Det af Prof. Høyen forfattede, af Freund, Bissen, Hetsch, Schaper og Kerrn underskrevne, Indlæg ang. den af Hs. Maist. til Museet skiænkede Bygning, modtog jeg i Aftes med en Skrivelse fra bemeldte Herrer, hvori foreslaaes næstk. Torsdag Aften til et Comitee Møde. Men det kan af adskillige Grunde ikke finde Sted.
1. Det Kgl. Rescripts Meddelelse til Magistraten – hvilken Meddelelse jeg, da det naturligvis henhørte til en ordentlig Forretningsgang, bragte man forgieves i Forslag, er nu skeet med umiddelbar Befaling fra Kongen. Forinden Magistraten og de 32 Mænd in pleno have overveiet Sagen, og instrueret dem, som møde paa deres Vegne, hvilket hidtil ikke var, og ikke kunde være Tilfældet, kan der intet Møde holdes med disse Delegerede, da de ingen Fuldmagt have til at beslutte i deres Commitenters Navn.
2. Det næste Møde, der skal holdes, bør være af den oprindelige Comitee alene. Den kan have Spørgsmaal at afgiøre, som ere Communens Bestyrelse vedkommende.
For det 3die kan jeg ikke, førend jeg har seet [EtR][?] Kochs og Oberst Prangens Vota, bestemme, hvorvidt jeg vil lade hint Indlæg være skriftligen ubesvaret el. ikke, og hvad 6 have været 8 Dage om at producere, maa dog 1 have i det mindste ligesaa lang Tid til at tage under Overveielse. Saameget om den samlede Comitee. Hvad nu os 3 in specie angaaer, saa har Thorvaldsen i sin Skriv. til os af 5 d.M. “bedet os om, at vi ufortøvet ville paa hans Vegne, foredrage hans Erklæring for Comiteen, for Magistraten og de deputerede Borgere”.
Nu er mit ærbødige Spørgsmaal, om mine Herrer ville opfylde den Begiæring, og i Dag underskrive 2 Breve, resp. til Magistrat og til de 32 Mænd, hvori det kort og godt hedder: – at vi have den Ære herved at sende Afskrift af en os fra Th. tilhændekommen Skrivelse. Skulde jeg, imod min Formodning, faae et benægtende Svar, saa seer jeg mig forpligtet til, i eget Navn, at afsende disse Afskrifter, som [forresten] i modsat Fald skulde blive vedlagte Brevene, naar de sendes til Underskrift, thi jeg har ej faaet dem tilbage fra Afskriverne.
Deres ærede Svar udbedes snarest.
Ærbødigst
Collin
d 9 Januar 1839
Jeg tillader mig at bemærke:
ad 1 og 2. Da de tiltraadte Medlemmer af Magistraten og de 32 Mænd aldeles
ikke ere anmeldte som forsynede med Fuldmagt til at tage Beslutning i hine Autoriteters Navn, men alene stille, som raadslaaende og stemmeførende, tage Del i Comitéens Forhandlinger, saa kan jeg i nærværende Tilfælde ikke see nogen Grund til at lade dem udenfor Forhandlingen. Jeg mener, at det rettest overlades til dem selv at bedømme, hvorvidt de efter Omstændighederne finde det passende at deltage i de-t- Skridt, hvortil Comiteen maatte bestemme sig. Da der imidlertid paa den anden Side her handles om en Sag, som i sin Heelhed vil blive særskilt forhandlet af Magistraten og de 32 Mænd, saa kan det maaskee forsvares, at en Forsamling holdes alene af den oprindelige Comite, og jeg overlade denne Punkt til den ærede Formands nærmere Overveielse.
ad 3. Angaaende en foreløbig Tilmeldelse til Magistraten og de 32 Mænd af det Kgl.
Rescript, da skjønner jeg ikke, at et yttret Ønske af Thorvaldsen kan være en bindende
Regel for os til paa egen Haand at foretage Noget i saa vigtig en Sag, og ligesaa lidt, hvortil en saadan Tilmeldelse skulde tjene, efterat nu det hele Rescr. er blevet meddeelt Magistraten. Under andre Forhold vilde det hele Spørgsmaal være af ringe Betydenhed; nu er det ingenlunde saa. For det Første er det vitterligt, at en Spænding er indtraadt imellem Comitéens Medlemmer – ikke saameget paa Grund af de for Menings Forskjelligheder ang. den skjenkede Grund og Bygning, som paa Grund af den Maade, hvorpaa Sagen er bleven saa godt som afgjort uden Comitéens Vidende, og denne sat i en høist ubehagelig Stilling navnlig til Thorvaldsen. At denne Spænding ikke skal ende med et Brud, kan jeg ikke andet end ansee som i høieste Maade ønskeligt – med Hensyn til Sagen, til Thorvaldsen, til hele Publikum; og til den Ende maa, efter min Overbeviisning, ethvert [Skridt] Skin forebygges [hvorved] af, at Noget forhandles uden den hele Comites Beslutning, at Oppositionen skulde hindres fra et komme til Orde eller først komme dertil, efterat en Beslutning er taget. For det Andet mener jeg, at Comitéen i nærværende, for hele Foretagendet afgjørende, Sag har noget ganske Andet at gjøre end at være Expeditions-Comptoir af det Kgl. Rescr. og Skrivelsen fra Thorvaldsen. Sagkyndige Mænd have taget Sagen under nøie Overveielse, og affattet Betænkning derover; denne kan og bør betragtes som vigtigt Aktstykke i Sagen; ved at meddele denne og selv yttre sig derom, vil Comitéen opfylde sin Bestemmelse, og dette Skridt bør skee uden Ophold, for at disse Betænkninger kunne afgive et Moment ved Sagens Afgjørelse.
Jeg maa saaledes, fremdeles som hidtil, ansee mig forpligtet til at afholde mig fra Deeltagelse i ethvert Skridt denne Sag vedkommende, der ikke foretages af den samlede Comité, og derimod andrage paa et Comité-Mødes Sammenkaldelse imorgen. Enhver af Medlemmerne vil sikkerlig, ogsaa med kort Varsel, sætte saavidt muligt Alt tilside for at kunne give Møde.
Ligesom jeg udbeder, at i den Opposition, hvori jeg her seer mig ført til vor ærede Formand, Alt maa blive taget i bedste Mening, saaledes maa jeg endnu tilføie en Anmodning om at blive underrettet derom, saafremt Formanden skulde ansee sig forpligtet til at gjøre den omskrevne Tilmeldelse til Magistraten, og beføiet til at udsætte Comité-Mødet. I dette Tilfælde vilde jeg nemlig, som Medlem af Formandskabet, ansee mig for at paadrage mig Ansvar, om jeg ikke – enten i Forening med den tredie Collega eller alene – indbød Comitéens Medlemmer til ufortøvet Beraadslagning om, hvad der maatte være at foretage.
H. N. Clausen
I den Spænding, hvori min Kones critiske Svaghedstilstand idag har sat mig, er det mig ikke muligt at afgive en fuldstændigere Erklæring, end at jeg som Medlem af den valgte Comitee ikke finder mig berettiget til at handle pro eller contra uden i Forening med Comiteen. Min Mening om Sagen selv er uforandret den samme, angaaende den har Oberst v. Prangen nærmest udtalt mine Anskuelser.| d. 9e Jan 1839 | Thiele |
Til Hr Professor Clausens Paategning maa jeg svare følgende: