Christine Stampe
Eksekutorerne for Thorvaldsens bo
Antagelig København
Ingen udskrift.
Dateringsbegrundelsen er under udarbejdelse.
Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.
Thorvaldsens Ønske var det at kiøbe, af Pf: Eckersberg, den heele Samling af Skitzer, som samme haver fra Italien, i hans Dagligstue, men denne har altid svaret ham, at de tilhøre hans Børn; nu gav han mig i Comition at udforske, og erkyndige mig om, Han eller Børnene ikke vilde sælge dem, imod at de fik lov at beholde dem i deres Levetid, og saa skulde Museet have dem. Thorvaldsen har bestilt, alt da vi vare i Rom et stort Billede af Constantin Hansen, og opfordret ham fleere gange til at male det, siden han kom hiem i Vinter. Hos Bunzen har Thor. bestilt, 2 store stykker hver til 600 [Rbd], det første er nu ferdig, og har han alt i Rom modtaget 100 Skudi paa, det andet skal være en Bierg Egn, men udtrykkelig intet frabedet sig at det maatte blive Vinterstykke. Hos Røhrbye et stort Stykke, som han paa hans dødsdag tog i Øiesyn, og var tilfreds med, og hvorfor Røhrbye skal have 1000 Rbrd. Af Mayer vilde han først kiøbe et Stykke hvor nogle blive baarne i Land fra et Skib, men Mayer vilde ikke skille sig derved. Senere vilde han forhøre, om Mayer vilde sælge ham Fiskerne i Grotten, og da han skulde skyldte Mayer meget for fleere Tegninger og Skitzer, som han i fleere Aar, og til forskiellige Tider havde givet ham, og aldrig havde vilde haft noget for, saa vilde han give Mayer et par hundrede Scudi meere en han forlangte for Fiskerne, NB han havde først ved mig alt ved Jule Tiden ladet udspioneere hos Mayer om der intet var hvor med man kunde fornøie samme, og dersom var Mayer var bleven her i Landet, saa havde han møbleret, hyggeligt for ham, dog saaledes, og da der intet var at bringe ud af Mayer, saa bestemte han Ovenstaaende. Hos Roed havde han bestilt et stykke – og ligeledes hos Kychler. hos- til Simonsen i München havde han ladet mig skrive alt i Fior (ved en Reisende) for at errindre ham om det stykke han alt bestilte for 2 Aar siden da vi vare i München. Hos Kaulbach, og Hos en hviis R: som giorde megen Lykke i München, har han bestilt af hver et Malerie. I Rom vilde han lade Øhlenschlägers Byste og Steffens Medallon Hugge i Marmor, og jeg husker ikke rettere en at der alt i den Anledning blev givet Ordre, i et Brev til Colb. Strax efter Julen lod han mig skrive til Holbeck, og jeg troer det skedte gienem Colb, som der dog skulde skrives til om andre Ting): at en lille Medallon af størrelse som Andromeda og Perseus (hvilken Heideck havde selv lade udhugge i Marmor) skulle strax udføres i Marmor efter en Gibsafstøbning forestillende de 3 Grazier og som Generall Heideck foretrak, for det Basrelief som han i November giorde paa Nysøe, og egentlig bestemt til Heideck: Maler Arkitecktur og Skupturens Geniuser, dette skulde være til Giengield for et Malerie Generalen havde giort for Ham. For Dc: Voss havde han bestemt en Samling Vaaben af [xxxxxx] hvoraf han har Dubletter og som Licentiat Møller hveed hvor ligger, for nogle Tienester Voss havde giort ham. For Professor Bang havde han bestemt et Toiletskrin, men senere betænkte han at, jeg skulde have det til d. 20 April (altsaa dersom det Sælges, udbeder jeg mig at maatte være Kiøberen) og til Professer Bang, skulde en Hygee udføres i Marmor hvoraf same alt har faaet en Gibsafstøbning. Den Ring som han ved sin Død havde paa Fingeren, tilhørte mig, han skulde bære den for at give den Værd, saa var den bestemt ikke til mig men til en anden, den er giort af Henrikus, og betalt af mig. Hans smaaebitte Øringe, har han givet, mig, og ere de værken Antike, eller kan have anden Værd uden for mig, som kiende deres Historie[.] Blandt de Uindpakkede Ting som kom med Fregatten skal findes 2 smaae Basrelief (de syngende og spillende Genier) hvoeraf Thorv: har Tripletter, og som han alt har givet mig 1840, (Kamh: Raben kan bevidne med fleere) ligeledes, er der hiemsendt med Fregatten (Hr: Bravo, som kan bevidne at det er min) lover i det minste at sørge for den skulde komme med) en Kasseret lille Grupe i Terracotta fra Frontongerne paa Frue Kirke nemlig en lille Dreng og Pige; 2 Gibs Medallons med min Datters Portrait paae o.s.v. som tilhører mine Folk hvor Navne findes paa[.] I Rom selv har han ladet udhugge en Altertavle som han har givet til Stavrebye Kirke; Ligeledes har han giort et lille Basrelief paa d. 20 April og ladet hugge i Rom, til min Fødselsdag 1840 – jeg har ikke seet den, men han sagde mig at han havde ladet den Hugge efter jeg var reist fra Rom, og den skulde komme med hvad der først kom hiem – En gammel Gibs Gruppe, som jeg har hiulpet ham at sitte sammen, og forandre, og hvorefter han har ladet de 3 sidste Grazier Hugge, har baade Thorv: selv og Grev SavarelliI skrevet mit navn paae til viden at det var min, jeg skulde have den for all den Umage jeg havde [haft der med].
Hans Broderte Møbler, som 30 Damer have syet til ham, har han Hundrede gange sagt mig hvor de glædede og gefaldte ham, og at de skulde i hans Museum der maae man dog have noget at sitte paa og de Borde, og nye Giemmer lode jeg ikke giøre saa solide, naar det ikke var for at de skulde i Museet. Et grumme Gamelt Taffel Uhr, som staaer i Rom og som fleere Englænder have villet kiøbe af ham meente han og kunde anvændes i Museet – Et andet gammelt Lomme Uhr, som har tilhørt hans Fader og var det første Thorvaldsen havdet eiet, og hvorved han havde haft en saa stor Glæde, kunne maaskee være interesandt at opbevare, det ligger i en Skuffe i Rom, og jeg gienkiender det godt. Jeg har lovet Thorvaldsen et Originalt Portrait Malet af Juel, og et af D[xxx]er, naar han lod dem Copiere af en god Mahler (Edlin blev nævnt i anledning af nogle han havde copiert for Wolfes. Alt Hvad der findes af Tegninger (som foresten ikke er meget da jeg har det meste) af hans egen Haand, er mine, Hvoraf han endnu i Vinter har laant af mig adskillige tilbage; dog da disse maaskee kunde være interresante for Museet at eie, og jeg [favner] hele samlingen saa, med adskillige Notitzer tilføiende. Saa er det naturligt at jeg efter min Død har tænkt paa Museet NB: naar man synes det værd, han selv fandt det ikke værd.Statyen, og min Reise Min Byste har han bestilt at udhugget i Marmor til mig. 1200 Scudi skylder han mig for Reisen, som var en Aftale, at han skulde betale en femte deel af, men blev udsat fra Dag til Dag; Beviiser har jeg ingen, uden at det maaskee kunde tiene; at Hans egen Statye, som han vilde lade udhugge i Marmor til mig, og først ankom til Rom kort før han reiste der fra, da den havde ligget heele Vinteren i Mesina, var gaaet [meget] i Stykker, saa han fik kuns Tid til at lappe den sammen, her fra skrev han nu til Holbeck at lade den hugge af det beste Marmor osv – og denne, som maatte kiøbe Marmor dertil kunde ikke sitte den i gang før han fik en nye Anvisning da Thorlonia ikke vilde udbetale ham den ham af Thorvaldsen tilsendte nu vilde Thorvaldsen udsætte det dog, mig som det var om at giøre at faae den udført af Thorvaldsen se[xx] [drer] stærkt paa; og efter derom at have talt med Professor Schouw, og saa med Thorvaldsen selv, blev der givet- til hvem jeg erklærede at jeg heldere vilde betale Marmoret selv, en udsætte det længere, sagde jeg ham det skulde gaae fra Pængene han skyldte mig, for Reisen, Thorvaldsen svarede [x]ei vist ikke: dete har jeg jo foræret Dem, og Pængene for Reisen skylder jeg dem, men ikke destomindre var han meget fornøiet da jeg gav Pængene til Marmor, og den er vist i Arbeide i Rom, det her omtalte angaaende Statyen kan Colb og Holbeck samt Hr Dalgas berette.
Hvad Thorvaldsens Begravelse angaaer, saa have vi ofte talt derom, og i De første Aar han var her, udseet et Sted, som han synes kunde være smuk, men Da Man senere talte til Ham om at ligge midt i Gaarden af Hans Museum fandt han den Ide saa deiligt, at han intet hellere ønskede, og toe Gange have vi senere talt om, at Hans egen Statye kunde være smukt i Bronze at staae derpaa, Ja sagde han: og saa staaer jeg selv der og tager mod mine Giester, til mit Museum! – men Han meente den maatte giøres størrer en den Var af Ham giort, og staae paa en Piedestall. Dette kan jeg bevidne hvorledes man ønsker det, er streng Sandhed.
Sidst opdateret 16.04.2015
Dvs. den italienske billedhugger Antonio Savorelli og ikke Savarelli, som Stampe skriver her.