28.1.1840

Afsender

Ole Bang

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af det hæfte, hvori dedikationen er skrevet.

Resumé

En dedikation til Thorvaldsen.

Dokument

Bertel Thorvaldsen

–––––

– Alle Titler, alle Stierner,
Og af Kors den hele SkokI,
Her med skiælligII Grund jeg fierner
Navnet er jo Alle nok. –

Hengivenst og venskabeligst

OBang

Generel kommentar

Dette er en håndskrevet dedikation i Bangs trykte publikation: Mindetale over Kong Frederik den Sjette ved Universitetets Sørgefest den 28 Januar 1840, København 1840. Hæftet findes i Thorvaldsens bogsamling, M876,2.
Hæftet er indbundet i sort sørgepapir.


Når Bang øverst henvender sig til billedhuggeren udelukkende ved at skrive hans navn, bryder han tilsyneladende med datidens tiltalenorm, som ellers krævede, at man brugte personens titler og passende høflighedsformularer, sådan som det fx er almindeligt flere steder blandt Arkivets dokumenter.
Men Bang får elegant komplimenteret billedhuggeren ved at hævde, at den tilsyneladende mangel på pli i bund og grund er udtryk for en endnu større ærbødighed: For hvis man bare skrev og sagde navnet Bertel Thorvaldsen, var alle de utallige titler, ordner og udnævnelser, han ellers var begavet med, overflødige, se evt. Thorvaldsens udnævnelser. Navnet behøvede ingen ydre æresbevisninger, men var stort nok i sig selv.

Arkivplacering

M876,2

Thiele

Ikke omtalt hos Thiele.

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Dvs. skare eller flok, se betydning 3 og 4 af skok i Ordbog over det danske Sprog.

  2. Dvs. med fornuftig, rimelig, saglig, se skellig i Ordbog over det danske Sprog.

Sidst opdateret 20.10.2014