Antonio Canova
Rom eller Parma?
Nicolai Abildgaard, Kunstakademiet, København
København
Ingen udskrift. Tilskriften, se brevet.
Dateringen fremgår af dokumentet. Brevet bør dog ekstrakollationeres mhp. at klarlægge, om det er fejlafskrevet, jf. Canovas helt parallelle takkebrev til Kunstakademiet, der er dateret præcis et år efter, 27.12.1805.
Canova takker for udnævnelsen til medlem af Det Kongelige Danske Kunstakademi, som han har fået overbragt af maleren Arnold Wallick. Han er flatteret over den ære, hans Perseus har fået, og vil gøre sit yderste for at leve op til æresbevisningen og gøre sig fortjent til at stå under Abildgaards beskyttelse.
Illustrissimo Signore
Dal gentilissimo Sigr: VallichI valente Pittore mi fu consegnato il riverito suo foglio, con cui Ella mi da la favorita notizia della mia Elezione in membro ordinarioII di codesta Reale Accademia di belle ArtiIII. Sì grazioso onore e distinto dimanda l’espressione della mia divota riconoscenza. Mentre dall’altrocanto non posso dissimularmi la lusingante consilazione nel sentire che il Gesso del mio PerseoIV abbia ottenuto il loro benigno compatimento. Questo, ZiglioV senza dubbio di animi veramente gentili, e le onorifiche espressioni di bontà singolare, se da uno patre solleticano il mio amor proprio, servono poi a stimolarmi grandemente onde usare[?] ogni sforzo per non demeritare in avvenire la continuazione de’ parziali sentimenti di tanto insigne Reale Accademia; e giustificare ancora la preziosa Protezione che si degna accordarmi Sua Altezza Reale il PresidenteVI: al quale per di Lei prezzo presento s’ossequio de’ miei divoti complimenti.| Roma 26 Xbre 1804 // All IllmoVIII Sigre Nicola Abildgaard Directore della R. Accademia Delle Belle Arti CopenhagueIX // |
Di Vostra Sigre Illma Umilmo Divo AffmoServoX Antonio Canova |
Sidst opdateret 12.11.2015
Dvs. den danske maler Arnold Wallick.
Canovas udnævnelse til medlem af Kunstakademiet var med virkning fra 1806 og varede til 1822, hans dødsår.
Dvs. Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Canova modellerede Perseus – den triumferende Perseus, der holder Medusas afhuggede hoved ud fra sig i sin venstre hånd og et sværd i sin højre – omkring 1790. En gipsafstøbning af værket blev, som det fremgår af nærværende brev, hans medlemstykke til Kunstakademiet i København; bemærkelsesværdigt nok mangler den dog både Medusahoved og sværd. Perseus blev opstillet i Antiksalen på Charlottenborg sammen med gipsafstøbninger af en lang række antikke værker og ses på mange samtidige malerier og tegninger fra salen. I 1886 overgik gipsen til Glyptoteket, der fik den i bytte for Meleager (Vatikanet, kat. 88). Canovas første Perseus i marmor fra 1800-1801 er i Vatikanet (som erstatning for Apollo Belvedere, der var blevet stjålet som krigsbytte af Napoleon), mens en senere marmorversion befinder sig på Metropolitan Museum of Art i New York. For mere om Antiksalen på Charlottenborg, se Jan Zahle: ‘Antiksalen – Figursalen – Museet’ in Spejlinger i gips, udstillingskatalog, Kunstakademiet, København 2004, pp. 78-211.
Betydningen af Ziglio i denne sammenhæng er uklar; der kan være tale om en afskrivningsfejl.
Abildgaard var rektor for Kunstakademiet i to omgange, dels 1789-1791, dels 1801-1809. Det var således midt i hans anden periode som rektor, at Canova blev udnævnt til medlem af akademiet.
Dvs. det konkrete dokument, hvormed Canova blev udnævnt til akademimedlem.
Dvs. Illustrissimo, “hæderkronet”.
Abildgaard var rektor for Kunstakademiet i to omgange, dels 1789-1791, dels 1801-1809. Det var således midt i hans anden periode som rektor, at Canova blev udnævnt til medlem af akademiet.
Forkortelse for Umillissimo Divotissimo Affettuosissimo Servo, dvs. “ydmygeste, mest hengivne, kærligste tjener”.