Redaktørerne ved Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Thorvaldsens 4 runde Marmorbasreliefs, som bleve forfærdigede til at anbringes over Porten til Christiansborgs Slot mod Slotspladsen ere for kort Tid siden blevne opstillede paa deres Pladser. Det maatte være Læseren behageligt her at faae den Beskrivelse over samme, som Frue Frederikke Brun (i Athene 1815 Jan. S. 27-30I har givet efter Modellerne, og derfor optage vi den her. “I Vinteren 1809 erholdt Thorvaldsen Bestillingen heraf. Velgjørende, stedse blomstrende Kraft; Sundhed; oplivende Aand; Alt forenende evig Retfærdighed; dette vare de høje Ideer, der, som Symboler paa det tro danske Folkes Ønsker for sit Kongehuus, udtalte sig i følgende fire herlige Grupper.”
“1. Herkules og Hebe. Den givne, ved tusinde Statuer og Basreliefs bestemte Norm for hin Kraftens Søn og Symbol, har vor Konstner tilegnet sig med største Frihed, og bevæger sig saa let i samme, som i en selvvalgt Cyklus. Herkules sidder hvilende, med det ene Been kastet over det andet, udstrækkende Haanden imod Nektarskaalen. Hebe staaer for ham, og med højt opløftet Haand gyder hun Nektar i Skaalen. Dette er Indholdet af denne yndefulde Fremstilling. Men hvo kan beskrive den hulde gemytlige Karakteer i det Hele, denne harmfrie Roelighed, denne Tilfredshed hos begge i og med hinanden? ‒ Han seer hende i Ansigtet med en saa haabfuld Tillid, Kjerlighed og Tro, at man synes at læse de Ord i hans Blik: “Du er min evige Glæde, og min Møjes Løn!” Hun en huld Ungdomsblomst, let som en Morgenvind og frisk som Rosenduggen, den reneste jomfruelige Uskyldighed i Stilling, Bevægelse og Omrids, skjænker ham Nektaren højt i Skaalen, at Udødelighedens Drik kan skumme for ham, og hendes Blik, der møder hans, synes at sige: “Jeg vil være dig Alt, du gode Menneskers Befrier! Jeg skal ikke lade dig spinde, og fra min Haand skal ingen giftsvanger Kjortel indhylle dig! Man bliver ret egentlig saa vel tilmode, man glæder sig saa hjertelig ved, at de To der i Medaillonens trange Rum nu ere uadskillelig forenede. Han sidder paa Løvehuden; Hun er paaklædt.”
“2. Æskulap og Hygæa. Hun forer hans Slange, staaende for ham; han sidder. Begge beklædte. Her er, ligesom hos Herkules, den ved Ælde og Herkomst bestemte Skikkelse og Familielighed med den guddommelige Farfader Jupiter respecteret. Dog er Æskulap endnu strængere end sædvanligt, muskelfast og noget undersætsig, som han altid plejer at være, og eftertænksom Alvor hviler paa hans Pande. Meget fiint udført er Contrasten imellem den letsvævende Ungdomsgudinde paa det første Basrelief, og den noget fyldigere Hygæa, som er bestemt til at give hvad Andre fattes. En høj Velvillie og Godhed taler af hendes ædle Ansigt.”
“3. Prometheus og Minerva, som besjæler det ved Prometheus nys fuldendte Leerbilled af det første Menneske. Den gamle Titan sidder ret gemytlig, og seer paa Fuldendelsen af hans Værk. Det er en yderst original Kraftskikkelse, fuld af Trodsighed, og Godmodighed tillige. Minerva staaer høi, rank, ædel og stille, og sætter Sommerfuglen (Psyche) paa Leermenneskets Hoved, der allerede under den beaandende Indflydelse synes at hæve sig; man seer det, Geisten svulmer alt gjennem alle hans Lemmer.”
“4. Jupiter, og Themis, den gamle, ærværdige Skjæbnens Fortrolige. Gudernes Konge sidder alvorlig, mild og majestætisk paa sin evige Trone. Themis staaer for ham; med den ene Fod paa et Klippestykke, og støttet paa Armen, læser hun for ham af Skjæbnens aabne Rulle. Begge Figurer ere beklædte; Gudindens Skikkelse og Holdning er i en meget høj, interessant og ædel Stiil. Ogsaa Jupiters uopnaaelige Skabning er betegnet ved dyb Sjæleadel; og en hellig Taushed synes at svæve omkring de to, over Menneskets Skjebne i evig Retfærdighed raadslaaende Guder.”
Disse Bedømmelser ere efter Modellerne, forend de i Marmoret bleve udførte. Forfatterinden tilføjer: “Dette er det moralsk-æsthetiske Udtryk i disse høje Konstværker, som vi see i Modellen. Men disse Leermodeller ere udarbejdede og besjelede med en Aand, en Finhed i Fuldendelsen, der overgaaer Alt af den Art hvad jeg hidtil har seet. Den fuldendte Blødhed i alle Delene, den Lethed i Bevægelserne, den herlige Stiil i Dragternes Foldekast, (forenet med den højeste Ynde i de qvindelige), Hændernes, Fingrenes, Føddernes, Ørernes zirlige Udarbejdelse i Forening med den meest tvangfrie Gratie ‒ alt dette vilde have bragt en Polyklet og Lysip til uden Rødme at erkjende disse Guddomsbilleder som deres Værker. ‒ Kort disse Basreliefs ere sande Stemmer, og Gudernes Skikkelser gaae med en Liv sandende Sandhed og Skjønhed frem af denne Pygmalions Hænder.”
I April 1826 vare disse Basreliefs, iblandt flere Thorvaldsenske Værker, en herlig Prydelse ved Konstakademiets Udstilling. Nu ere de som sagt komne paa deres bestemte Steder.
Imellem Basrelieferne er anbragt en Marmortavle, som endnu er glat, men som man siger skal gives en Indskrift med Angivelse af de vigtigste Aar i Slottets Historie.
Denne tekst udkom i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn d. 26.8.1828, 25. årgang, no. 69.
|
|
Hebe skænker Herkules udødelighedens drik, Antagelig november 1808, inv.nr. A317 |
|
|
Hygieia giver næring til Æskulaps slange, Antagelig november 1808, inv.nr. A318 |
|
|
Minerva giver sjæl til menneske skabt af Prometheus, 1807 - 1808, inv.nr. A319 |
|
|
Nemesis læser menneskenes gerninger højt for Jupiter, 1810, inv.nr. A320 |
Sidst opdateret 26.03.2015
[I teksten markeret som note med følgende indhold:] I nogle Meddelelser om Thorwaldsen og hans Arbejder.