9.10.1819

Afsender

Jens Baggesen

Afsendersted

København

Modtager

Bertel Thorvaldsen

Modtagersted

København

Dateringsbegrundelse

Dateringen følger datoen for udgivelsen af tidsskriftet, hvori digtet er trykt.

Resumé

Digt til Thorvaldsens ære i anledning af hans besøg i Danmark 1819-1820.

Dokument

Ved Thorvaldsens Giensyn.

––––––

Høihed og Stilhed^I jeg ser i Norden Phidias^II komme:
Tanken i Hiertet er varm, Blodet i Hiernen er koldt;
Lidet hos ham, Kiøbenhavn, vil din Pøbels Røgelse^III fromme^IV,
Ham du dog ryger ei ør; meer, end han loved, han holdt.
Yngel hvis evige Roes forgaaer før Aaret er omme,
Spil i en larmende Ruus ei med hans Hæder nu Boldt!
Viid, han er dansk og er stor – Smaatydskere^V dæmper jer Tromme! –
Denne Foreening i ham er saa beskeden^VI, som stolt.

Baggesen.

Generel kommentar

Dette digt blev publiceret i S. Soldin (ed.): Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, No. 81, København 9. oktober 1819, p. 1282, i anledning af Thorvaldsens ankomst til Danmark 3.10.1819. Digtet er gengivet fra Nyeste Skilderie, se scanningen af avissiden.
Digtet er desuden publiceret i Jens Baggesens samlede værker, jf. August Baggesen, op. cit.
Digtets nedladende tone affødte en protest af M.F. Hansen i form af digtet ‘Til Baggesen’, in: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, No. 84, København 19. oktober 1819, p. 1332-33.

Ifølge Arentzen, op.cit., var digtet skrevet som et led i striden mellem Adam Oehlenschläger og Baggesen og som en direkte følge af, at Baggesen ikke var inviteret med til festen for Thorvaldsen afholdt på Skydebanen i København 16.10.1819.

Dette bekræftes tilsyneladende af Barfod, op. cit., hvor digtet også blev trykt: “Dette Digt, der selv er langt fra at være upaavirket af Tidens Partivæsen, fremkaldte naturligvis, som enhver anden samtidig baggensensk Frembringelse, en hadefuld Polemik (se f. Ex. „Skilderiet” Nr. 84). En Bigrund til at misfortolke det har man sagtens fundet i den — Tilfældighed eller Selvbeslutning? — at Baggesen ikke deltog i Gildet paa Skydebanen.”
Det omtalte gilde var festen til Thorvaldsens ære 16.10.1819.

Baggesen skrev også et andet digt i anledning af Thorvaldsens ankomst til Danmark, se 30.10.1819.

Arkivplacering

Thiele

Andre referencer

• August Baggesen (red.): Jens Baggesens danske Værker, 3. bd, København 1845 (2. udgave), p. 156.
• Kr. Arentzen: Baggesen og Oehlenschläger. Literaturhistorisk Studie, København, 1877, p. 389-392.
• Frederik Barfod: Thorvaldsensk Album, Copenhagen 1844, p. 73.

Emneord

• Danmarksopholdet 1819-20
• Digte til Thorvaldsen
• Idolisering af Thorvaldsen
• Thorvaldsen som dansk nationalsymbol
• Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles
• Thorvaldsens beskedenhed

Kommentarer

1. Disse begreber er lettere omskrivninger af datidens store idealer indenfor billedkunsten. Følgende den tyske kunsthistoriker Johann Joachim Winckelmanns idealer så man ‘edle Einfalt’ og ‘stille Grösse’ som de ypperste mål for kunsten.

2. Se hertil referenceartiklen Thorvaldsen som Fidias eller Praxiteles.

3. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog (betydning 2), sige ‘ærbødig’, ‘lovprisende hyldest’ og ‘falsk smiger’.

4. Det vil, jf. Ordbog over det danske Sprog, sige ‘gavne’ eller ‘nytte’.

5. Thorvaldsens status som dansk lå mange danskere på sinde. I Thorvaldsens tidlige år i Rom frygtede man, at han, for at undslå sig for sin forpligtelse til (efter dygtiggørelse i Rom på Kunstakademiets rejsestipendium) at vende tilbage til fædrelandet, ville afsige sig sin indfødsret og dermed gøre sig helt fri af de forpligtelser, han havde over for Danmark.
   Om denne sag, se mere i referenceartiklen En fri mand. Thorvaldsens forbliven i Rom.
   Her synes dog snarere at være tale om, at Baggesen tager til genmæle overfor eventuelle tyskere og tysksindede, der ville gøre Thorvaldsen tysk. Se også den generelle kommentar.

6. Beskedenhed siges at have været et fremtrædende træk i Thorvaldsens karakter, se emneordet herom.

Sidst opdateret 03.03.2016