27.8.1818

Afsender

Caroline von Humboldt

Afsendersted

Rom

Modtager

Christian Daniel Rauch

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Thorvaldsen vil ikke rejse med Herman Schubart til Danmark, men vil tage af sted til foråret i selskab med J.L. Lund. Frederik 6. har bestilt en marmorversion af Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, til Christiansborg Slot. Håbets gudinde, jf. A47, er påbegyndt i marmor. Thorvaldsen har fuldendt endnu en utilfredsstillende portrætbuste af hende.

Dokument

Rom, Via Sistina Nro. 51
den 27. August 1818
abgegangen den 29 ten Sonnabends



[…]

Thorw. ist ganz hergestelltI, will aber nicht mit Schub.II den Winter nach Copenhagen, er sagt er wolle im FrühjahrIII mit LundIV. Der KoenigV v. Dänemark hat den Alexander ZugVI in größeren Verhältnißen für das neue Schloß nach Cop.VII bestellt. Die SperanzaVIII ist in Marmor angefangen. Meine BüsteIX ist aufs neue ganz misrathen. Unfertig wie sie war hat er sie formen laßen. Ich hoffe daß ich nicht so aussehe. Allein es ist doch ein eignes Schiksal mit dieser Büste. Schub. plagt Thor. fortwährend mit GeldaffairenX, allein Thor. bleibt unerbittlich und hat Recht. Schub. geht mit einem Urlaub nach Cop.
[…]

Generel kommentar

Brevet er citeret fra Simson, op. cit. Kun de Thorvaldsen-relevante passager er medtaget.

Arkivplacering

Zentralarchiv der Staatlichen Museen zu Berlin Preußischer Kulturbesitz (SMB PK, ZA NL Rauch IX.B.b.3).

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Jutta von Simson (edit.): Caroline von Humboldt und Christian Daniel Rauch, ein Briefwechsel 1811-1828, Berlin 1999, p. 297-301.

Emneord

Personer

Værker

A503 Alexander den Stores indtog i Babylon, marts 1812 - juni 1812, inv.nr. A503
A47 Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47
A831 Fiskeren, 1818 - 1838, inv.nr. A831
A850 Hånd, 1818 - 1838, inv.nr. A850

Kommentarer

  1. Thorvaldsen havde været syg det meste af sommeren 1818. Se evt. hertil Thorvaldsen-kronologien og emneordet Thorvaldsens sygdom 1818.

  2. Dvs. den danske baron og mæcen Herman Schubart.

  3. Thorvaldsen rejste først til København 14.7.1819. Det skete ganske rigtigt i selskab med vennen og kollegaen J.L. Lund, samt vennen, den dansk-tyske greve Conrad Rantzau.

  4. Dvs. Thorvaldsens ven og kollega, den danske maler J.L. Lund.

  5. Dvs. den danske konge Frederik 6.

  6. Dvs. Thorvaldsens frise Alexander den Stores indtog i Babylon, jf. A503, oprindelig udført til Palazzo del Quirinale i Rom. Christiansborg-versionen blev bestilt 15.6.1818, men gik næsten fuldstændig til i slotsbranden 1884. Brudstykker findes dog bevaret på Thorvaldsens Museum A831 - A850, jf. også Thorvaldsen-kronologien.

  7. Dvs. Christiansborg Slot, København. Se evt. hertil referenceartiklen Bestillingen til Christiansborg.

  8. Dvs. Håbets gudinde, jf. A47. Statuen blev februar 1818 bestilt i marmor af Caroline von Humboldt. Den blev desuden udført i kopi af Christian Friedrich Tieck og 20.5.1831 opsat på toppen af den granitsøjle, der udgør Caroline von Humboldts gravmæle i haven ved Schloss Tegel, Berlin. Læs evt. mere herom i hendes biografi.

  9. Den omtalte portrætbuste var Thorvaldsens andet forsøg på at udføre et tilfredsstillende portræt af Caroline von Humboldt. Busten var imidlertid, som det ses af det følgende, heller ikke denne gang tilfredsstillende og kendes i dag hverken som originalmodel eller i marmor. Læs evt. mere om Thorvaldsens portrætbuster af hende i hendes biografi.

  10. Læs evt. mere herom i Herman Schubarts biografi.

Sidst opdateret 21.04.2020