestilte værker hos Thorvaldsen, skal bl.a. tælles den britiske bankmand og forfatter Thomas Hope og hertugen af Bedford, John Russell.

6. Rytterne på Alexander den Stores indtog i Babylon sammenlignes ofte med rytterne på frisen på templet Parthenon i Athens Akropolis (447-338 f.Kr.)

7. Dvs. den makedonske konge Alexander den Store (356-323 f.Kr.), der er skildret på sin vogn midt på frisen.

8. Sejrsgudinden Victoria (romersk)/ Nike (græsk).

9. Thorvaldsen havde fremstillet sin første Hebe allerede i 1806, jf. originalmodellen A37, men skabte en ny model med tildækket brystparti i 1816, jf. marmorversionen på Thorvaldsens Museum A874.

10. Det er endnu ikke opklaret, hvilken “syngende” amorfigur, Caroline von Humboldt sigter til. Den musicerende Amor med lyren, A786, er p.t. dateret til 1819.

11. Humboldt refererer til Thorvaldsens værkstedskompleks i Vicolo della Catena ved Piazza Barberini

12. Den italienske billedhugger Antonio Canova.

13. Det var John Russell, der i 1814 kommisionerede Canovas figurgruppe De tre gratier til Woburn Abbey; værket blev udført 1814-1817.

14. Den franske officer og siden hertug og fyrste Eugène de Beauharnais, der var stedsøn til Napoleon 1. Beauharnais afgav også bestillinger hos Thorvaldsen, bl.a. en gipsafstøbning af Alexander den Stores indtog i Babylon, der indtil Anden Verdenskrig befandt sig på Leuchtenbergs Palæ i München, men nu er forsvundet.

15. Der er tale om Canovas allegoriske kolossalstatue “La Religione Cattolica”, som han på eget initiativ ville udføre til Peterskirken, men som blev afvist der pga. sin størrelse. Statuen nåede kun til gipsstadiet og var 8 m høj. I dag findes kun øverste del af gipsen, udstillet som buste på Accademia di San Luca i Rom.

16. Dvs. de antikke monumentalskulpturer af “Hestebetvingerne” eller dioskurerne – altså halvguderne og tvillingerne Castor og Pollux – ved Quirinalpaladset på Monte Cavallo i Rom.

Sidst opdateret 23.10.2018