Finnur Magnússon
København
Just Mathias Thiele
København
Ingen udskrift.
Stamtavlen er udateret, men da dele af den er trykt i Thiele, op. cit., ved p. 145, er stamtavlen udarbejdet under forberedelserne til bogen, der blev trykt 1831. Magnússon omtaler endvidere sidst i dokumentet Børge Thorlacius’ rejse til Italien, som fandt sted 1826-28. Dokumentet må ergo være blevet til i tidsrummet mellem 1828 og 1831.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Brudstykker af
Thorvaldsens Stamtavle
Mest efter den islandske Historieskriver, Sysselmand John Espolins o. Fl.
Udregning og Grandskninger
A.
1, Mir-Kiartan, Konge over en Deel af Island i det 10de Aarhundrede
2, Melvorca, den islandske Høvding Hoskulds Medhustru (see Laxdæla-Saga. Havn 1826, 4)
3, Olaf Paa, (kaldet saaledes af sin Lyst til Pragt) Høvding i Dalene i Island, som lod opføre en prægtig Gildesal med forskiellige Billedhugger-arbeider, der forestille Scener af Nordens gamle Historie og Gudelære – beskrevne i Laxdæla-Saga (S. 112 o. f. og i forskiellige Brudstykker af et samtidigt Digt, der indeholdes i Skalda (et Anhang til den yngre Edda) forklarede af mig i en Tillægsafhandling til bemeldte Saga (S. 386 o.f.) ved Finn Magnussen Müllers Saga Bibliothek II 2386 o.f. (Jfr Edda antiqv. III 298, 379, 459, 780, 907 samt mine Bidrag til nordisk Archæologie S. 29 o.f.).
4 Thorbjørg Olufsdatter, kaldet den tykke, gift med Asgeir, Høvding til Vatnsfjord i Island, hvis Embede hun i hans Fraværelse forvaltede og saaledes frelste den berømte Gretter i hans Fredløshedstilstand (5. Grettle, Hol. Udg. S. 128)
5, Kjartan Asgeirsøn
6 Thorvald Kjartansøn
7, Thord Thorvaldsøn
8, Snorre Thordsøn
9, Thorvald Snorresøn gift med Thordisler[?], en Datter af Nordens berømte Historieskriver Snorre Sturlesøn, Islands Laugmand, død 1241. Hans Slægtsregister er indført i den store Kjøbenhavnske Udgave af Heimskringla 1te Tome. (See ellers om ham Sturlunga-Saga udg i Khavn: efter Regist. IV, 189).
10 Einar Thorvaldsøn
11 Vilborg Einarsdatter gift med Erik Sveinbjørnsøn, Ridder † 1341
12 Einar Eriksøn til Vatnsfjord gift med Helga paa Grund
13, Bjørn Einarsøn til Vatnsfjord kaldet Jorsalsfarer
14, Christine Bjørnsdatter g.m. Thorlev Arnesen, Sysselmand i Skagefjorden
15 Bjørn Thorlevsøn, Ridder, Høvedsmand (eller Lehnsmand) over Island, dræbt af engelske Søfarende 1467 g.m. Olufa Laptsdatter som hævnede hans Død) Til deres og Snorre Sturlesøns Afkom høre de fleste af Islands berømte Lærde som John og Paul Vidalin, Thormod Tortæus, Arne Magnusen (eller Magnæus), Finn Johnsen, Hans Finsen Eggert Olafsen og hans Broder John Olafsen, Skule Thorlacius, Grim Thorkelin, Magnus Ketilsen, Magnus Stephensen o. fl. Baade Thorvaldsen og Børge Thorlacius nedstammer i 19de Led fra hin berømte Historiker.
16 Solveig Bjørnsdatter g.m. Paul Jonsen til Skand, Høvding i Dalene
17, Gudrun Paulsdatter g.m. Vigfus Erlendsen til Hlidarente
18 Gudride Vigfusdatter g.m. Sæmund Eriksen til Aas
19 Gudride Sæmundsdatter gift med Arne Gislesen til Hlidarende.
20 Haldora Arnedatter g.m. Olaf Jonsen
21 Gudrun Olafsdatter g.m. Gunløg Egilsen, Laugrettermand ved Landstinget boede i Øefjorden paa Nordlandet
22 Thorvald Gunløgsøn, Boede paa
23 Gotskalk Thorvaldsen, Laugrettermand ved Landstinget.
24 Thorvald Gotskalksen Præst til Miklabæj (Miklabæ – Magleby) i Skagefjorden
25 Gotskalk Thorvaldsen, født og opdraget i Island, siden Skibsbilledhugger i Kjøbenhavn gift med en Kone af Dansk Herkomst[.] Han skal ikke havt andre Søskende end en Broder Are, som døde ung i Kjøbenhavn, efter der at have lært Guldsmedeprofessionen).
26. Bertel (Bartholomeus, kaldet Albert) Thorvaldsen.
B.
1 Odd Petersen, en rig Mand, boende i Vestfjordene i Island, i det 14de Aarhundrede
2, Einar Oddsen Sysselmand Hunevands syssel paa Nordlandet
3 Jon Einarsøn til Geitastrand. ligeledes – (gift med en Datter af Gotskalk Nicolaussøn Biskop til Holum)
4 Egil Jonsøn til Geitastrand, ligeledes
5, Gunløg Egilsøn – See A, 21I.
C.
1, Harald Hildetand Konge i Danmark. (menes at have levet i det 8de Aarhundrede)
2, Thrund den Gamle
3, Thorolf Vogaref
4 Vermund Ordlukar
5, Evar Vermundssøn
6, Valgard Evarssøn
7 Hrafn eller Rafn, en af Islands første Landnamsmænd i det 9de Aarhundrede
8 Jønind Rafnssøn
9 Ulf Aurgade
10 Svart Ulfsøn
11 Lodmund Ulfsøn
12 Sigfus Lodmundsøn
13, Sæmund Sigfussøn kaldet hin Frode eller Lærde, Samler af den ældre Eddas Sange † 1133
14 Lopt Sæmundsøn
15 Jon Loptsøn – gift med Thora en datter af Norges Konge Magnus Barfod
16. Solveig Jonsdatter g.m. Gudmund Gris
17, Thorlak Gudmundsøn (Fader til den berømte Arne Thorlaksøn, Forfatter til Islands endnu til dels gjeldende Kristenret eller Kirkelov
18 Thora (eller Thorgerde) Thorlaksdsdatter gift med Klang Teitsen
19 Asta Klangsdatter g.m. Ivar Holm, en Norsk Adelsmand
20 Vigfus Ivarsen Holm, Høvedsmand over Island
21 Ivar Vigfusen Holm, Høvedsmand over Island
22 Vigfus Ivarsen Holm, ligeledes
23 Margrete Vigfusdatter – gift med Thorvard Loptsøn til Mødrevalle (som hævnede den fra Upsala fordrevne Erke Biskop, siden Biskop til Skalholt, Jon Gerritsøn og hans Følgesvendes Skændselsdaad ved at lade ham drukne i Elven Brunaa[?]; jfr. Antiqvar. Annaler IV, 617-618)
24 Gudride Thorvardsdatter g.m. Erlend Erlendsen til Kolbeinstad, Sysselmand
25 Vigfus Erlendsen til Hlidarenda. Høvedsmand og Laugmand (jfr A, 17II) o.s.v.
– – – (34.) Bertel Thorvaldsen.
D.
1, Ingjald, Konge i Sverrig, af Ynglingernes Stamme, som efter gamle mythiske Traditioner nedstammede fra Guderne
2, Oluf Tretelyja, Konge over Vermeland.
3, Haldan Hvidbeen, Konge over Romerige og flere Norske Egne –
4, Eystein K. over Romerige og Vestfold (i det 8de Aarh.)
5 Haldan den Milde (eller Gavmilde) Ligeledes
6 Gudrød, Konge over Vestfold † omtrent 824
7, Haldan Svarte, K. over Vestfold m.m. † 863
8, Harald Haarfager, Norges første Enevoldskonge
9, Sigurd eller Sigrød Hrise
10, Haldan, Sigurdsøn
11, Sigurd tyr[?], Konge over Ringerige
12, Harald Haardraade, Norges Konge
13, Olaf Kyrre, Ligeledes † 1066
14, Magnus Barfod, Ligeledes † 1093
15, Thora, gift med Jon Loptsøn til Odda i Island (see C, 15III)
– – – – – – (34) Bertel Thorvaldsen.
E.
Efter forskjellige Stamtavler, trykt foran Heimskringla l.a.1 T. pag. XLVI o.f. nedstammede Snorre Sturlesøn (A,9IV) fra:
1, Kjemperne[?] Kveldulf, Skallagrim og Egil (See Eyla eller Egils-Saga)
3, Ragnar Lodbrog, med hans Søn Bjørn Jernside.
4. Den norske Konge Hrolf fra Berget og hans Dronning Goa (af finsk Stamme, i den mythiske Tidsalder) – og fra Sidu-Hallur, en af Islands første kristne Høvdinge.
13, 17 Den berømte Islandsk Høvding Snorre Gode.
14,15 Røgnvard, Jarl paa Møre (Fader til Ganger-Rolf eller Rollo, Erobrer og første Høvding af Normandiet)
17. Thorolf Mostrarskegg, først norsk og siden Islandsk Høvding, tillige Thore Præst
18 Grim Kamban, dyrket efter Døden som en hedensk Helgen –
F.
1, Vermund Køgur; en Færøer af Gøturkeggje Slægten, levede henved 1300
2, Gudbjart Vermundsøn
3, Asgrim Gudbjartsøn til Hørgaa paa Norlandet i Island
4, Gudbjart Asgrimsøn Floke, Præst til Laufás (Løvaas)
5. Thorkel Gudbjartsøn Ligeledes
– – – – – – 15 Bertel Thorvaldsøn. (Meddeleren heraf, Finn Magnussen, nedstammer ligeledes fra Vermund Køgur) i 14de Led.
G.
| (Efter et Bilag til Eggert Olafsens Levnetsbeskrivelse, udgivet paa Islandsk ved Biørn Haldorsøn, trykt i Hrapsey 1784) 1, Atle hin mjoe (eller smækkre, Søn af den uafhængige Jarl Hundalf, Jarl over Sogn og tilgrænsende Egne i Norge; en af Landets første bekiendte Lovgivere; omkom efter en Fægtning med Jarlen Hakon Gi[xx]otgardsøn, omtrent i Aaret 2, Hallstein, hans Søn, bosatte sig i Island, døde 3, Atle, Hallsteins Søn, boede paa Gaarden Tradarholt i det nuværende Arnes-Syssel † 4, Thordur, Atles Søn, var gift med Thorunn, en Datter af Asgeir Anstmanna-Skelmir. Han reiste ud af Landet, uden at man siden har faaet nogen Efterretning om ham eller hans Skib 5, Thorgils, Thords Søn, kaldet Orrabeinfostre, gift med Helga, en Datter af Goden Thorodd og Søster til den bekiendte Laugmand Skapte død 1034 eller (Hans Saga er fordansket ved Hr Etatsraad Thorlacius i Skand. Lit. Selsk Skrifter) 6, Grim Glamad, deres Søn 7, Ingjald, hans Søn 8, Grim, Ingjalds Søn 9, Einar, Grims Søn, til Kaldadarnes, gift med Thorey Marsdatter. 10, Hallkatla, hans Datter, gift med Rafn Sveinbjørnssøn, som nedstammede fra Geisthjof den Gamle; † 11, Herdise, Rafns Datter, gift med Sigmund Gunnarsen, omtrent 12, Sveinbjørn deres Søn, kaldet Sudviking † 13, Erik, Sveinbjørns Søn, Ridder, gift med Vilborg Einarsdatter, en Sønnedatter af Thorvald til Vatnsfjord † 14, Einar, Eriks Søn, Ridder, gift med Helga af Grund † 15 Bjørn, Einars Søn, kaldet Jorsalafare, Ridder, gift med Solveig Thorsteinsdatter † 16 Christine, hans Datter, til Vatnsfjord, gift med Thorleif Aresøn, † 17, Biørn, deres Søn, Ridder, gift med Oluf Lopt den Riges Datter; blev Lehnshøvding over Island 1457; ombragt af Engelske Søfolk og Handelsmænd 18 Solveig, hans Datter; (videre see A,16V) [Ligesom Thorvaldsen ved denne Solveig nedstammer fra den norske Jarl Atle i 28de Led, saaledes ogsaa Meddeleren heraf paa Fædrene Siden i 30te Led ved hendes Søster Thora, gift med Gudne Johnsen til Løigabol, men ellers paa Mødrenesiden i 28de Led] |
880 917 938 951 1039 1213 1235 1290 1342 1383 1413 1459 1477 |
––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
(Forerindring)
Nordboernes i den ældre Edda for os opbevarede mythiske Digtninger bevidne allerede vor Oldtids dybt indgroede og maaske fra det fierne Asien medbragte Meninger om den oprindelige Forskiel paa Folkets Stænder som Fyrster (Tignarmenn, týginbornir[?]) højere Adel (Herrar, Herrbornir) ringere Adel eller arvelige Godsejere (Høldar, Høldbornir) samt frie Odelsmænd eller Selvejere i Modsætning til de Ufrie Bønder og vornede, som Frigivne, Trælle o.s.v. Herom kan jeg henvise, dels til mine Bemærkninger til Digtet Hyndlas Sang i min Dansk Oversættelse af den ældre Edda (III, 6, 26 o.f.) og dels til min Indledning til Rigsmaal: samme Eddas store Udgave med latinsk Oversættelse (III, 153 o.f.)
Vore historiske Mindesmærker vise den store Vægt som Forfædrene Lagde paa deres adelige eller frie Herkomst; dette er allerede gotgjort af Dr. G.L. Baden i en særegen Afhandling (Arvereet[?] saa gammel i Norden som ordnet Stat; hans samlede Afhh. II, 83-138). For dem maatte Slægtsregisterne være rigtige i mange Henseender f. Ex: 1) For Stændernes ved Loven meget forskiellig bestemte almindelige Rettigheders Skyld, især ved de højere eller lavere Bøder enhver tilkom for tilføjede Fornemmelser, i Forhold til den Forurettedes Stand. 2) Arvegangsmaaden, ikke alene med Hensyn til Formue, men og til visse Værdigheder og Embeder 3) Odelsretten. 4) Forlovelser og Ægteskab, 5) Antagelse og Anseelse ved Hofferne, paa Tinge, i Gilder o.s.v. – hvilket her ikke behøver nogen nøjere Udvikling. Det er derfor ikke at undres over at de saakaldte ÆttetalVI opbevaredes ved Digte, hvoraf nogle f. Ex. Ynglingatal og Halergiatal indeholdt Fyrsternes Stamtavler; desuden er det højst sandsynligt, vel (endog bevisligt, at Bautastenene, eller de Gravhøiene betegnende Mindestene, tildeels ansaaes for genealogiske Dokumenter og undertiden indeholdt Indskrifter, hvorved Slægtsfølge og Arvereet oplystes. Da vi ellers vide at hele Digte i Nordens Hedendom indskares med Runer paa Trætavler (vistnok de ældste Bøger og Skriftblade hos mange Folk f. Ex. Romerne, hvis liber og codex i først Betydninger svarer til vort Bøk, oprindelig Bøg siden Bog saa bliver det samme høist rimeligt om Ættetallerne[.] Muelig kunne Ordene Stamtavle, (Stammtafel) Stammetræ (Stammbaum) o. fl. egentlig antyde en saadan Oprindelse[.] Synderlig nok ville ellers visse Kritikere forkaste Eddaernes, Sagaernes[,] Saxos og selve Runestenenes tydelige Vidnesbyrd – fordi de er indenlandske! – om Runeskriftens ældgamle Brug i Norden. Vi kunne saa nøjes med at henvise til følgende Vers af Venantius Fortunatus, som i det 6te Aarhundrede efter Christi Fødsel havde giennemreist det nordlige til Danmark grændsende Tydskland (idet han beder sin Ven Flavius som ikke længe havde skrevet ham til, dog endelig at giøre det; hvis han ikke var kied af Romersproget kunde han enten benytte sig af Hebraisk, Persisk, Græsk, eller endog af Runer, paa TræTavler):
Barbara fraxineis pingatur Runa tabellis
Quod qve papyrus cit, virgula plana valet,
Pagina vel redeat perscripta dolatile charta
Quod relegi poterit fructus amantiserit.
Udtrykket pingese svarer her til det oldnordiske Eddas fa, faga, (male, tegne) som netop i den ældre Edda bruges om Runerne, saaledes anvendt af den store Taler (fimbulkulr[?]). hvis Bevarelse efter det føranførte maatte ansees som højst nødvendig. Endnu frembyde de Kjøbenhavnske Museer for nordiske Oldsager Trætavler og Træbøger med indskaarne Runeskrifter, der indeholde Vers og Kalendere i Nordens gamle Sprog, men for Slægtsregistrene har Tilfældet ikke været saa gunstigt.
Island, som blev et Gjemmested for de tre nordiske Rigers fælles Oldsprog og Mythologie, samt tildeels ogsaa for deres gamle Historie, blev det tillige naturligvis for Stamfædrenes Genealogie. Om de særegne Aarsager hertil udtrykke P.E. Müller sig saaledes i sin klassiske Afhandling om den Islandske Historiographie (efter Sanders Oversættelse S. 14):
“Die neugesiedelten waren überdies stammberühmte Männer. Auf diesen Umstand pflegten die Skandinavier grosser Gewicht zu legen. In Wenige äussere Unterscheidungszeichen es gab, welche die Phaten der Einzelnen andeuteten, für desto wichtiger galt im Vorzug, der Mannessinn und Kühnheit versprach. Der Fremde wurde daher sorgfältig nach dem Geschlecht gefragt, und selbst die holde Jungfrau pflegte den Fragen[?] von unbekannter Abkunft geringe zu achten. Im Mutterlande lebte das Andenken an die alten Geschlechter, unter den Männer des Gans. unter allein welche eine gemeinschaftliche Tingstätte besnitz hatten. Schon die väterlichen Grabhügel und die Odelshof (freyer, erbliche Landeigentum, bezeugten die ruhmwürdige Geburt. Von allen diesen Herrlichkeiten konnte nur die Sage mit nach Island übergehn. Um desto mehr Eifer und Sorgfalt muste der Landeinnehmer anwenden, um seinen Sohn von den Phaten der Väter und der Verwandten in Norwegen zu erzählen; und um seiner eigenen Ruhms Willen konnte dieser unmøglich vergessen, das Andenken an aller diess zu bewahren. So must sich eine zusammenhängende Darstellung der Begebenheiten ihrer Vorfahren von selber entwickeln.”
Islands [fornti?]dige Sagaer indeholde Beviser for denne Sætnings Rigtighed i største Overflod; deres Ættertal opstige undertiden (ligesaavel som under forhen blandt Græker, Romer o. fl. til den mythiske Tid, men tiltage Paalidelighed eftersom de nærme sig til Landets Beboelsesperiode, der begyndte i det 8de Aarhundrede) og kunne siden for en stor Deel ansees for aldeles troværdige. De ommeldte Sagaers Affattelsestid ophørte med det 14de Aarhundrede, men de var dog siden, skjønt i en anden Form, blevne erstattede ved de saakaldte Islandske Annaler, hvis Forfatter ligeledes ofte fortsatte de gamle Slægsregistre. Dette skal dog især, fra det 15de Aarhundredes Begyndelse, ved særegne genealogiske Værker af forskjelligt Omfang, som i Island almindelig kjendes under Navn af Ættartal eller Ættartala, hvoraf man nu har en stor Mængde, skjønt de fleste endnu ikke er trykte, med Undtagelse af enkelte Brudstykker, dels indførte i et vigtigt Værk som jeg herefter kommer til at nævne, og til dels tilføjede visse udmærkede Mænds og Quinders Levnedsbeskrivelser, som i det 18de og 19 Aarhundrede er blevne udgivne til afdøde Kjæres Erindring af efterlevende Frænder eller Venner. Det ypperste genealogiske Værk af den ommeldte Slags er sikkerlig den saakaldte La’ngs-Ætt, begyndt af den lærde Biskop Dr. Hans Finsen og fortsat af hans værdige Amanuensis samt siden Efterfølger i Embedet Steingrim Johnsen, som i en zirlig og nøjagtig Haandskrift udgjør mange anseelige Qvartbind og tillige et uskatterligt Bidrag til Islands nyere Historie. Andre vigtige fragmentariske Underretninger om Islændernes Slægtsregistre ere meddelte i Islands Aarbøger (Islands Arbækur, et Sammendrag af Annalerne med tilføjede Oplysninger af andre Beretninger, Diplomer o.s.v.) hvoraf 7 Dele allerede ere Udgivne i Trykken paa det Islandske literære Selskabs Forlag. De ere forfattede af Sysselmand John Espolin, som ved dette møjsommelige Arbeide og de dermed forbundne Opoffrelser (nylig allernaadigst paaskjønnede af vor ærede Landsfader Kong Frederik den Sjette) har iskrevet sig et hædret og uforglemmeligt Navn i sit Fødelands Literatur. Ham skyldes ogsaa for det meste de følgende Oplysninger om vor udødelige Thorvaldsens Fædreneslægt, samlede efter Anmodning af Sidstnævntes Ungdomsven og Med-Lærling i Billedhuggerkunsten, nuværende Kammerraad og Sysselmand i Øefjords Syssel, Gunløg Gudbrandsen BriemVII, Fader til Jomfru Christiane Briem som havde den Lykke at følge med Hr. Etatsraad ThorlaciusVIII og Frue paa deres 1825 begyndte Reise til Italien og Frankrig, samt i Rom at gjøre Thorvaldsens personlige Bekendtskab. og af ham tilsendte mig Finn Magnussen, før havde den Ære at indhændigeIX dem til Thorvaldsen selv ved hans Nærværelse her i Staden i Aaret 182[0]X
–––––––––––––
Dele af denne stamtavle er trykt i Thiele, op. cit., ved p. 145. Det oplyses her, at Magnússon sendte stamtavlen til Thiele. En del af Magnússons tekst om stamtavlen og de genealogiske forhold i Island er genbrugt af Thiele, p. 145-146.
Sidst opdateret 03.02.2014
Dvs. herfra fortsætter denne del af stamtavlen fra afsnit A, nr. 21.
Dvs. herfra fortsætter denne del af stamtavlen fra afsnit A, nr. 17.
Dvs. herfra fortsætter denne del af stamtavlen fra afsnit C, nr. 15.
Se stamtavlens afsnit A, nr. 9.
Dvs. herfra fortsætter denne del af stamtavlen fra afsnit A, nr. 16.
Dvs. slægstregister, stamtavler, se Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den islandske embedsmand Gunnlaug Briem.
Dvs. den danske filolog Børge Thorlacius.
Han blev udnævnt til etatsråd i 1818.
Dvs. overrække, overlevere i hænderne, se Ordbog over det danske Sprog.
Det sidste tal i året mangler, men det må være 1820, da Thorvaldsens opholdt sig i “Staden” København fra 3.10.1819 til 11.8.1820.