24.3.1844

Afsender

C.F. Holbech

Afsendersted

Rom

Afsenderinfo

Laksegl.
Poststempler: Rundt poststempel med teksten: 30 MAR 44 DIRETIONE DI ROMA. Firkantet poststempel med teksten T.T. HAMBURG 10. Apr. 44.

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Udskrift: Sr Hochwohlgeborn / Dem Herr Conferennsrad / A. Thorvaldsen / Derectorn der Kunst Akademie in / Kopenhagen und St Luca in Rom / Groskreuz der Dannebrog Orden / o. s. v. / in / Kopenhagen / Danimarca

Tilskrift: Deres Høivælbaarenhed herr Comferentseraad / A Thorvaldsen Storkors af / Dannebrog / o. s. v.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

[Tilføjet med Brocks hånd:]

No 29
Fremlangt i Cftrd Thorvaldsens Bo d 25 April 1844

HN Clausen

[Herefter med Holbechs hånd:]

Høivælbaaren Her Comferenseraad A Thorvaldsen.

Af Baronesse von Stampes Brev til her Kolb haver jeg erfaret at De befinder Dem væl, og at det er Deres Hensigt at gieste Rom i dette Foraar hvilket glæder mig usigeligt. Tillige haver jeg modtaget Deres Høivælbaarenhed befaling at lade udform [sic] Medaillionnen med de tre Gratier som høre til MuserneI, tilligemed Baronessens BusteII, imellem Deres Forraad af Marmor haver jeg fundet passende Stykker til begge disse Arbeider og ladet dem paabegynde. De Penge som Deres Høivælbaarenhed sidst anbetroede mig ere nesten ganske forbrugte, memlig [sic] de 400 ciciner for de tre Basrelieffer, jeg anseer det derfor for min Pligt, førend jeg anmoder Dem om at sende mig flere, at give Den en kort Oversigt over de Udgivter som jeg dermed haver bestrit [sic].

Til Boboni haver jeg heraf udbetalt hvad der resterede paa Gratiernes gruppe nemlig
Til Luigi Scaramelli ligeledes hvad han havde tilgode paa Apostlerne
Til Madamme Anna Maria for 10 Maaneder
Huseleie for Studierne for et Aar
Marmorblok til Conradin med Transport
Til Scaramelli for at pungtere samme
Til Smaating, for Exemper [sic] hielp af Faciner, for Meisters sendning, Trækul til at varme Studierne med,
de sædvanlig Nytaar Drikepenge [sic] til Barberinis Dommestiker, renhaaldelse af Studierne, Brevporto, o. s. v. omtrent 27 Scudi, hvilket giør tilsammen
400 Ciciner giør
211. Scudi
94.
150.
104.
84.
130.
 
 
 
800 Scudi
864

 
Jeg haver altsaa ikkun tilbage af Deres Høivælbaarenheds Penge 64 Scudi. Her Kolb lader Dem hilse og sige at han med den største Fornøielse vil forstrække mig med de nødvendige Penge, dog er der den Omstendighed derved, at Her Kolb paa lengere Tid vil reise bordt fra Rom, og at hans Folk paa Comptoret intet vil kunde udbetale mig uden at jeg kan forevise en af Deres Høivælbaarenhed underskreven Anvisning. Her Kolb haver derfor selv Skreven indlagte Anvisning og beder Dem om at sende mig den med Deres Navn underskreven tilbage. Kronprinsen af Bayeren haver atter ved Professor Vagner ladet spørge hvornaar Conradins Statue vil blive færdig. Professor Vagner, Reinhart og Flohr befinde sig alle væl og lader Deres Høivælbaarenhed hilse paa det vænskabeligste. Flohr vil komme til Kiøbenhavn i denne Sommer. De vil formodentlig have hørt at Kykler med stor Høitidelighed er gaaet over til den Katolske Troe, han faster i denne Tid saaledes at han neppe mere kan hænge saammen [sic], og gaar i Prædiken hvær Dag istedet for at Male [sic]. Deres Frue Datter befinder sig ret væl og boer siden nogle Maaneder i Deres Høivælbaarenhed [sic] Værelser.
Jeg beder at formelde hendes Naade Baronesse von Stampe min serdeles Resspegt og sige hende at de Kunstgienstande hun haver givet mig i Comision ere paa Veien til Kiøbenhavn, og i Kassen vil hendes Naade tillige finde et Brev. Til slutning haver jeg den Ære med den største Høiagtelse at underskrive mig Deres Høivælbaarenheds

 
Rom den 24 Mars 1844.
ærbødigste
C. F. Holbeck

 

[Vedhæftet bilag:]

Ich ersuche den H. Carl Kolb in Rom dem Herrn Friedrich Holbeck diejenigen Summen, welche er ihnen in meinen Namen zu Beendigung der Arbeiten in meinem Attelier fordern wird, für meine Rechnung auszuzahlen, und mir solche auf Rechnung zu stellen. – Copenhagen den [tom plads]

Arkivplacering

Landsarkivet for Sjælland, Landsover-, samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission, Eksekutorboer. 1790-1979, pk. 445, nr. 29

Personer

Værker

A338 Gratierne, svævende, Antagelig 1836, inv.nr. A338
A333 Erato. Erotisk poesis muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A333
A328 Klio. Historiens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A328
A329 Euterpe. Musikkens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A329
A330 Thalia. Komediens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A330
A331 Melpomene. Tragediens muse, Antagelig tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A331
A332 Terpsichore. Dansens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A332
A334 Polyhymnia. Religiøs poesis muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A334
A335 Urania. Astronomiens muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A335
A336 Kalliope. Episk poesis muse, Tidligst juni 1836 - Senest august 1836, inv.nr. A336
A217 Christine Stampe, maj 1842, inv.nr. A217

Kommentarer

  1. Dvs. en marmorversion af Thorvaldsens Gratierne, svævende, jf. A338, der er en medaljon af samme størrelse og fremstillet på tidspunkt som Thorvaldsens relieffer af de ni muser, jf. jf. A328, A329, A330, A331, A332, A333, A334, A335 og A336.
    Denne marmorversion af Gratierne, svævende kendes ikke i dag.

  2. Dvs. en marmorversion af Thorvaldsens portrætbuste af Christine Stampe, jf. A217, i dag på Nysø.

Sidst opdateret 20.05.2016