Ludwig Schorn
Omnes
Dateringen fremgår af dokumentet.
Kommentarerne til dette dokument er under udarbejdelse.
Thorvaldsens Monument
over Hertugen af LeuchtenbergI
–––––––––
IV.
Til sin Beretning om Monumentet har Referenten i “Kunstblatt” føjet nogle Ord om Thorvaldsens Ophold i München; hvilke vi, skjøndt Endeel deraf, fra et Par heri Bladet meddeelte Nyhedsartikler, ikke vil være Læseren ubekjendt, dog, som udførligere og fuldstændigere, troe at burde hidsætte:
“Den Maade, hvorpaa Thorvaldsen blev modtaget og hædret i München, maatte give ham og Verden det bedste Beviis paa, hvilket høit Renommee der var gaaet iforveien for hans Komme, og hvilken almindelig Høiagtelse, hans Genie, hans Værker og hans Personlighed havde erhvervet ham.
I den Tid af fire Uger, fra d. 14de Februar til d. 14de Marts, som han tilbragte i München, kappedes alle Stænder, fra Kongen til den simpleste Privatmand, om at bevidne ham deres Agtelse. Alle Hovedstadens Kunstnere foranstaltede d. 19de Februar en Fest for ham, som ved Fordringsfrihed og usminket Hjertelighed blev en sand Glædes- og selskabelig Begeistrings-Fest. Paradiishaugens Sal havde nogle af de Yngre iblandt dem smykket med en Plafond, i hvilken der omkring Thorvaldsens Navnetræk paa hvid Grund vare anbragte fire symbolske Malerier, efter Ideer af Cornelius: Venus Anadyomene, Pygmalion, Prometheus og Minervas Fødsel; derimellem Arabesker og Blomsterguirlander. Det Hele oplystes af en fjorten Fod høi Candelaber, der bar en Skaal med skjulte Lys. Et Taffel paa 160 Couverts omgav den, Sange forhøiede den glade Stemning, og efterat Thorvaldsen havde udbragt Kongens Skaal, talde Cornelius et heldigt Ord: “Schiller sagt: Es soll der Künstler mit dem König gehen, denn beide stehen auf der Menschheit Höhen, darum zunächst unserm Künstlerfürsten und König Thorwaldsen!” Det var Udtrykket af det Sindelag, hvormed den hele Forsamling betragtede den hædrede Gjæst.
Hvorledes Kongen selv ærede den fortræffelige Kunstners Besøg, blev nogle Dage tildigere kundbart ved den Efterretning, at han havde givet ham det Hverv, for Wittelsbacher-Pladsen at forfærdige en kolossalsk Rytterstatue af den store Churfyrste Maximilian I, der skal støbes i Bronze i det herværende Malmstøberie. Thorvaldsen glædede sig hjerteligt over denne skjønne og grandiose Opgave, og erklærede sig tilbøielig til at fremstille Helten i hiin Tids Costüme. I Sokkelens Relieffer skulle Hovedmomenterne af hans store Bedrifter betegnes. Dette Arbeide vil blive begyndt strax efter Opstillingen af Pave Pius den Syvendes Monument, som finder Sted umiddelbart efter Thorvaldsens Tilbagekomst til Rom.
Da siden, d. 4de Marts, over 150 Personer af alle Stænder, høie Statsembedsmænd, Magistraten, Medlemmerne af Videnskabernes Akademie, Universitetet, Kunstakademiet u. i Odeons store Sal havde forenet sig med Thorvaldsen til et glimrende og muntert Middagsmaaltid, blev det hele Selskab i Hans Majestæts Navn indbudet til at see Glyptotheket, som, til Ære for Thorvaldsen, denne Aften var oplyst. Udenfor Façaden brændte en tredobbelt Række af Beegfakler, som gave Bygningen en pragtfuld Belysning; Salene med Cornelius’s Freskomalerier vare oplyste ved høie Piller, paa hvilke der brændte skjulte Lamper, og de Sale, i hvilke de gamle Skulpturer ere opstillede, ved bevægelige Lys, der gave hvert enkelt Værk den Belysning man ønskede. Det var et skjønt Syn, midt iblandt Mængden af Tilskuere, ofte at see den store Billedhugger hensjunken i Nydelsen af den gamle Kunsts Skjønhed. Fra Romersalens Fond tonede, sjungen af skjønne Mandsstemmer, en af Hr. Statsminister v. Schenk digtet Sang ham imøde, som allerede iforveien havde forherliget det muntre Taffel. *)
I Kunstforeningen foranstaltedes en Udstilling af mindre Oliemalerier af herværende Kunstnere, der nylig vare forfærdigede, eller ogsaa for flere Aar siden overgangne i Privatbesiddelse, for at forskaffe Thorvaldsen en større, om endogsaa ingenlunde fuldstændig Udsigt over denne Kreds af de herværende Kunstpræstationer.
Med hvilken fordringsfri Hjertelighed den Hædrede optog alle disse Æresbeviisninger, og hvorledes han ved sit elskværdige aabne Væsen vandt alle Hjerter behøver jeg ikke videre at udvikle for dem, der kjende ham. Men Enhver der saae ham, begreb vel, at naar han ved Taffelet sad ved Kongens Side, eller paa Hofballet torde aabne Polonaisen med Dronningen, da gjaldt deslige Æresbeviisninger ikke blot den høie Rangsperson og Ordensridder, men fornemmelig Kunstneren og Mennesket. Hver Dag af hans Ophold her var en Fest for dem, der kunde modtage ham i deres forenede Kreds, og den Varme og Utvungenhed, hvormed han kom hver Velvillig imøde, har sikkert ikke kunnet være uden mangfoldig Erkjendelse og frugtbringende Virkning.
Til Slutning tør endnu tvende Sonnetter sinde deres Plads her; de vare digtede af Universitetets nærværende Rector, Hofraad Thiersch, for en Aften, paa hvilken han forenede Thorvaldsen med en talrig Kreds af Venner til et muntert Aftengilde i sin festligt smykkede Bibliotheksal. De bleve overrakte Gjæsten i et Exemplar af Forfatterens Bog om den dannende Kunsts Epoke blandt Grækerne:
1.
Wohl sprach der ernsterhabene Geist der Alten
In stiller Klarheit aus Metall und Stein,
Doch drang das Wort nicht in die Herzen ein,
Und unbegriffen ragten die Gestalten.
Da schwang der deutsche Genius aus den kalten
Nordlanden sich in ihren Zauberhain,
Berührte sie und ließ den schönen Reihn
Der Huldinnen hellenisch sich entfalten.
Die Wolke hob für dem entstörten Blicke
Der Jünger sich empor auf seinen Ruf
Und gab das Licht der neuen Kunst zurücke.
Doch hat er nur im Worte sich enthüllet,
Noch war des Schicksals Ordnung nicht erfüllet,
Er fehlte noch, der gleich den Alten schuf.
2.
Da öffnet sich der heil’ge Norden wieder.
Hochdonnernd auf Islandes Wolkenthron
Entsandte Thor aus seinem Wald den Sohn,
Des Hekla Flamm’ ihm strömend durch die Glieder.
Urkraftig zog er nach Hesperien nieder,
Rang um der größten Meister Siegerlohn,
Bis Trug und Wahn der Afterkunst entfloh’n
Auf eitler Mattheit täuschendem Gefieder.
Sey uns gegrüßt! Du hast den Hort gefunden,
Der seit Apollodor verborgen lag,
Und die Natur dem Alterthum verbunden.
Den Winckelmann durch Dämmerlicht gewahret,
Du hast im Werk ihn glänzend offenbaret,
Der reinen Plastik ätherhellen Tag!
Denne tekst er trykt i Kjøbenhavns-Posten, og er sidste del af en artikel i fire dele. Resten af artiklen udkom 11.5.1830, 12.5.1830 og 13.5.1830. Der er tale om en oversættelse af en tekst skrevet af Ludwig Schorn, som tidligere samme år blev trykt i Kunstblatt.
|
|
Hest, august 1833, inv.nr. A128 |
|
|
Eugène de Beauharnais, 1827, inv.nr. A156 |
Sidst opdateret 23.08.2016
[Til teksten er her tilføjet følgende note:] Denne Sang er allerede meddeelt i dette Blad.