27.2.1830

Afsender

Friedrich Thiersch

Afsendersted

München

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

München

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af bogdedikationen.

Resumé

Bogdedikation i digtform af forfatteren Friedrich Thiersch til Thorvaldsen. Digtet beskriver, hvordan Thorvaldsen genopliver antikken.

Dokument

An Albert Thorwaldsen
Zur Erinnerung an den Abend der 27 Febr. 1830
in
München

Wohl sprach der ernsterhabne Geist der Alten
In stiller Klarheit aus Metall und Stein;
doch drang das Wort nicht in die Herzen ein
Und unbegriffen ragten die Gestalten.

Da schwang der deutsche Genius aus den Kalten
Nordlanden sich in ihren Zauberhain,
Berührte sie und liess den schönen Reihn
der Huldinnen hellenisch sich entfalten.

Die Wolke zog von den entflorten Blicke
Der Jünger sich empor auf seinen Ruf
Und gab das Licht der neuen Kunst zurücke;

Doch hatte Er nur im Worte sich enthüllet,
Noch war des Schicksals Ordnung nicht erfüllet:
Es fehlte noch der gleich den Alten Schuf.
Da öffnet sichI  


Da öffnet sich der heilge Norden wieder:
Hochdonnernd auf des Eilands Wolkenthron
Entsandte Thor aus seinem Wald den Sohn,
Das Hekla Flamm’II ihm Ströhmend durch die Glieder.

Urkräftig stieg er nach HesperiaIII nieder
Rang um der Grössten Meister höchsten Lohn,
Bis Trug und Wahn der Afterkunst entflohn
Auf eitler Mattheit täuschendem Gefieder

Sey uns gegrüsst, du hast den HortIV gefunden,
Der seit ApollodorV verborgen lag,
Und die Natur dem Alterthum verbunden;

Den WinckelmannVI durch dämmernd Licht gewahret
Du hast im Werk ihn glänzend offenbaret,
Der höchsten Plastik aetherhellen Tag

Friedrich Thiersch

Generel kommentar

Teksten er en dedikation til Thorvaldsen skrevet i Thierschs bog Ueber die Epochen der bildenden Kunst unter den Griechen, 2. opl., München 1829. Thorvaldsen har antagelig fået bogen overrakt af Thiersch under et selskab i München den 27.2.1830, hvorunder digtet ligeledes blev fremsagt.

Thiele III, p. 397-98 skriver herom: Af disse mange private Fester udhæve vi den, som Universitetes Rector, Hofraad Thiersch, beredede ham Aftenen den 27de Februar i en Kreds af Münchens første Kunstnere og Universitetes Professorer. Thiersch havde til denne Fest dekoreret sit Bibliothek med Afstøbninger over Antiken og derimellem stillet Thorvaldsens Buste, rigt bekrandset af Laurbær og blomstrende Acazier. Under Maaltidet fremsagde den lærde og smagfulde Kiender af Oltidens Kunst følgende to Sonetter til Thorvaldsens ære [herefter citeres ovenstående bogdidikation næsten ordret, idet sonetterne deles ved “Da öffnet sich..”]

Digtet fremhæver Thorvaldsen som genopliver af den antikke kunst. Dette synspunkt var i samtiden helt almindeligt, og man fremhævede ofte Thorvaldsen som værende på højde med de ypperste antikke billedhuggere, se hertil referenceartiklen Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.


I bogen Ueber die Epochen der bildenden Kunst unter den Griechen, der omhandler den græske kunsts udvikling, nævnes Thorvaldsen ofte (se p. 272, 311, 332, 370 og 401), hvorfor det i forbindelse med denne festlige anledning har været oplagt for forfatteren Thiersch at overrække ham et eksemplar af bogen. Bogen findes i Thorvaldsens bogsamling, M57.

Arkivplacering

M57

Thiele

Gengivet hos Thiele III, p. 398-399. (Thiele angiver teksten som to sonetter og i hans version er desuden enkelte ord forskellige fra dedikationens tekst).

Andre referencer

Emneord

Personer

Kommentarer

  1. Denne tekst er skrevet ved et sideskift og gentaget på næste side, en såkaldt kustode, jf. Ordbog over det danske Sprog, betydning 2.

  2. At flammen fra den 1491 meter høje islandske vulkan Hekla strømmer i Thorvaldsens årer, må her metaforisk hentyde til den voldsomme kraft, hvormed hans kunst forandrede den hidtidige.
    Referencen til Island skyldes, at Thorvaldsens far, Gotskalk Thorvaldsen var islænding.

  3. Hesperien er en græsk betegnelse, som betegner “Vesten” og undertiden, som det sikkert er tilfældet her, hentyder til Italien.
    Mao. Thorvaldsen kom fra Norden til Italien.

  4. Det vil sige “skat”.

  5. I Thierschs bog, op. cit., p. 347, fremhæves Trajan (53-117 e. Kr.) og Hadrian (76-138 e. Kr.) som de sidste kejsere, der stadig konkurrerede med fortidens kunst. Herefter forsvandt den antikke kunst ifølge Thiersch.
    Det er derfor sandsynligt, at der her er tale om Apollodorus af Damaskus, som også nævnes p. 347, og som netop fungerede som arkitekt for Trajan, og som tegnede Trajansøjlen i Rom (fuldendt 113 e. Kr.).

  6. Den tyske forfatter og kunsthistoriker Johann Joachim Winckelmann.

Sidst opdateret 19.10.2014