Bertel Thorvaldsen
Rom
Christine Stampe
Rom
Dateringen fremgår af brevet.
Thorvaldsen lover Christine Stampe at være tilbage i Danmark inden et år. Hvis ikke, skal han til hende udføre en statuette af Maximilian 1., jf. A127, i marmor.
Jeg AlbertI Thorvaldsen lover Baronesse Christine StampeII at være i Danemark forinden i Dag et AarIII, og i fald det ikke skulde være tilfældet, da forpligter jeg mig til, at lade udføre den lille Rytterstatue af MaximiilianIV, i Marmor, paa samme Størrelse som SkizzenV som jeg haver, og med egen Haand fuldende samme. Dette bevidnes her med min egen Underskrift
Rom 17de Mai 1842.
[tilføjet senere med en anden hånd:]
skrevet af A WinklerVII
I, Albert Thorvaldsen, promise Baroness Christine Stampe to be in Denmark within a year from today, and if I should fail this, I undertake to have made the small equestrian statue of Maximilian in marble, the same size as the sketch, which I have and with my own hand finish it. This is here certified with my own signature
A. Thorvaldsen
Rome, May 17th 1842
[added later with another hand:]
Written by A Winkler
[Translated by Karen Husum]
Denne erklæring er skrevet kort tid før familien Stampe påbegyndte rejsen tilbage til Danmark, 6.6.1842 – mens Thorvaldsen blev i Rom. Stampe frygtede øjensynlig, at Thorvaldsen ville blive i Rom på ubestemt tid, måske til sin død. Hendes bekymring var ikke helt ubegrundet, da billedhuggeren jo havde boet hele sit liv i Rom og havde sine værksteder dér.
Thorvaldsen nåede imidlertid tilbage til Danmark 24.10.1842 mindre end et halvt år senere.
Rigmor Stampe, op. cit., kalder dokumentet for “en snurrig lille seddel”. Og det højtidelige, skriftlige løfte mellem de to venner virker da også umiddelbart komisk. Men alvoren bag har – i det mindste for Christine Stampe – været reel nok.
Man må forestille sig, at hun før sin afrejse fra Rom flere gange havde afkrævet Thorvaldsen et løfte om, at han skulle vende “hjem” til Danmark igen. Og billedhuggeren har antagelig forsikret hende flere gange mundtligt om, at det ville han. Men da det ikke har været tilstrækkeligt til at berolige Stampe, synes Thorvaldsen at have foreslået, at hun kunne stille et hvilket som helst modkrav, hvis ikke han opfyldte sit løfte; og at de kunne nedfælde denne kontraktligt bindende overenskomst på skrift.
Om erklæringen så har kunnet berolige Stampe, er stærkt tvivlsomt, for man aner også et tydeligt drilleri fra Thorvaldsens side i denne ironisk-formalistiske erklæring. Og de efterfølgende breve, der kendes fra Stampe, er da også begge stærkt præget af hendes bekymring for, om Thorvaldsen ville komme tilbage til Danmark, se 14.6.1842 og 8.8.1842.
At Stampe ønskede sig en marmorstatuette af Thorvaldsens rytterstatue af Maximilian 1., synes dog ikke foreslået i spøg. Hun fortæller nemlig selv i sine erindringer, om da hun – og Thorvaldsen – for første gang så den færdige bronzeudgave af rytterstatuen på Wittelsbacherplatz i München 13.7.1841. Hun skrev da om den: “… aldrig har nogen saadan Ting giort det Indtryk paa mig og Mine, som dette deilige Værk, som er Münchens skønneste Pryd.”
A. Winckler
På trods af staveforskellen kan der ikke være tvivl om, at det er familien Stampes huslærer frk. Winckler, der har skrevet denne erklæring. Hun var med på rejsen til Rom i 1841-42. Det vides ikke, hvem der har tilføjet oplysningen om, at dokumentet er “skrevet af Winkler”.
|
|
Monument over Maximilian 1., 1830 - 1832, inv.nr. A127 |
|
|
Hest, august 1833, inv.nr. A128 |
Sidst opdateret 14.02.2020
Thorvaldsen vekslede livet igennem mellem det italieniserede fornavn Albert/o og sit egentlige Bertel, se referenceartiklen herom.
Dvs. Thorvaldsens nære ven Christine Stampe.
Thorvaldsen holdt sit løfte og var tilbage i København mindre end et halvt år senere, 24.10.1842.
Dvs. Thorvaldsens rytterstatue Maximilian 1., jf. A128, der i bronze var blevet opstillet på Wittelsbacher Platz i München, afsløret 12.10.1839.
Thorvaldsen må hentyde til den 80 cm høje statuette-skitse af monumentet, A127.
Som det fremgår af brevet, er denne signatur Thorvaldsens egen, mens den øvrige tekst er ført i pennen af Winckler.
Dvs. familien Stampes huslærer A. (sandsynligvis Augusta) Winckler med c.
Stavefejlen skyldes sikkert, at den person, der har tilføjet denne bemærkning, ikke har kendt Winckler.