AD
Rom
Bertel Thorvaldsen
Rom
Dateringen fremgår af digtet.
Digterjeget er stolt over at være født, mens en særlig “trestjerne” af kunstnere lyste på firmamentet. Den første, komponisten Beethoven, der nærer Apollon, nåede han ikke at møde. Den anden, forfatteren Goethe, der henrykker Jupiter, har engang henvendt sig til ham. Men den rigeste lykke er opstået i mødet med den tredje, billedhuggeren Thorvaldsen, som har talt venskabeligt med ham og trykket hans hånd i respekt.
An Albert Thorvaldsen.
Ob auch die Zeit, zu welcher ich geboren,
Die Krämer sichtlich vor den Dichtern ehrt,
Ward mir zu Zeitgenossen doch bescheert
Ein DreigestirnI zum Strahlen auserkoren.
BeethovenII, einer von den Matadoren
Die PhoebusIII mit AmbrosiaIV genährt
– Sein Antlitz ward nicht meinem Blick gewährt
Und ungesehen hab ich ihn verlorenV
Altvater GoetheVI, Er, den hoch vollendet
Der DonnergottVII in den Olymp entrückt
Hat einst sein Silberwort an mich gewendet
Der Dritte hat mich reicher noch beglückt
Freundliche Rede hat auch Er gespendet
Und ehrend hat Er meine Hand gedrücktVIII.
| Roma 1837 | AD |
Dette er et digt indlagt i Thorvaldsens stambog, N213. Forfatteren til digtet underskriver sig kun med AD og p.t. uidentificeret. Vedkommende kendes også for et andet digt, også indlagt i stambogen.
Læs mere om Thorvaldsens stambog i referenceartiklen herom og se alle hilsener fra Thorvaldsens venner samlet under et.
|
|
Thorvaldsens stambog, inv.nr. N213 |
Sidst opdateret 20.03.2020
Betegnelsen Dreigestirn, “trestjerne”, bruges om et særligt ophøjet trekløver af personligheder.
Den tyske komponist og klavervirtuos Ludwig van Beethoven.
Phoebus er et andet navn for Apollon, gud for musik, poesi, kunst, sundhed, viden m.m.
Ambrosia er de antikke græske guders mad. Sammen med drikken nektar gav den dem udødelighed og evig ungdom.
Beethoven døde i 1827.
Den tyske forfatter, filosof og videnskabsmandJohann Wolfgang von Goethe.
Dvs. den øverste gud i den antikke mytologi, faderguden og tordenguden Jupiter.
Som det fremgår, har det gjort indtryk på forfatteren, at Thorvaldsen respektfuldt har givet ham hånden, til trods for sin høje position. Dette fænomen – at Thorvaldsen gav folk hånden, høj som lav – er blevet bemærket af mange. Se hertil et uddrag af et brev fra Johanna Steinheim til Raphael Hanno, hvor hun omtaler sit og sin mands møde med Thorvaldsen, der til deres forbløffelse og beundring trykkede alles hænder hjerteligt, samt den generelle kommentar til Steinheims brev.