Nysøe d: 13de Mai 1818
Gode Thiele! I Dag fik jeg Brev fra Tutein, hvori han skriver at Du ikke vil tage med herud; saa snart jeg sagde Moder dette sagde hun: nei Thiele maa endelig med herud! og saavel Fader som Struk, Hovitz og jeg ere af samme Mening. Hvordan det end gaaer saa maa Du tage herud med i disse 7-8 Dage, hvor vi skulle see til at more saavel Dig som de øvrige, dog det vi kunne gjøre hertil vil kun være lidt imod hvad Naturen vil gjøre og alt er i Færd med. Skoven er halv udsprungen, Nattergalen synger og venter paa Dig som den haaber kan et eller andet Sted afmale dens Glæde og Sorg, og dog lade de andre sig ikke afskrække herved, men hver Qvist har sin Sanger, Luften har den mildeste og behageligste Temperatur, som den har hele Aaret, og alt alt dufter os imøde: Foraar. Vel veed jeg at Du holder mere af Efteraaret end Foraaret, hvori vi stemme overeens, men kom Du kun og Du vil finde, ved hver en Plante Du seer at Flora rækker sin Søster Pomona Haanden som om de vare nær ved hinanden og ikke havde hele Sommeren imellem sig. Kom dog gode Thiele! Vil Du gjøre mig den Thjeneste saa snart Du har læst mit Brev at gaae til Hornemann, og hvis han endnu ikke har bestemt sig til at tage herud da bruge Dine Overtalelsesgaver saa godt som mueligt, og ikke slippe ham løs før han lover at komme med hans Søn Emil (Karl glæder sig allerede til at han kommer med), og mine Forældre endnu mere til hans Faders komme. Gjør nu alt Dit hertil, kjere Thiele. Tutein og Dirkinck havde bestemt at reise paa Søndag eller Mandag maaskee kan Hornemann saa, skulde han ikke kunde paa denne Tid retter Du og de andre Eder vist efter denne herlige Mand. Din Henrik Stampe.
P:S: Sagn skal vi nok faae opsporet en Deel af, jeg har allerede et meget smukt fra Bornholm, som er for langt til at skrive her.
Først nu husker jeg paa at jeg ikke [papir mangler] [Dig] før noget om at uds[æ]tte Reisen fra [papir mangler] Pintsedagene, hvorom Du ikke maa bry [papir mangler] Dig herud skal jeg sig Dig mine Grunde. Du ved at det den 22de er Moders og Faders 25de Bryllups-Dag, saa at Du ikke behøver at være mere end 8te Dage borte fr[a] Byen, da vi det 23 jo igjen kan reise til Kjøbenhavn.