Jørgen Peter Frederik Wulff
København
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Til
THORVALDSEN
Den 7de Februar 1839.
Mel. Vi Sømænd gjør ei mange OrdI, etc.
Paa Dannerdrottens høie Fest,
blandt Danmarks brave Sønner,
vi hædre vil endnu en Giest,
hvis Adkomst Hver paaskiønner;
thi han er yndet, Danmark rundt,
af Kongen som af Folket.
Hvo kiender ei hans Konstner-Dont?
den er saa ofte tolket.
Den over Universet naaer,
vi den ei her udmaler;
Johannes GruppenII opreist staaer,
den frit til Alle taler;
dens Stemme lyder kraftfuld, stærk,
den lød ei blot i Ørken.
I Verden adspredt, mangt et Værk
forkynder Mester-Styrken.
Skiøndt Stenen blev, ved Meislens Kraft,
et Underværk fra Haanden,
har det et større Udspring havt:
Urkilden, det var Aanden;
den Aand, som lyser af Dit Blik,
som om Din Isse svæver,
som Du i Musetemplet fik,
til ypperst Rang Dig hæver.
Sand Storhed, det er Aandens Navn,
Begeistring om den freder;
Usynlige, i Skiønheds Favn,
Dig Gratierne leder;
O gid de end i mange Aar
I Dit Paulun maae bygge!
Du, som i Mandoms Kraften staaer,
vort Danmarks Pryd og Smykke!
P.F. Wulff.
Denne sang er trykt på et ark og dateret 7.2.1839.
|
|
Johannes Døberen, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A59 |
|
|
En ung mand, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A60 |
|
|
En jæger, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A67 |
|
|
En søn med sin far, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A61 |
|
|
En mor med sit barn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A62 |
|
|
En gammel skriftklog, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A63 |
|
|
En liggende dreng, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A64 |
|
|
En dreng, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A65 |
|
|
En farisæer, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A66 |
|
|
To børn, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A68 |
|
|
En mor med sin søn, Tidligst oktober 1822, inv.nr. A69 |
|
|
En hyrde, Tidligst november 1821 - Senest oktober 1822, inv.nr. A70 |
Sidst opdateret 03.01.2019
Sangen Vi Sømænd gjør ei mange Ord var en datidens mest populære viser. Den hidrører fra den dansk-tyske læge og forfatter Johann Clemens Todes (1736-1806) skuespil Søofficererne (1782), hvor sangen synges i stykkets slutning – 5. akt, 21. scene.
Selve melodien går dog endnu længere tilbage. Dens ophavsmand siges nu og da at være den franske komponist André Gretry (1841-1813), men sandsynligvis er der tale om en anonym vandremelodi, se Sten Høgel: ‘»- Saa levende Gienlyd -«. Knud Lyne Rahbek og musikken’, in: Musik & forskning, Bd. 20, 1994/95, p. 29.
Thorvaldsens gavlskulptur med Johannes Døberens prædiken, A59-A70, placeret over hovedindgangen til Vor Frue Kirke, København.