A. Martini, NN
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Poetiske Skizzer
Efter Thorvaldsenske Konstværker,
med et Bidrag til disses MusæumI.
—
Jedes Gedicht ist gewissermaßen ein Gelegenheits Gedicht.
Göthe.
—
Med Trylleglands og Underkraft omsvæve
Genie og dannet Konsttalent,
Imens de sig paa Alfevinger hæve,
Ethvert Naturens Element;
Og klart i Sandsers Form de Idealer præge,
Som Aand og Hjerte født bevæge.
Jeg trykket har med Fryd den HaandII som skabte
Olympens Amor og hans Brud,
Den Sjeleblomst, som siden Duften tabte,
Og kun ved Bod kom til sin Gud. ‒
O varme Haandtryk end her meer end Sangens Muse
Du vil min Phantasie berufe!
See der de skjønne To i Fryd tilsammen,
Som ligner Østens Himmelglands,
Naar Solen endnu skjult udkaster Flammen
Rundt paa Auroras Rosenkrands.
Kun Uskylds unge Barm kan saadan Fryd udtømme
I Kjerlighedens Morgendrømme.
O Thorvaldsen! Fra Hellas’s gyldne Tider
Du tog din meer end gyldne Skat.
Din Genius i dine Værker skrider
Som Phøbus frem. ‒ Din skjønne NatIII
Vær af din Aand og Haand Udødeligheds Stempel,
I Favn dit Navn til Ærens Tempel.
O Lumem ab ingenio! Din Lampe
Opklarer Tanken skjult af Støv.
Du spreder Lys paa Blændværks Røg og Dampe,
Lig Blomster paa det visne Løv.
Du gyder Glædens Smiil blandt Livets Qval og Kummer,
Og vækker Sjelen af sin Slummer.
Saa rull da RotaIV let paa Havets Bølge,
Og bring den Skat til Axelstad,
Som Nutids PhidiasV hvem Laurbær følge,
Sit Fødeland har skjænket glad.
Ved Danas varme Bryst han suged’ Konstens Die;
Nu hende han sin Krands vil vie.
Ved Kamp og Møje kun Han den har vunden;
Thi højt var Maalet, Stien brat.
Hans lyse Stjerne er først da oprunden,
Da han stod skjult i Skjæbnens Nat.
Og derfor Dana nu hans Konstlivs JubilæumVI
Vil fejre i et skjønt Musæum.
Der, JasonVII! skal du staae og saa forsone
Ved brittisk Dyd den Overlast,
Der uden Bod har knust i Skjoldungs Krone
En uvurdeerlig Perle fastVIII.
Som herlig Argonaut skal end i Steen du være
Symbol paa danske Sømands Ære.
Der skal du staae, du skjønne Bueskytter!
Du Eros med det skjelmske Smiil,
Hvis Tryllemagt du overalt benytter
For nær at lokke til din Piil. ‒
Selv Ares i hvis HjelmIX du lagde Turtelduer
For dine Smiil og Pile gruer.
Ja, som Naturen selv Du sandt fremstiller,
O Thorvaldsen! den Lidenskab,
Som hæver Sjælen op paa Himlens Piller
Og styrter den i Afgrunds Gab,
Hist Iris yndigt lig i syvfoldfarvet Bue,
Her lig Vesuvs og Ætnas Lue.
Venus UraniaX, hvis Skjønheds Straaler
Kan varme selv et Marmor Bryst;
Men som ej lav og flygtig Elskov taaler,
Der kun er Træl af Sandsers Lyst!
Dig han med Trylletræk saa Raphaelisk rene
Har præget i de hvide Stene.
See der en Børneflok paa Taa og Vinge,
Med Glædens og med Sorgens Blik,
I Uskylds Klædebon, sig yndigt svinge! ‒
See Amors Graad ved Biens Stik! ‒
See ModerkjærlighedXI og Christus Børn velsigne,
Og Du vil det med Eden ligne.
O hvilket Smiil! See Haabets Huldgudinde!
Hun holder BlomstenXII i sin Haand,
Hvis Frugt du vil i Livets Høst vel finde,
Naar hun har løst dets ydre Baand. ‒
Hvem Gud i Livets Vaar gav Genius og Kraften,
Faaer vel i Høsten Gildets Aften.
Vær hilset hist i Skjødet af Naturen
Livsalig skjønne Hyrdedreng,
Som paa et Gedeskind og Klippemuren,
Ved en arkadisk Blomstereng,
Dig hviler tankefuld, saa hjerteblid og rolig,
Mens Hunden vogter Hjorden trolig!
Hvad var, hvad blev, hvad har du gjort i Livet,
At du kan blant Heroer faae
Udødeligheds Rang, dit Billed givet,
Som man saa tidt i Marmor saae? ‒
O dette kan et Blik paa alt det Mennesklige,
Der ligger i dit Væsen sige.
Forlad mig Øjenslyst, som her forfører
Til dristige Forsøg min Aand! ‒
At skildre Guders Hal ikkun tilhører
En Digter med en øvet Haand.
Mig blev det kun forundt dens Gratier at byde
En Blomst, mens Luthens Strenge lyde.
Hvis end engang jeg ved min Aftenstjerne
Billedhuggeren den store seer,
Naar til sin Fødestavn fra Rom det fjerne
Han kommer med sit Skaberleer,
Da vil jeg, om jeg kan, ved Lyd af Skjaldens Strenge,
Hen til hans Konstnerhaand mig trænge.
A. Martini.
Kjøbenhavn, d. 30te Juli 1838.
Dette digt blev trykt i Nyt Magasin for Natur og Menneskekundskab, Første Hefte. No. 4.
|
|
Jason med det gyldne skind, 28. januar 1803 - Senest 19. marts 1803, inv.nr. A52 |
|
|
Natten, Tidligst juni 1815 - Senest august 1815, inv.nr. A369 |
|
|
Hyrdedreng, Senest 6. oktober 1817, inv.nr. A177 |
|
|
Håbets gudinde, Ultimo 1817, inv.nr. A47 |
Sidst opdateret 17.10.2014
[I teksten markeret som note med følgende indhold:] Ovenstaaende Digt, der egentlig var bestemt til Offentliggørelse førend Thorvaldsens Ankomst, er bleven Redacteuren meddeelt og optages herved efter Anmodning.
[Anmærkning 1 i teksten med følgende indhold:] Da Thorvaldsen i Aaret 1819 var i Kjøbenhavn, havde jeg en Dag, da jeg traf ham allene i hans Atelier, Lejlighed til at beundre hans store Konstfærdighed i at modellere, hvorved jeg tillige modtog Beviis paa hans særdeles blide, godmodige Væsen, Alt saaledes, som det skildres af Hr. Professor Thiele i hans med skjønne Kobbere udgivne Værk om Thorvaldsen.
[Anmærkning 2 i teksten med følgende indhold:] Natten af Thorvaldsen er et af hans skjønneste Basreliefs, udført efter en dyb poetisk Idee. Den findes overalt i Rom copieret i alle plastiske Konstformer tilligemed det dertil svarende Sidestykke, Dagen. See bemeldte Bog, 1ste Deel, Pag. 12. For mig synes Natten at være et rørende skjønt Symbol paa Alnaturen, der, vedligeholdt af det almægtige Forsyn, svæver i Rummet, og holder, selv i sin egen Slummer, sine Børn i Søvnen og Dødens Nat, fast indsluttede i sin moderlige Favn.
[Anmærkning 3 i teksten med følgende indhold:] Fregatten som henter Thorvaldsens Konstværker til Kjøbenhavn. Rota (Latin) et Hjul; og i den nordiske Mythologie een af Valkyrierne.
[Anmærkning 4 i teksten med følgende indhold:] Phidias, Skopas og Praxiteles, det gamle Grækenlands berømteste Billedhuggere, bidroge meget til den store Rolle, som Athenen har spillet paa Verdens Skueplads.
[Anmærkning 5 i teksten med følgende indhold:] Næste Aar bliver det 50 Aar siden han førstegang vandt Konstacademiets Medaille.
[Anmærkning 6 i teksten med følgende indhold:] See Thiele om Thorvaldsen, 1ste Deel, Pag. 16.
[I teksten markeret som note med følgende indhold:] næsten.
[I teksten markeret som note med følgende indhold:] Et af Thorvaldsens humoristiske Indfald, som Thiele omtaler.
[Anmærkning 7 i teksten med følgende indhold:] Et Ideal, hvis Skjønheds Typus er forskjellig fra den smilende Aphrodites ved Blufærdighed og Begejstring. Hertil regnes den mediceiske Venus.
[Anmærkning 8 i teksten med følgende indhold:] Caritas See Th. 1ste D. Pag. 98.
[Anmærkning 9 i teksten med følgende indhold:] See Ditto Pag. 85. En Frugtblomst er et skjønnere Attribut for Haabets qvindelige Symbol, end et Anker, der desuden kuns betegner Haab i Noden.