Juni-juli 1841

Afsender

Christine Stampe

Afsendersted

Nysø

Modtager

Omnes

Dateringsbegrundelse

Dette afsnit af Stampes erindringer beskriver begivenheder, der kan tidsfæstes til Juni-juli 1841.
Men erindringerne blev først nedfældet i denne form i månederne efter Thorvaldsens død 24.3.1844, sandsynligvis på grundlag af dagbogsnotater fra dengang, begivenhederne fandt sted. Teksten kan altså i løbet af denne proces have undergået redaktionelle ændringer og/eller erindringsforskydninger, så dateringen skal tages med et gran salt.
Dateringen af erindringerne drøftes nærmere i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Resumé

Christine Stampes manus til hendes erindringer om Thorvaldsen. Dette er 25. del af i alt 60.

Dokument

[side135]

[fortsat…]I

vi reiste Næste Dag til MayenzII, hvor en ganske Anden Aand herskede, en[d] i Handelstaden[.] en Hr: von KretzerIII havde der bestilt en Leilighed for os, som var alt hvad man kunde tænke sig brillant, laae lige ved Rihnen, og hvor vi vare meget bequemt, og især da jeg var blevet beroeliget angaaende hvad vi her skulde betale, thi de fløiels Betræk[,] de store tændte Lysekroner osv, vi[d]ste jeg nok, vilde blive os beregnet, hvorfor jeg først her (: lige som paa andre stæder :) først giorde min Acort, og da jeg frabad mig Lysekronerne tændte Sagde Værten, jeg maatte unskylde det var paa Huusets HoneureIV Vegne det kom ikke i Regningen men om lidt kom Presidenten osv for at complimentere Conf[e]ren[t]sraade[n]V, og saa maatte alt være paa det brillanteste, e. x. t. Nu kom virkelig disse Herrer, og Hr: von LichtenbergVI, som var en uhyre livlig og Snaksom Mand, gik strax paa Acort med os, om Tiden vi maatte Blive her, vi havde bestemt en Dag Over, men vi maatte nu bestemme 4 Dage

[side]

og der efter blev Tiderne indeelt, og hver dag var bestemt, til hint eller dette, medens vi endnu vare samlede om AftenenVII med disse Herrer, blev der bragt Thorv: et FackeltogVIII, og Musik, xIX x Det var et deiligt Syn som vi slog Øinene op Næste MorgenX at, have først det deiligste Veir af Værden, og saa at see alt hvad der laae paa Rihnen saa langt man kunde see af Skibe at flage og næsten alle Huuse heele Gaden Ned, havde og Flage, og alt hvad der paserede Saluterede, og det varede ved, saa længe vi vare i Mainz, og der gik dampskibe uophørlig forbie[.] Næste morgenXI kom Hr: von #XII Kretzer’s 2 Equipager for Døren (samme 2 Vogne stod heele Tiden til vores disposition medens vi vare i Maynz :) og de vare bestandig i Bevægelse og Afhentede os til den store Gutenbergs Plads for at see Gutenbergs StatyenXIII og DomenXIV, her var heele Byen forsamlet og nogle Skoler osv som sangXV osv. ‒ i Mayens, var der ikke et Barn So[m] jo vi[d]ste hvem Thorvaldsen var, og i Skoelen lærte de ham at kiende i deres Fædrenelands Historie, ElisaXVI havde morskab af en Gamel Kone som meget ivrig stødte hende til siden for at see Thorvaldsen sigende: [“]ich wil doch auch sehen, ob ich Ihn anrühren kann; haben Sie ihn Gesehen[,”] og da saa Elisa fortalt hende at hun var reist med ham, slog Konen Hænderne Sammen af forbauselse, og saa med Respekt paa Elisa. ‒ #XVII Samme Hr von Kre[t]zer var en mand paa 70XVIII men saae meget yngere ud, og meget Galant, han giorde lidt Cuur til Melle BourgeaudXIX, som vi mødte i Mayens, og det var ret interessant at høre ham fortælle om franskmændenes tid i MayensXX ‒ han var Rig, og smuk men især noget Gentelmannlike i sine Maneerer og skiønt man i Byen sagde han var girrig, saa havde vi kuns leilighed til at beundre hans Schenerøsitet[,] Giæstfrihed, og Opmærksomhed ‒ Samme Midag vare vi inviterede hos Hr von LichtenbergXXI, som havde en meget vakker KoneXXII, Sælskabet var ikke stor, og ved Skaalen han udbragte sagde han simpelt væk, at han ingen Tale holdt, fordie denne Dag skulde være en hvile Dag for Thorvaldsen, efter Reisens besværligheder, og efter alle de Taler han havde været nød til at høre paa Reisen osv, og at han som Vært udbad sig at man vilde skaane Thorvaldsen, der vare nemlig 2 Personer

[side]

ved Bordet (: som man siden sagde mig) havde alt fat i Papirerne, som laae i Lommen, og som brændte af Begierlighed efter at oplæse deres Compliment, de følte sig nu desapointeret, og Lichtenberg smiilte saa smørret, over at have spildt dem det PudsXXIII, ‒ Om AftenXXIV blev givet en Forestilling i Theatret expree (: da Theatret ellers var lukket :) af nogle Atlehter o.s.v.
Næste DagXXV med Hr: von Kretzer til Viesbaden og Om Midagen gav ByenXXVI en stor Diner, Der blev Thor Diplomet som Over borger overraktXXVII osv osv og om Aftenen vare der over 10,000 Mennesker samlede paa PladsenXXVIII[.] vi bleve bragte paa en Balkong paa Theatret for at see oplysningen af Statyen og heele Pladsen med Bluus og fakkler og Musik, og 2 Sange; og alt muligt; det var meget smukt, og man kunde ikke vise meere Interesse for Thorv: en[d] man ved hver leilighed giorde, ja selv blandt de simple folk vi[d]ste bestemt, bedre besked om hvem Thorvaldsen var, i Maynz en[d] selv i Kiøbenhavn. ‒
Den 4de DagXXIX vare vi inviterede af Dampskib Agenten, Doctor SträckerXXX paa Skibet Gutenberg, til at giøre en Tuur paa Rihnen, N 2 Alle samme endnu inviteret en heel deel blandt andet Hr von Lichtenberg[.] Kl: 6 infandt heele Sælskabet sig ved Skibet, hvor man blev modtaget med 27 Kanonskud, og fuld Musik, samme Musik fulgte med paa Skibet; Tænk vores forbauselse, da een af Børnene kommer og siger: [“]Nissen er med,[”] og jeg seer Hr. SchramXXXI forhen omtalte Maler, vi havde nemlig givet ham Navn af Nissen efter Historien om Konen som fløttedeXXXII fordie Nissen plagede hende, og da hun tilsist kiørte med skramleriet, paa engang Nissen stak hovedet op af en gammel kierne, sigende: [“]vi fløtter I dag[”] ‒ Gud ved
[side]

hvad AnsichtXXXIII jeg har giort ad ham, men det var dog ufornøden thi vi bleve ikke meere belemrede, dagen tilforn havde han dog, hemmelig faaet Thor til at gaae op til sig paa et Værelse i Hotellet, men fik ikke stor Roe thi der var altid nogen som kom og besøgte Thorv: og jeg sendte da uden videre Bud efter ham, thi Thorvaldsen var og ikke kommet paa denne Reise for at sitte Model Gienem heele Tyskland: xXXXIV x Da vi naaede Rom havde man giort 17 PortraiterXXXV af Ham meer eller mindre gode, ‒ trods det at jeg stred for ham paa det tapperste ‒ thi Thorv: selv var for god at sige Nei, skønt det kiedte ham gruelig[.] Tuuren paa Rihnen gik meget fornøielig og hver lille Bye vi kom forbie Saluterede, da og Skibet returnerede Saluten og nu kom Byefogden ombord for at komplimentere Thorvaldsen, og fulgte med til Næste lille Bye, hvor den næste Øvrighed, kom paae, og gik da videre med; det var en kanoneren, og Musiseren og en Syperb Diner hvor det gik Muntert til lige som over alt hvor Hr von Lichtenberg var nærværende og Schampagnen sparedes ikke[.] vi gik til St GoarXXXVI og saa bleve vi om Aftenen sat i Land ved en Løstskov hvor heele Byen Mayens vare samlede, og der var dands, og Musik og Munterhed. ‒
(: Dampskibs Præsidenten dr: Sträcker forærede mig en lille Statye af Gutenberg til Erindring om denne Tuur :) Saa vilde vi lidt tilig til hvile, men de 2 Herrer, som vare kommet om deres fornøielse, ved Presidentens Bord, var nok ogsaa blevet forhindret ved den store Diner, som Byen gav [i] det minste ømtedeXXXVII man derom[.] nu vilde De dog have en Smæk for deres Skilling og bad os meget om at Soupere med[.] der blev nu 1 og 2 og 3 taler holdte dog den ulykkelige Hr: von PetschaftXXXVIII, som alt havde reist sig, og rømmet sig, blev atter,

[side]

Forhindret, Hr: von Krätzer, som var bange for meer Tale, han var selv af faae Ord, eller og maaskee af MaliseXXXIX, reiser sig op og Thorv: og jeg som ogsaa vare trette snappede gesvindt Leiligheden og bad Godnatt, Taleren stod som som forstenet, og, maatte nu nøies med paa en forblommet, beskeden Maade at lade mig Ahne, at han ogsaa kunde tale, dette skedte nu tette a tetteXL da vi kiørte hiem hvor jeg var saa lykkelig at skulle sitte i hans Vogn hos ham; Thor og Stampe fulgte med Hr: von Krätzer. ‒ Da vi forlode Mayen’sXLI fulgte LichtenbergXLII til hest et stykke vei og tog en kierlig Afsked fra Thorv:

[fortsættes…]XLIII

Generel kommentar

Dette dokument er en del af det originale manuskript til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen. Afskriften af hele manuskriptet omfatter i alt 60 dele. Denne del er nr. 25.


Stampes erindringer blev udgivet i bogform i 1912 af Stampes barnebarn, Rigmor Stampe. Denne del af den ucensurerede originaltekst svarer til Stampe, op. cit., i den redigerede udgave.

Læs mere om nærværende online-udgivelse af teksten i artiklen Manuskriptet til Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen.

Teksten er publiceret med støtte fra Ny Carlsbergfondet i regi af digitaliseringsprojektet Kilder til Dansk Kunsthistorie.

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums arkiv, inspektørens skrin, nr. 1

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Andre referencer

Emneord

Personer

Værker

A114 Johann Gutenberg, 3. februar 1834 - 28. juni 1834, inv.nr. A114
A115 Opfindelsen af de bevægelige typer, Tidligst september 1833 - Senest 28. juni 1834, inv.nr. A115
A116 Bogtrykpressens opfindelse, Tidligst september 1833 - Senest 28. juni 1834, inv.nr. A116
N35 Thorvaldsens æresborgerdiplom fra staden Mainz, 18. april 1837, inv.nr. N35

Kommentarer

  1. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen er fortsættelsen af den foregående del, som kan ses her.

  2. 29.6.1841 rejste selskabet fra Frankfurt am Main til Mainz.

  3. Dvs. den tyske storkøbmand Jakob Kraetzer.

  4. Dvs. æresbevisning, hædersbevisning, jf. honnør i Ordbog over det danske Sprog.

  5. Dvs. Thorvaldsen, som 10.9.1838 blev indehaver af netop denne titel.

  6. Dvs. den tyske præsident for provinsen Rheinhessen Ludwig Christian Christoph von Lichtenberg.

  7. Dvs. om aftenen 29.6.1841.

  8. Se evt. emneordet om Fakkeltog.

  9. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende passage, skrevet i venstre margen på den anden led: “x Det var et deiligt Syn som vi slog Øinene op Næste Morgen at, have ført det deiligste Veir af Værden[...]og det varede ved, saa længe vi vare i Mainz, og der gik dampskibe uophørlig forbie.”

  10. Dvs. 30.6.1841.

  11. Stampe er ikke helt præcis med tidsangivelserne, da der her er tale om samme morgen, dvs. stadig 30.6.1841.

  12. Firkant. Dvs. indvisningstegn. Tegnets modsvar i venstre margen på p. 137 bør dog indsættes andetsteds på p. 136.

  13. 30.6.1841 beså Thorvaldsen og familien Stampe Gutenberg-monumentet, jf. A114, A115, A116 og blev hyldet af folkemasserne.

  14. Dvs. den berømte Sankt Martins-domkirke i Mainz – Mainzer Dom.

  15. Dvs. sang af 30.6.1841.

  16. Dvs. Elise Stampe.

  17. Firkant. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende passage skrevet i venstre margen på den anden led p. 137: “# Samme Hr von Kre[t]zer var en mand paa 70 men saae meget yngere ud, og meget Galant, han giorde lidt Cuur til Melle Bourgeaud, som vi mødte i Mayens, og det var ret interessant at høre ham fortælle om franskmændenes tid i Mayens ‒ han var Rig, og smuk men især noget Gentelmannlike i sine Maneerer og skiønt man i Byen sagde han var girrig, saa havde vi kuns leilighed til at beundre hans Schenerøsitet[,] Giæstfrihed, og Opmærksomhed.”

  18. Kraetzer var født 1773 og var altså 67-68 år i 1841.

  19. Denne mademoiselle Bourgeaud er p.t. uidentificeret.

  20. Her henvises antagelig til Napoleon 1.s og den franske hærs ankomst til Mainz 18.4.1831.

  21. Dvs. den tyske præsident for provinsen Rheinhessen Ludwig Christian Christoph von Lichtenberg.

  22. Dvs. Freiin Johanna von Lichtenberg (1789-1851).

  23. Dvs. en list, en gavetyvestreg, et skælmstykke, jf. betydning 2 af puds i Ordbog over det danske Sprog.

  24. Her forveksler Stampe igen datoerne. Festforestilling på Stadttheater i Mainz fandt sted 1.7.1841 og ikke 30.6.1841, som det kunne se ud til ud fra Stampes tekst.
    At hun refererer til begivenheden dagen efter, fremgår af hendes omtale af atleterne i det følgende. Det drejede sig om en p.t. ikke nærmere kendt Louis Keller, der på teaterplakaten beskrives som model fra kunstakademierne i Düsseldorf og München, og som udførte “Antike Stellungen, verbunden mit athlethischen Produktionen”.

  25. Dvs. 1.7.1841, hvor selskabet foretog en kort udflugt til Wiesbaden om formiddagen, som det fremgår. Byen ligger lige over for Mainz på Rhinens modsatte bred.

  26. Dvs. Mainz, som hyldede Thorvaldsen (igen) 1.7.1841.

  27. Thorvaldsen var allerede 18.3.1835 blevet udnævnt til æresborger i byen Mainz, men han modtog først diplomet, N35, ved denne lejlighed, som det fremgår.

  28. Dvs. Gutenbergplatz i Mainz, hvor både stadsteatret og Gutenberg-monumentet befinder sig.

  29. 2.7.1841 tog Thorvaldsen og det øvrige rejseselskab på dampskibstur op ad Rhinen fra Mainz til St. Goar ved Lorelei-klippen. Retur samme dag.

  30. Dvs. den tyske jurist og dampskibsagent Georg Christian Strecker (1800-1874).

  31. Dvs. den tyske maler Johann Heinrich Schramm (1810-1865).

  32. I Evald Tang Kristensen (ed.): Danske sagn: som de har lydt i folkemunde, Bind II, Aarhus (1893), p. 100-101 kan man læse vandresagnet om nissen og dens evindelige drillerier, som fik gårdboen og hans kone til at forlade deres gård.

  33. Dvs. ansigt.

  34. Kryds. Dvs. indvisningstegn. Her indsættes følgende periode skrevet i venstre margen på den anden led: “x Da vi naaede Rom havde man giort 17 Portraiter af Ham meer eller mindre gode, ‒ trods det at jeg stred for ham paa det tapperste ‒ thi Thorv: selv var for god at sige Nei, skønt det kiedte ham gruelig[.]”

  35. Thorvaldsen var før fotografiets udbredelse antagelig den mest portrætterede dansker overhovedet. Frekvensen var særlig høj på turen gennem Tyskland, men der findes utallige fremstillinger af billedhuggeren.
    Se Portrætter af Thorvaldsen.

  36. Dvs. den lille by St. Goar ved den berømte Lorelei-klippe.

  37. Dvs. som udtryk for, at en ytring, meddelelse fremføres på en antydende, henkastet, skødesløs, uforpligtende eller fordækt måde, jf. ymte i Ordbog over det danske Sprog.

  38. Denne von Petschaft er p.t. uidentificeret.

  39. Dvs. drilagtighed, jf. malice i Ordbog over det danske Sprog.

  40. Dvs. møde, samvær under fire øjne, jf. tête-à-tête i Ordbog over det danske Sprog.

  41. 3.7.-6.7.1841 rejste rejseselskabet fra Mainz over Mannheim og Karlsruhe til Stuttgart.

  42. Dvs. den tyske præsident for provinsen Rheinhessen Ludwig Christian Christoph von Lichtenberg.

  43. Denne del af Christine Stampes erindringer om Thorvaldsen fortsættes i den følgende del, som kan ses her.

Sidst opdateret 31.08.2020