Kbhvn 17 Juli 1844
Kjære Thiele!
I den Overbeviisning, at det ikke vil være uden Interesse for Dig at høre lidt fra Charlottenborg og Akademiet tilskriver jeg Dig til det fjerne Rom, hvor jeg haaber dette Brev skal træffe Dig. Efter de sidste beroligende Efterretninger vi her have faaet fra Dig og Dine, haaber jeg, at ogsaa nu er al Sygdom overvundet, saa at Du med sædvanlig Munterhed og godt Lune kan modtage disse mindre Specialia, dog hvilke hører til Billedet af vor Færd her hjemme.
Vor Directør, skjøndt han anderwärts end B[ernsdorf?] der har været stærkt engageret, er ikke desto mindre saare virksom og sætter altsaa Akademiets Secretair dygtigt i Virksomhed; skjøndt, især da han saa usikkert træffes hjemme, jeg ogsaa er en Deel ude, det er vanskeligt nok med flere[?] mundtlige Konferenser, som han ønsker, retter jeg mig dog ret gjerne[?] efter ham for Sagens Fremme.
Det, der nærmest forestaaer os, er Professorvalget: Jensen har meldt sig og anbefalet sig med to store Copier, den ene efter Raphael; enten har Raphael været et Bestie, da han malede Originalen, hvilket er lidet troligt, eller hvad der er aldeles troligt, er Copisten det, som valgte saadant Maleri og giengav jenseniskt dets afblegede Farver; endvidere Christensen, Rørbye og Marstrand. Eddelien har talt med [F]olk[?] mig[?] og sandsynligviis [Fl]ere[?] og anseer sig, som Historiemaler som den eneste Qvalificerede til Professoratet; han har vel ogsaa paa høiere Sted gjort en Deel Qualer, men har dog klageligen ingen Ansøgning indgivet. I Forsamlingen yttrede Møller, at Akademiet ikke burde gjøre saadanne Bekostninger. Jeg tænker, at fik han ikke disse unge Professorer over sig, der kunde han selv faae Sæde mellem Professorerne, Noget som jeg iøvrigt Intet har imod, bortfaldt denne Bekymring. Valget skal skee snarest, naar Præses kommer fra Færøerne[?] tænker jeg, saa at Du vil finde os stærkt be[xxx].
Hansen har faaet, efter Ansøgning, sin Demision fra sine Functioner som Professor i Architecturskolen, men har dog forbeholdt sig Stemme og Sæde i Akademiet som Professor; dette er allerhøiest tilstaaet skjøndt jeg ikke begriber Lovmæssigheden deraf. Imidlertid har han faaet et artigt Brev fra os, og vil maaskee renoncere paa sin Gage ved Akademiet.
Vor Udstilling-er- var talrigt besøgt og har ydent et godt Overskud. Ingen har dog faaet den Thorvaldsenske Medaille. Seent kom fra v. Benzon “Knud den Helliges Drab”. Der kom ogsaa til Dig en Rulle med Porto circa 20 Rbdl, efter Udstillingen fra Benzon; det var lidet meget saadan uden videre at indløse den for Akademiets Regning; men jeg har tilskrevet Benzon, og erfaret, at det var Karton Carton til et Maleri, han gjennem dig vilde bede Adler forelægge Sagen[?] Skjøndt denne [xxxxx], naar Du havde været tilstede, vel egentligen var overflødig, overdrog jeg nu dog Adler Sagen, med hvem jeg baade har talt og tilstillet ham det Brev jeg senest har modtaget fra Benzon.
Kongen er gaaet ind paa en Qvadriga til Thorvaldsens Museum, hvor han dog forventer fra Bissen, naar han kommer hjem og Thorvaldsens Skizze af en Victoria –og- er tilstede nærmere Tegning og Overslag.
Christensen har gjort Udkast til Erindringsmedaillen over Thorvaldsen, Aversen er en Victoria, Reversen Thorvaldsen støttende sig paa Haabets Genius. Kisten staaer fremdeles i Frue Kirke, hvortil valfartes af Fremmede[?].
Du vil finde hjemme min Afhandling over Lithographien, saa at af min Afbildningskunst nu staaer kun tilbage de nyere Opfindelser, Hoffmanns Linoler og Piils. Du veed jeg i Fjor allerede indgav en Ansøgning om en [xxxxxx] aarlig[?] Understøttelse til en Suite af saadanne Haandbøger, hvorom jeg havde grundet Haab; men dette blev skuffet. Ved Aarets Begyndelse fornyede jeg den og efter alle[?] Yttringer fra Collin, og Allerhøiestes egne favre Ord, ansaae jeg nu Tingen afgjort; men fik atter en lang Næse, hvilken jeg dog ikke, som salig Bagge sagde, naar han fik testimonium paupertatis kan putte i Potten. Jeg blev egentligen nedstemt og noget forbittret; det første fordi jeg i høi Grad er i Trang, da de sidste Skrift, saa at sige intet Honorar have givet mig, fordi Billederne have kostet meget Jeg har paa den sidste Afhandling høiest 30-40 Rbd i Overskud og har dog paadraget mig adskillige Forbindtligheder til Flere, som derved have været mig behjælpeligen, det Andet fordi jeg trods alskens favre Ord om min hele Virksomhed, som allerhøiligst og allerhøiest paaskjønnedes da jeg dog ikke saae den med den mig allerhøist nødvendige Mønt paaskjønnet. Jeg har imidlertid senere erfaret, at saameget var anticiperet af det videnskabelige Fond, at Kisten var tom. Skjøndt alle saadanne Anticipationer ere urigtige, fordi man vistnok ofte anticiperede [dem], der senere hverken kunne eller burde komme i Betragtning, tør[?] jeg dog strax antyde[?] en lignende Anticipation for mig da[?] jeg uden samme bliver en Kandidat til Naades secretariatet, da alskens tomme Forhaabninger og min Datters forestaaende Confirmation have, trods al mit Arbeide, gjort min Kasse endnu tommere, end hiint[?] Fond, forsaavidt den har den bekjendte ÷ Formue, hvilket efter de modsatte Størrelse Theori, er + Gjeld.
Maatte nu disse Linier træffe Dig og Dine vel. Hils Din Kone og Din Svigerinde, ogsaa Gamst hvis han er hos Eder. Hvad Din Svigerinde angaaer, sende vi sandeligen Nordens[?] smukke Piger ud – aldeles ikke for at blive i Syden syge og komme i Livsfare[?].
Alt som sædvanligt, og jeg skal med Fornøielse, saalænge Du vil, være Din Substitut og Extraskriver
venskabeligst
G. F. Ursin