23.5.1804

Afsender

Adam Gottlob Detlef Moltke

Afsendersted

Rom

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

Rom

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af stambogsindførslen.

Resumé

Ode til Thorvaldsens livskraft og skaberkraft. Thorvaldsen beskrives som den, der modtager gudernes nektar og ånder gudebilleder. For ham handler livet ikke om rigdom, sundhed og livslængde, men om at bruge livet til at skabe. Rigdom og sundhed kan slå om i deres modsætninger. Thorvaldsen opfordres til at glæde sig, sky påtrængende mennesker, blande tysk med italiensk og føle skaberkraften gløde i årerne.

Dokument

An Thorwaldsen
Hebe zur Freude dein Herz^I, und zu männlicher Kräfte Begeisterung –
die mit dem Nektar^II dir winkt
Auf das erfüllet des Tranks^III den Sie weih’t, du erschaffend den Marmor
Göttliches Bildungen hauchst.
Wahrlich vor tausende rühmst du begünstight dich, du mein Thorvald
Musenerkohrener du!^IV
Ob von dem Pluto^V begabt, des Asklepios^VI freudiger Gottheit
Andre [?] verträumend die Zeit,
Einer Gewinns[?] sich erfreun, die du Schätzender würdest gebrau[c]hen

Sage was kümmert es dich?
Denn, nicht wie lange du lebst, doch wie viel du des Lebens im Leben
Schaffend aus eigener Macht^VII
Kräftig erhöhest ist Ziel dir und Zweck von den Musen gepflanzt
Selber mit heiliger Hand!^VIII
Herscher der Hölle zugleich ist ja Pluto^IX der waltend die goldene
Berge der Erde vertheilt.
Paan, Asklepios Vater, vergeβ es mir nimmer[?], erzeugt auch
Sie, die umgrauende Pest;^X
Und es belehret der Spruch daβ vom Stammen nicht weit und nicht ungleich
Fallen die Früchten herab.

Schätze verlangest du nicht, nur das weiserne Lebens Erhaltung^XI?
Traue dem inneren Gott!^XII
Wem sich der Marmor beseelt, wie gelungen den Neueren keinmal
In dem Geheimen der Luust[?]
Kräftig gerweihet, dem eilt, mit dem Wunsche gebildet zu werden,
Leres die goldene, froh.
Auf dann, verscheuche den Gram[?] und der Grillen umsummende Schwärme^XIII
Hebe zur Freude dein Herz!^XIV
Lonht uns nicht Tibers Gefild^XV, und des heiligen Lorbeers Umschaffung,
Über dem ströme[?]nden Gott?
Herrlich und heilig ists hier, und es sinket der heitere Begeistrung
Tief die verarmete Zeit
Schöpf aus dem Strome, verein ihre den deutscheren Trank der den Wein
Gern[?] der Orange vermählt[?],^XVI
Dann durch die Adern auch glüht dir ein neues Gefühl der Gesundheit
Spornend die Schaffende Kraft.

Generel kommentar

Dette er fire sider fra Thorvaldsens stambog, N213.
Læs mere om Thorvaldsens stambog i referenceartiklen herom og se alle hilsener fra Thorvaldsens venner samlet under et.

Arkivplacering

Thiele

Emneord

• Alba amicorum, venskabs- og stambøger
• Digte til Thorvaldsen
• Idolisering af Thorvaldsen
• Karakteristikker af Thorvaldsens person
• Thorvaldsen som tysk
• Thorvaldsens beskedenhed
• Thorvaldsens stambog

Værker

Thorvaldsens stambog, inv.nr. N213

Kommentarer

1. “Hebe zur Freude dein Herz” kan her læses både som en opfordring, “Løft dit hjerte til glæden”, og som “Hebe, til dit hjertes glæde”, altså med henvisning til Hebe, ungdommens gudinde og gudernes mundskænk, som Thorvaldsen selv modellerede første gang i 1806, jf. A37.

2. Dvs. gudernes nektar, som gudinden Hebe skænkede.

3. Dvs. gudernes nektar, som gudinden Hebe skænkede.

4. Dvs. Thorvaldsen fremstilles som “kåret af muserne”. Heri kan der ligge en henvisning til den mytologiske konkurrence mellem Apollon og Marsyas, som Apollon vandt, og hvor muserne var til stede, således at Thorvaldsen altså lignes ved den fysisk stærke og kunstnerisk begavede gud Apollon.

5. Plutos var gud for rigdom i græsk mytologi.

6. Asklepios var lægeguden i græsk mytologi.

7. Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).

8. Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).

9. Billedet af Plutos, rigdommens gud, der ikke blot fordeler jordens gyldne bjerge, men også hersker i Helvede, bruges til at fortælle, at rigdom ikke er noget entydigt gode, men menneskeligt problematisk.

10. Referencen til, at den helbredende lægegud Asklepios’ far, Pan, også udbredte pest, bliver et billede på, at sundheden ikke er noget varigt, men akkompagneres af sygdom.

11. Der synes her at ligge en hentydning til beskedenhed og idealisme, når Moltke peger på, at Thorvaldsen ikke kræver skatte, men blot livets opretholdelse.

12. Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).

13. Thorvaldsen rådes til at sky den vrede (“Gram”) og de griller (“Grillen”), der udgår fra “sværmene” af mennesker, der summer om ham.

14. “Hebe zur Freude dein Herz” kan her læses både som en opfordring, “Løft dit hjerte til glæden”, og som “Hebe, til dit hjertes glæde”, altså med henvisning til Hebe, ungdommens gudinde og gudernes mundskænk, som Thorvaldsen selv modellerede første gang i 1806, jf. A37.

15. Moltke understreger mange gange en dennesidig guddommelighed, der enten kan være agnostisk eller panteistisk, med udtryk som “skabende af egen kraft” (strofe 2, v. 3), “selv med hellig hånd” (strofe 2, v. 5), “Tro den indre gud!” (strofe 3, v. 2) og “Tiberens paradis” (strofe 3, v. 9).

16. Dette at blande tysk vin med “Orange”, dvs. appelsinsaft, til en vitaliserende drik bliver et billede på, hvordan Thorvaldsen får en kraft ud af at blande det nordiske med det sydlandske. Når der her tales om tysk vin, er det oplagt fordi vin dyrkes i Tyskland, men også et tydeligt tegn på, at Thorvaldsen blev forstået som del af en tysk kulturkreds.

Sidst opdateret 18.11.2015