28.2.1846

Afsender

G. Chiappa

Afsendersted

Pavia

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af avisen.

Resumé

I en artikel om Museo Malaspina i Pavia, rapporterer kronisten Giuseppe Chiappa om en generøs donation givet til Skolen for tegnekunst, croquis og gravering, der er tilknyttet museet. Det drejer sig om en gipsafstøbning af Alexanderfrisen, jf. A503, der bliver doneret af Luigia Maiocchi.

Dokument

Ora questi locali addetti alla scuolaI sono stati inoltre arricchiti di gessiII a spese del municipio, fra i quali si fanno riguardare massimamente il LaocoonteIII, l’ApolloIV di Belvedere, il gladiatorV combattente, il GermanicoVI, l’ApollinoVII, il torsoVIII di Belvedere, la VenereIX de’ Medici, i lottatoriX, il discopoloXI ed altri non pochi. Ma qui non deesi tralasciare di pagare un tributo di lode ad una generosa donna la signora Luigia MajocchiXII, la quale ha espressamente acquistati tutti i gesti de’ famosi bassirilieviXIII del ThorwaldsenXIV rappresentati le imprese del Alessandro il grande per poi farne dono siccome ha fatto a questa scuola. E questi gessi sono un insigne ornamento di questa raccolta, così sono di inestimabile e di grandissimo utile a tutti gli studiosi del disegno.

Generel kommentar

Citatet er afskrevet efter G. Chiappa, op. cit., p. 53. Kun de Thorvaldsen-relevante passager er medtaget.

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A505 Alexander den Stores indtog i Babylon, Tidligst 1812, inv.nr. A505

Kommentarer

  1. Skolen åbnede 1839 og var tilknyttet museet, der var grundlagt af den italienske marquis Luigi Malaspina (1809–1863) i en bygning, der var stillet til rådighed af ham selv. Museet blev indviet året før, 12.7.1838. Malaspina døde dog allerede i 1835 og nåede dermed ikke at se sit ønske fuldført.

  2. Nogle af de omtalte afstøbninger befinder sig stadig i Musei Civici di Pavias samlinger i dag, jf. museets hjemmeside dell’ente e alle relative schede.

  3. Skulpturgruppe fra 1- årh. f.v.t., formentlig efter tabt græsk original i bronze. Da gruppen blev fundet i 1506 i Rom, blev den straks genkendt som Laokoon-gruppen. Et værk, der var blevet beskrevet af den romerske historiker Plinius som et af hovedværker udført af billedhuggerne Rodi Agesandros, Athanodoros og Polydoros. Gennem de efterfølgende århundreder blev gruppen kopieret flere gange, bl.a. altså i form af den kopi der i 1837 blev erhvervet til Scuola di Disegno e Incisione i Pavia af Cesare Ferreri.

  4. Den antikke marmorskulptur Apollon Belvedere fra 2. halvdel af det 2. årh. e.v.t. blev anset for at være et af de kunsttværker, der bedst gengav antikkens idealer om harmoni og proportioner. Den er en kopi efter den tabte græske bronzeskulptur skabt af Leocares mellem 350 og 325 f.v.t. Marmorversionen blev fundet i slutningen af 1400-tallet udenfor Rom og befinder sig endnu i dag på Musei Vaticani i Rom. Den pavesiske gipsafstøbning stammer formentlig fra starten af 1800-tallet.

  5. Det vides p.t. ikke, hvilken skulptur, der henvises til her.

  6. Det vides p.t. ikke, hvilken af de skulpturer, der forestiller den romerske kejser Germanicus Julius Cæsar, (1.årh. f.v.t. til 1. årh. e.v.t.), der henvises til her.

  7. Aka Apollo Medici er en romersk kopi udført omkring år 50 e.v.t. efter en græsk skultur tilskrevet Praxiteles fra Athen (aktiv i 4. årh. f.v.t.). Skulpturen har siden 1770 befundet sig i Tribuna del Buontalenti, Galleria degli Uffizi, Firenze. Før dette var den i Villa Medici, Rom. Det vides p.t. ikke, hvornår gipsafstøbningen til Pavia blev udført.
    En af de mest kendste marmorkopier blev udført af den italienske billedhugger Antonio Canova 1797 til kunstsamleren Giovanni Battista Sommariva, i dag i Palazzo d’Accursio, Collezioni Comunali d’Arte di Bologna, jf. Fernando Mazzocca: ‘Canova e Thorvaldsen a Milano e in Lombardia’, in: Stefano Grandesso e Fernando Mazzocca: Canova Thorvaldsen: la nascita della scultura moderna, Milano, 2019 pp. 53-59.

  8. Vi har p.t. ikke anden dokumentation for gipsafstøbningen, men den er formentlig foretaget i starten af 1800-tallet. Originalen i marmor er dateret til 1. årh. f.v.t. og udført af den græske billedhugger Apollonios fra Athen. Denne statue findes i dag på Museo Pio-Clementino di Roma.

  9. Den originale hellenistiske marmorstatue er fra slutningen af 1. årh. f.v.t. Den er opkaldt efter sin opstilling 1677 i Tribuna degli Uffizi, Firenze, bestemt af storhertugen af Toscana, Cosimo III de’ Medici (1642–1723).

  10. Den her nævnte gruppe blev afstøbt i gips i 1800-tallet efter en romersk kopi, antagelig fra slutningen af 1. årh. f.v.t. til 1. årh. e.v.t.
    Den græske original i bronze, udført i det 3. årh. f.v.t., kendes ikke i dag. Marmorskulpturen blev opdaget i Rom 1583 og har været udstillet i Galleria degli Uffizi, Firenze siden 1677.

  11. Oprindelig en bronzestatue udført af den græske billedhugger Myron omkring 455 f.v.t. Efter denne er der udført flere marmorkopier, hvoraf en af de mest kendte er den såkaldte Diskoskaster (Discobolo) Lancellotti, der i dag findes på Museo nazionale romano di Palazzo Massimo i Roma. Formentlig blev den her omtalte gipsafstøbning udført i starten af 1800-tallet.

  12. Af et dokument i l’Archivio Storico Civico di Pavia (Archivio della Scuola di Pittura, cart. 5.III, fasc. 2) fremgår det, at Luigia Maoicchi havde købt reliefferne i Rom i 1840 med det form¨ål at donere dem til skolen i Pavia på råd fra direktren s.s. Cesare Ferreri. Reliefferne lader til at have været opsat på skolen allerede året efter. Desværre ved vi endnu intet om Maiocchi.
    Tak til Davide Tolomelli og Francesca Porreca, begge ansat ved Musei Civici di Pavia, for deres hjælp og generøsitet ift. at levere ovennævnte oplysninger.

  13. En gipsafstøbning af Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf A503, dateret 1822 og i formindsket størrelse (55×1326 cm) ift. den oprindelige version fra 1812 i Palazzo del Quirinale, Rom. Afstøbningen befinder sig i dag Musei Civici di Pavia, la Sezione scultura moderna e gipsoteca. Frisen blev doneret til museet i 1840 af Luigia Maiocchi. Se evt. hertil Ilaria Sgarbozza: ‘Trionfo di Alessandro Magno in Babilonia, cat.no. XIV.5’, in: Stefano Grandesso e Fernando Mazzocca: Canova Thorvaldsen. La nascita della scultura moderna, Milano, 2019, pp. 382-383.

  14. For flere eksempler på alternative staveformer af Thorvaldsens navn, se evt. referenceartiklen Alberto eller Bertel?.

Sidst opdateret 13.05.2020