Wilhelm von Humboldt
London
Caroline von Humboldt
Tegel
Dateringen fremgår af den bog, hvori brevene er trykt.
Humboldt bemærker humoristisk, at når hans buste har fået nogle farvede skrab, så må det være straffen for at mene, at det ikke kommer an på farven. Han glæder sig over, at han (busten) nu ligger til blegning i solen.
[…]
Daß meine Büste StreifenI bekommen hat, ist die gerechte Strafe dafür, daß ich immer behaupte, daß es auf die Farbe nicht ankommtII. Daß man aber italienischen Marmor an der Berliner SonneIII bleichen will, ist eine der kühnsten Ideen, die ich je gehört habe. Die Flecke werden es auch, denke ich, wohl an sich kommen lassen, wegzugehen. Indes wird es mir hier immer im Sommer eine angenehme Idee sein, zu denken, daß ich wenigstens in der Büste irgendwo in der Sonne liegeIV.
[…]
Uddraget er afskrevet efter Wilhelm og Caroline von Humboldts breve, op. cit. Kun de dele, der vedrører Thorvaldsen, er medtaget.
|
|
Wilhelm von Humboldt, 1808, inv.nr. A237 |
Sidst opdateret 23.10.2018
Busten havde fået de farvede mærker under transporten fra Rom til Berlin, jf. Caroline von Humboldts brev af.
Det er ikke undersøgt, hvad Humboldt mener med, at det “ikke kommer an på farven”. Dog ligger den tolkning nær, at han refererer til opdagelsen af, at antikkens skulpturer og bygninger var bemalede – noget, han i givet fald må have anset for mindre betydningsfuldt end den skulpturelle formgivning. Udsagnet kunne imidlertid også fortolkes i en helt anden retning, nemlig anti-racistisk, altså at der ikke er nogen sammenhæng mellem et menneskes egenskaber og dets hudfarve.
Busten befandt sig på Schloss Tegel, Berlin, hvor den formentlig blev lagt ud i slotsparken til blegning.
Humboldts forståelse af busten som en repræsentant for ham selv eller en slags alter ego ligger godt i tråd med Caroline von Humboldts måde at anvende busten på i Rom som en “gæst” til en fødselsdagsfest fx, se