Pierre-Jean David d'Angers
Paris
Omnes
Dateringen fremgår af den bog, hvori denne tekst er trykt.
D’Angers besøger Tegel og glæder sig over den smukke park og Schinkels smagfulde bygning. En skulptur forestillende Adelheid von Humboldt betragter han som et Thorvaldsen-værk (skønt den er af Rauch) og kalder den “dårlig, elendig, som alle denne mesters værker”. Omvendt omtaler han ikke gravmælet for Caroline von Humboldt som et Thorvaldsen-værk (skønt det er det). D’Angers nærer beundring for antiksamlingen – og det faktum, at det ved hjælp af en lille sø er lykkedes at rejse så smukke træer, trods en ualmindeligt sandet jordbund. Skønt vel modtaget, bryder han sig ikke om at trykke Humboldts hånd, da denne er døden nær.
[...]
A TégelI, belle habitation de M. de Humboldt, l’aînéII. Vous voyez un parc magnifique, des arbres aussi beaux que dans le parc de Saint-CloudIII, une maison d’un goût charmant, arrangée par SchinkelIV, remplie de sculptures antiques. On y voit une charmante petite figure représentant une jeune fille faisant marcher un papillon dans sa mainV: c’est une des filles de M. de HumboldtVI, une figure dans le style éginetteVII, de Thorvaldsen (elle est mauvaise, nulle, comme tous les ouvrages de ce maître). Sur une colonne, c’est le monument de Mme de HumboldtVIII. Sous le péristyle un autel antiqueIX qui a été trouvé dans un couvent, et qui servait de puits. Toute cette sculpture donne à cette maison un caractère de grandeur et de majesté difficile à décrire; mais ce qui est admirable, c’est d’avoir triomphé de ces sables pour faire venir d’aussi beaux arbres. Quand vous marchez dans les allées, vous entrez dans le sable jusqu’à la malléole; les roues de votre voiture tracent un profond sillon sur la route, et enfin on ne voit que sable et forêts de sapins. Il paraît qu’à trois pieds de profondeur environ, on trouve la terre argileuse, et dessous encore du sable, mais qui se trouve humecté par un étang qui est comme une rivière, et qui forment de charmantes îles que l’on voit de chez M. Humboldt, et qui donnent à la vue, qui est très étendue, un aspect de grande beauté: on voit Berlin, Postdam; tout ce paysage est coloré des teintes les plus vives, car l’air est d’une grande pureté dans ce pays. M. Humboldt nous a parfaitement reçus; mais il y avait pour nous un sentiment pénible, en pressant cette main si voisine du tombeauX.
[...]
Denne tekst er et uddrag fra David d’Angers’ dagbøger. Teksten beskriver David d’Angers’ besøg på familien Humboldts Schloss Tegel ved Berlin.
Tekststykket er skrevet af efter den trykte udgave af dagbøgerne, Bruel, op. cit.
Sidst opdateret 20.03.2020
Schloss Tegel i bydelen Tegel uden for Berlin, bygget af den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel i årene 1822-24.
Den tyske sprogforsker, filosof, diplomat og politiker Wilhelm von Humboldt.
Saint-Cloud-parken sydvest for Paris rummer en have af landskabsarkitekten André Le Nôtre, en engelsk have samt Marie Antoinettes rosenhave og hørte til et fransk konge- og kejserslot Château de Saint-Cloud fra det 16. århundrede. Slottet gik til grunde sidst i 1800-tallet efter en brand, men haven består.
Den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel.
Det omtalte værk er ikke af Thorvaldsen, men derimod af den tyske billedhugger Christian Daniel Rauch, og det forestiller Humboldt-parrets datter Adelheid von Humboldt siddende med en sommerfugl, Adelheid von Humboldt als Psyche. Marmorversionen på Schloss Tegel er fra 1826; den første marmor er fra 1810.
Skulpturen forestiller den unge Adelheid von Humboldt, datter af Wilhelm von Humboldt og Caroline von Humboldt.
Det må undre, at D’Angers omtaler skulpturen af Adelheid von Humboldt med en sommerfugl som inspireret af Ægineterne (skulpturgrupperne fra Aphaia-templet på øen Aegina, som Thorvaldsen restaurerede). Han synes at blande tingene sammen; Thorvaldsens Håbets gudinde, jf. A47, der findes i “Das Blaue Kabinett” på Tegel og i Tiecks kopi på toppen af gravmælet for Caroline von Humboldt, er til gengæld klart inspireret af de arkaiske ægineter.
Der er tale om Caroline von Humboldts gravmæle i slotsparken. Gravmælet med en høj granitsøjle i centrum er tegnet af Karl Friedrich Schinkel, og på toppen står en kopi af Thorvaldsens Håbets gudinde, jf. A47, udført af billedhuggerkollegaen Christian Friedrich Tieck.
Det pågældende antikke værk er p.t. ikke identificeret.
Det var rigtigt, at Wilhelm von Humboldt stod på gravens rand; han døde året efter, i 1835.