2.7.1846

Afsender

J.F. Schouw

Afsendersted

København

Modtager

Eksekutorerne for Thorvaldsens bo

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Ingen udskrift.

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Dokument

1) Efter CfRd. Collins Ønske, har jeg opsat et Svar til Lic: Müller. Jeg formoder at mine Colleger ogsaa billige Slutningen, og vedføjer en Ansøgning fra Major v. Hindenburg som ønsker at faae Oversætter-Arbeidet, hvorom han mange Gange har været hos mig. Maaskee var CfR. saa god at bede Winther om underhaanden at fremskynde Afgiørelsen med Brøndsteds Boe. [i venstre margin er tilføjet ordet: forklaretI]

2) Ang: Md. Kochs Forlangende. Skiøndt Corneliuss Arbeide neppe er noget fortrinligt, i al Fald intet behageligt, Konstværk, gaaer det vel, med Hensyn til denne Malers store Navn, neppe an at skille Museet ved Maleriet. Jeg veed ikke om der ei tidligere i et af Bravos Breve er talt om Prisen for det Malerie af Koch vi skulde kiøbe. Jeg formener at vi maatte overdrage til Bravos Conduite at løskiøbe os saa billigt som muligt. Meer end et Par hundrede Scudi burde vel ikke offres derpaa.

3) Da jeg nu seer at Et. Blechingberg mener at Executorene nok med Comunens Samtykke kunne tilstaae Frue Paulsens Moder en Livrente, saa er jeg aldeles enig heri, dog at Summen ei overskrider hvad hun hidtil har nydt. En saadan Afgiørelse er vistnok den sømmeligste og for den Afdøde den værdigste. Men jeg vilde ønske at hun indgav et Andragende derom. CfR. vilde maaskee foranledige dette giennem Bravo.

d. 2 Julii 1846. Schouw


Ved No. 1 har jeg kun at bemærke, at den indcirklede Passus synes at burde udelades, som Lic. Müller uvedkommende. Dersom Sagen er tvivlsom, bør T[xxxxx]en vel ikke paabegjyndes, førend den er afgjort; og kan den derimod ansees som saadan, er der ingen Grund til at fremhæve Tvivlen som [Vanske]lighed. Det forekommer mig, at M. nødvendig maa blive uvis, om han skal lade Arbeidet begynde eller ikke.
Ved No. 2 skulde jeg og tilraade at bestemme en Priis (hvortil vel Veiledning vil findes i tidligere Skrivelser); jeg troer, at Man vil sætte Bravo i en vanskelig Stilling, ved at overlade Kjøbet til ham.
Ang. den 3 enig.

H. N. Clausen.

I alle Henseender enig i det Foranførte
Sagen med Brøndsteds Bo til formodentl. være i Rigtighed inden Brevet til Lic. Müller afgaaer, da Brevet fra Brøndsteds Bo har været mig forelagt imorges.

Thiele

Arkivplacering

Thorvaldsens Museums Oprettelse, 302b

Emneord

Kommentarer

  1. Antagelig en intern note til punkt 1.

Sidst opdateret 17.06.2011