Naar Hr. Etatsraaden indrømmer, “at der gaaer mere med til Opstillingen end nødvendigt,” saa anseer jeg dette Mere for spildt. Dersom det er en Feil, at “Værelserne bleve fuldførte førend Opstillingen var bestemt,” saa falder Ansvaret paa Bissen, som i Aar og Dag saae, hvorledes de fuldførtes, og som baade som executor testamenti og som den til at forestaa Opstillingen Udvalgte burde i Tide have standset Arbeidet; men jeg tvivler meget om, at han førend i den allersidste Tid har tænkt paa den nu stedfundne Ødelæggelse. Med al Agtelse for ham som Kunstner, er han dog ikke ufeilbar. Den paabegyndte Mishandling af de indvendige Mure (hvilken jeg som Medlem af Bygningskommissionen paatalte i et Møde), skeete dog under hans Tilsyn og paa hans Foranstaltning, vist ei i nogen ond Hensigt, men af Ukyndighed i Bygningsvæsenet; det uheldige Projekt om de bevidste Fragmenter af Mure i den øverste Gang hører ogsaa herhid. Hvad det er for “Modeller,” Bindesbøll ganske havde glemt, veed jeg ikke; det er første Gang, jeg hører denne Feil omtalt. Forresten er det en bekvem Sag at vælte Skylden paa en Fraværende.
Deres ærbødigst hengivne
Collin