Arkivet, Thorvaldsens Museum

 
No. 10020 af 10246
Afsender Dato Modtager
Daniel Blechingberg [+]

Afsendersted

København

24.12.1846 [+]

Dateringsbegrundelse

Dateringen fremgår af brevet.

J.F. Schouw [+]

Modtagersted

København

Modtagerinfo

Tilskrift: S. T / Hr Professor Schouw Ridder af D.

Resumé

Kommentarerne til dette brev er under udarbejdelse.

Se original

Jeg tilbagesender de med Hr Professorens ærede Skrivelse af 16 d. M. modtagne Documenter, og bemærker paa dertil given Anledning Følgende
Dersom en saa betydelig Misregning har fundet Sted, at Hercules kun kan ansættes til 8,000 istedetfor 16,000Rbd, saa bortfalder den væsenligste Grund til mit Andragende, og jeg er aldeles enig i, at Boet da ikke bør optræde paa den tidligere paatænkte Maade, ikke bør gjøre nogen Fordring; Forskjellen compenseres da tilfulde ved de Begunstigelser, som ere viste Boet ved at overføre Kunstværkerne m. M. Om de Herrer Executorer derimod ville forsøge paa ved Kongens Gunst at faae et Tilskud i nogle Aar, er jeg saa fri at henstille; Laanet i Anledning af Opstillingen trykker jo i endeel Aar.

Den store Forskjel i Summen for Copernicus foranlediger mig til at bede Professor Bissen hørt om Sagen og maa jeg ved næste Møde anmode om Fremlæggelse af en bekræftet Afskrift af Contracten som Hjemmel for den forandrede Bestemmelse

Forsaavidt et Andragende skeer, skulde da ikke Oceanus kunne give et Overskud til Boet?

Dersom Uheldet med Æsculap er et tilregne Kolberg, er han vel nærmest til at lide Tab derved; Udbetalingen til ham er jo ikke skeet under Ths Garantie. Paa noget Honorar for Mesteren er vel her ikke at tænke.

Jeg er forvisset om, at De langt bedre end jeg seer, hvorledes Andragendet kan stilles saa godt som muligt for Boet.

Kjøbenhavn d. 24 Dec 1846

ærbødigst
Blechingberg

Arkivplacering
Thorvaldsens Museums Oprettelse, 306a
Sidst opdateret 08.06.2011 Print