N.T. Bruun
København
Bertel Thorvaldsen
København
Dateringen fremgår af dokumentet.
Sang til Thorvaldsen i anledning af hans forestående afrejse fra København.
Sang til
Etatsraad og Ridder
Thorvaldsen
den 28de Juni 1820I.
Af
N.T. Bruun.
Kjøbenhavn
Trykt hos Andreas Seidelin
Hof- og Universitetsbogtrykker
Melodie: Vil Du være stærk og friII
Store, sieldne Thorvaldsen,
Fædrelandets Hæder!III
Tak, at Du vil dele, Ven,
Broderskabets Glæder!
Som et hædret, elsket Led
af vor Troskabs-Kiæde,
fryd det hele SamfundIV, ved
her at tage Sæde!
Agtelse og Kierlighed
skal vor Broder følge,
medens om hans KunstnerfiedV
Ærens Krandse bølge.
Op af HeclasVI Snee og Iis
skiød en herlig Stamme,
og udbredte til sin Priis
Kunstens Himmelstamme.
Smiger kiender ei vor Barm;
Sandheds Stemme tone!VII
Danmark rækker modervarm
Dig sin Borgerkrone!
Laurbærløv paa fremmed Kyst
selv i den Du binde;
men i sønligt nordiskt Bryst
præg vort Danmarks Minde!VIII
Kunstner! Broder! Ven! Farvel!
Dig Din Muse vinker.
Paa den store Kunstners Held
Danske Brødre klinker!
Rygtet om hans Daad, hans Værd
vil til Norden svæve;
og Europas Ekko er:
Thorvaldsen! han leve!!!
Denne sang udkom i et trykt hæfte. Den blev sunget 28.6.1820 ved festen til Thorvaldsens ære på Den kongelige Skydebane i København i anledning af billedhuggerens nærtforestående afrejse til Italien, 11.8.1820.
Sidst opdateret 21.09.2018
Denne sang blev sunget 28.6.1820 ved en fest på Den kongelige Skydebane i København.
Vil du være stærk og fri er en drikkevise fra operaen Ludlams Hule, 1816. Musikken var af C.E.F. Weyse og teksten af Adam Oehlenschläger.
Thorvaldsen fik især fra sit besøg i København 1819-20 status som dansk nationalsymbol, se evt. emneordet herom.
Bruun hentyder formodentlig til, at repræsentanter for samfundets forskellige stænder og erhverv sandsynligvis var til stede ved festen – altså et miniaturebillede af “det hele Samfund”, som Bruun skriver her.
Thiele III, p. 69 oplyser, at Københavns kommunale myndigheder var til stede, men hvem der ellers deltog, vides p.t. ikke.
Dvs. Thorvaldsens kunstnerskridt, altså de skridt han tog på sin karrieres vej.
Se ordet Fjed i Ordbog over det danske Sprog.
Dvs. den islandske vulkan Hekla, der her metaforisk anses for oprindelsen til Thorvaldsens islandske forfædre, se de følgende linjer.
Se evt. emneordet Thorvaldsen og Island.
Når et hyldestdigt hævder – som i disse to linjer – at det ikke anvender smiger, men kun udtrykker sandheden, er det vanskeligt ikke at betragte det som en endnu større smiger.
Men skal man gå ind på Bruuns pointe, må den være den, at selvom hans meget rosende omtale af Thorvaldsen lyder som smiger til forveksling, så skal vi tro, at hans lovord kun er passende og ikke på nogen måde overdrevne.
Dette vers opfordrer med andre ord Thorvaldsen til – paa fremmed Kyst – ikke at glemme, at han er borger i Danmark og Norden.