24.3.1844

Afsender

Christian 8.

Afsendersted

København

Modtager

Christian 8.

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af dagbogen.

Resumé

Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.

Dokument

[Dagbog 24.3.1844:]

Spads. I Slotskirken, Paulli prækede. Med Dron. bes. Kronprindsessen. Audienzer. Spads. med Dronn., Kammerspise. Kl 5 bivaanet Aarsfesten i de massman[n]ske Søndagsskoler til Kl 6. Holmer Referat. Kl 7 i italiensk Opera, Norma. Thorvaldsen faldt om i Theatret (Griseldis opførtes) Kl 6½ og døde paa stedet (et uerstatteligt Tab). Parti med Yoldi, Dannesk., Witgenstein.

24. Denne Dag bliver til evindelig sorrigfuld Erindring, da den berøvede os vor uforlignelige Thorvaldsen. Karsk og munter havde han tilbragt Middagen hos Baronesse StampeI og var gaaet derfra i Theatret, uden at det var bleven bemærket, at han gik bort. En halv Time efter kom der Bud til Prof. SchouwII, at han maatte indfinde sig i Thorvaldsens Boe for at forsegle, og saaledes skal Bar. Stampe have erfaret dette Sørgebudskab. I Theatret, hvorhen Thorvaldsen gik eene, men over Kongens Nytorv var fulgt af Architecten BindesbøllIII, sat[te] han sig paa sin Plads i Parkettet, men medens Ouverturen spiltes, mærkede en Dame, som sad paa den anden Side (Fru Monrad), at han bøjede sig for over, og da i det samme AdlerIV vilde gaae forbi hen til sin Plads, mærkede denne, at hans Træk vare stivnede; han rejste ham op, men Hovedet faldt livløst tilbage, og Adler hørte en sagte Rallen, ligesom og lidt Fraade saaes ved Munden. Han foranstaltede, at han strax blev baaren ud og i en Vogn hørt til Charlottenborg, men Theaterlægen Carø sagde strax, at det var forbi, og da han blev aareladt, kom ingen Blod. Pr. Charlotte og Auguste vare i Theatret og saae, at Thorv. blev meget rød, førend han faldt sammen, og at han tog sig til Panden.

Man burde have ladet Skuespillet ophøre, men idet Øjeblik vare alle Vedkommende vist saa betuttede, at De ej fattede denne Beslutning.

[...]

Generel kommentar

Uddrag af Christian 8.s dagbog, jf. Møller, op.cit.

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. den danske baronesse Christine Stampe.

  2. Dvs. den danske botaniker og politiker J.F. Schouw.

  3. Dvs. den danske arkitekt Gottlieb Bindesbøll.

  4. Dvs. den danske kabinetssekretær Johan Gunder Adler.

Sidst opdateret 30.01.2015