15.3.1831

Afsender

Felix Mendelssohn Bartholdy

Afsendersted

Rom

Modtager

Abraham Mendelssohn Bartholdy

Modtagersted

Antagelig Berlin

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Mendelssohn har lært noget af Horace Vernet og mener, at alle egentlig kunne det: Han er frimodigheden selv i sit kunstneriske arbejde. Hvor andre spekulerer over, om det, de fremstiller, er smukt eller ej, er han for længst gået videre til det næste. Der strømmer altid lyde ud fra hans atelier i haven bag det franske akademi – skrig og skrål, hundegøen eller trompetstykker – og inde i det lille hus er der et fantastisk rod af alt fra jagthorn til døde kaniner. Blandt Vernets igangværende malerier nævnes portrættet af Thorvaldsen, B95.

Dokument

Rom, den 15. März 1831.

[...] Du frägst nach Horace Vernet^I, und der ist freilich ein heitereres Thema. Ich glaube sagen zu können, daß ich von ihm etwas gelernt habe, und daß jeder vielleicht was von ihm lernen kann. Er ist die Leichtigkeit und Unbefangenheit selbst beim Schaffen. Wie er eine Gestalt sieht, die ihm was ausspricht, so stellt er sie hin, und während wir Andern uns überlegen, ob es wohl schön zu nennen ist, und zu loben, oder zu tadeln ist er schon längst mit was Neuem fertig, und verrückt uns ganz an sein ästhetischen Maßstab. Wenn auch diese Ergiebigkeit nicht zu erlernen ist, so ist doch das Princip ein prächtiges; und die Heiterkeit, die daraus entsteht, und die ewige Frische bei der Arbeit ist durch nichts zu ersetzen. In den Alleen von immer grünen Bäumen, wo es jetzt in der Blüthezeit gar zu süß duftet, mitten im Dickicht des Gartens der Villa Medicis, steht ein kleines Haus^II, in dem man schon von Weitem irgend Lärm hört: Schreien oder Zanken, oder ein Stück auf der Trompete geblasen oder Hundegebell: – das ist das Atelier. Die schönste Unordnung herrscht überall. – Flinten, ein Jagdhorn, eine Meerkatze, Paletten, ein Paar geschossene Hasen, oder todte Kaninchen; an den Wänden überall die halb fertigen, oder fertigen Bilder. Die Einsetzung der Nationalkokarde^III (ein tolles Bild, was nur gar nicht gefällt) angefangene Portraits von Thorwaldsen^IV, Eynard^V, Latour-Maubourg^VI, einige Pferde^VII, die Skizze der Judith mit Studien dazu^VIII ; das Portrait des Pabstes^IX, ein Paar Mohrenköpfe^X, Pifferari^XI, päbstliche Soldaten^XII, meine Wenigkeit^XIII, Kain und Abel^XIV, endlich das Atelier selbst^XV hängen im Atelier. [...]

Generel kommentar

Af brevet citeres kun de dele, som vedrører/omhandler Thorvaldsen. Brevet er gengivet efter Paul Mendelssohn Bartholdy: Reisebriefe von Felix Mendelssohn Bartholdy aus den Jahren 1830 bis 1832. Leipzig, 1861, p. 115-118 (hele brevet kan læses her). Originalbrevet er derfor endnu ikke konsulteret.
Mendelssohn Bartholdys far Abraham Mendelssohn Bartholdy er sat som brevets modtager. Da der i den trykte udgave ikke er påført en direkte modtager, har det antagelig været til hele familien

Arkivplacering

Andre referencer

• Brevet er gengivet efter Paul Mendelssohn Bartholdy: Reisebriefe von Felix Mendelssohn Bartholdy aus den Jahren 1830 bis 1832. Leipzig, 1861, p. 117.

Emneord

• Kunstnermiljøet i Rom
• Portrætter, forestillende Thorvaldsen

Personer

• Horace Vernet

Værker

Portræt af Thorvaldsen i færd med at modellere Vernet-busten, 1833, inv.nr. B95

Kommentarer

1. Den franske maler Horace Vernet.

2. Horace Vernet var direktør for det franske akademi, Académie de France à Rome, i årene 1829-1834. Akademiet ligger på Monte Pincio nær SS. Trinità dei Monti i bygningen Villa Medici og går derfor ofte under dette navn. Således må det altså være i den tilhørende, i datiden åbenbart tæt bevoksede have til Académie de France/Villa Medici, at Vernet havde sit atelier i et særskilt lille hus.

3. Det omtalte maleri er p.t. ikke identificeret.

4. Horace Vernets portræt af Thorvaldsen, hvor denne ses arbejdende på sin buste af Vernet, befinder sig i dag på Thorvaldsens Museum, B95. Maleriet er reproduceret talløse gange af andre kunstnere, på stik, malerier og deslige, se fx E18 og E2092.

5. Der må være tale om Vernets portræt af Anna Eynard-Lullin (1831), i dag på Musées d’art et d’histoire de Genève.

6. Det omtalte portræt af en person ved navn Latour-Maubourg er ikke identificeret. Der er med sandsynlighed tale om en fremstilling af den franske kavallerileder og senere krigsminister og markis Victor de Fay de La Tour-Maubourg (1768-1850).

7. Det omtalte maleri af nogle heste lader sig vanskeligt identificere pga. den alene deskriptive titel af et motiv, der går igen hos Vernet.

8. Der er formentlig tale om den malede skitse Judith og Holofernes (1828/1832), hvor Judith ses i øjeblikket lige inden hun halshugger Holofernes. Skitsen tilhører i dag Museum of Fine Arts, Houston, Texas.

9. Formentlig Vernets maleri af Pave Pius VIII i bærestol (sedia gestatoria) (1829), hvoraf en version i dag befinder sig på Musee de Picardie, Amiens.

10. Det omtalte maleri af Vernet forestillende to maurer er p.t. ikke identificeret.

11. Det omtalte maleri af nogle pifferari, dvs. hyrder, der ved juletid sang religiøse sange og spillede skalmeje foran Maria-billederne på Roms gader, er p.t. ikke identificeret.

12. Det omtalte maleri af nogle af pavens soldater er p.t. ikke identificeret.

13. “Min ringhed” er naturligvis Mendelssohn selv, som Vernet portrætterede i 1831. Maleriets opholdssted er Arkivet ubekendt.

14. Det omtalte maleri af Vernet forestillende de gammeltestamentlige figurer Kain og Abel er p.t. ikke identificeret.

15. Det omtalte maleri af Vernets atelier i Rom er p.t. ikke identificeret.

Sidst opdateret 09.03.2020